Om, at inflationen i Euroland er fordoblet siden euroens indførsel.

Besvaret 9/2-2000 Frank Dahlgaard (UP):
Regeringen og økonomiministeren ønsker, at Danmark skal afskaffe kronen og i stedet indføre den fælles EU-valuta, euroen, bl.a. ud fra nogle betragtninger om, at vi ikke skal devaluere, og at vi ikke skal have inflation. Men hvad er det, der sker i det Euroland, som nu har eksisteret i godt 13 måneder? Det er jo, at euroens kurs falder, altså at den glidende devalueres. Det giver anledning til inflation, og det er baggrunden for spørgsmålet: Vil ministeren erkende, at inflationen og prisstigningstakten i Euroland er blevet fordoblet i euroens levetid, og at det bl.a. skyldes euroens kraftige kursfald?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Nu har jeg forstået spørgsmålet på den måde, at jeg skulle bekræfte og ikke erkende, at inflationen i Euroland er fordoblet siden euroen blev indført, og dertil svarer jeg:
Nej, det kan jeg ikke bekræfte.
Inflationen i euro-området er ikke fordoblet. Den gennemsnitlige inflation i forbrugerpriserne i euro-området var i 1998 ca. 1,09 pct., og til sammenligning var den gennemsnitlige inflation i forbrugerpriserne i euroområdet ca. 1,12 pct. i 1999. Den gennemsnitlige inflation målt på forbrugerprisindekset er således ikke fordoblet, men kun steget med 0,03 pct.

Frank Dahlgaard (UP):
Det er et utilfredsstillende svar, for det er simpelt hen forkert. Jeg står her med månedsoversigten for januar 2000 fra Den Europæiske Centralbank, og her fremgår det af en tabel på side 20, at prisstigningstakten i Euroland i første kvartal af 1999 var 0,8 pct., og at inflationstakten i november 1999 var oppe på 1,6 pct. Fra 0,8 pct. til 1,6 pct. er en fordobling, og det må ministeren da erkende eller bekræfte.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil godt spørge ministeren, om vi på en eller anden måde kan få en redegørelse fra regeringens for, hvordan udsigterne er for inflationen både i eurolandene og i Danmark. Ikke mindst hvis eurokursen holder sig så lavt, som tilfældet er i øjeblikket - og der er jo endda risiko for, at den falder yderligere i forhold til dollaren - giver det jo et inflationspres, bl.a. fordi importerede varer fra USA og andre lande stiger i pris, og samtidig står vi med et udgiftsproblem i forbindelse med EU's udvidelse.
Det vil regeringerne næppe kunne klare, uden at der simpelt hen skal skaffes nogle flere penge, og derfor vil eurokriterierne næppe kunne holde, i hvert fald ikke de kommende par år.
Det kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens kommentar til, og jeg kunne i hvert fald godt ønske at få en redegørelse for det problem.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Som hr. Dahlgaard ved, ikke mindst som nationaløkonom, skal man være forsigtig med at tale om, at inflationen i en periode er dobbelt så stor som inflationen i en anden periode. Inflationen kan være negativ, positiv eller nul, og hvis man vil sammenligne inflationen i to perioder, giver det derfor ikke mening at tage udgangspunkt i forholdet mellem inflationen i de to perioder, som hr. Dahlgaard gør i sit spørgsmål.
Lad mig give et eksempel: I januar 1999 var stigningen i forbrugerprisindekset i euro-området i forhold til måneden før minus 1 promille, svarende til en årlig inflation på minus 1,2 pct. I august 1999 var den månedlige stigning i forbrugerprisindekset derimod plus 1 promille, svarende til en årlig inflation på plus 1,2 pct. Men hvor mange gange større var inflationen i august i forhold til i januar? Det spørgsmål giver simpelt hen ingen mening, og det ved hr. Dahlgaard godt. Jeg kan hertil føje, at i juni 1999 steg forbrugerprisindekset i euro-området ikke i forhold til den forrige måned, så inflationen var altså nul. Hvor mange gange større var inflationen i august, hvor stigningen var 0,01 pct.?
Til hr. Keld Albrechtsen: Jo, jeg vil meget gerne udarbejde en redegørelse om inflationen i euro-området og i Danmark. Om jeg kan sige noget om udsigterne ved jeg ikke, men jeg har forstået spørgsmålet fra hr. Keld Albrechtsen og vil gerne bede om, at der bliver lavet en sådan redegørelse.

Frank Dahlgaard (UP):
Hvis vi holder os til spørgsmålet, går det på, hvordan inflationen har bevæget sig, siden euroen blev indført, og den blev ikke indført i midten af 1998, som var ministerens udgangspunkt i det første svar. Den blev indført i begyndelsen af 1999, og derfor er det interessant, hvad inflationstakten, dvs. prisstigningstakten, var i de sidste
12 måneder frem til begyndelsen af 1999. Det fremgår af side 20 i den seneste månedsoversigt fra Den Europæiske Centralbank, at den var 0,8 pct., og det sidste tal, vi har fra Centralbanken, som vedrører november 1999, og som jeg har her, er 1,6 pct. Stigningen i forbrugerprisindekset i Euroland fra november 1998 til november 1999, 12-måneders-perioden frem til november 1999, er altså 1,6 pct. Det er selvfølgelig et lavt inflationsniveau, men det er da blevet fordoblet siden euroens indførelse, og jeg vil gerne have ministerens vurdering af - som det også fremgår af spørgsmålet - i hvilket omfang det skyldes euroens kraftige kursfald.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jamen hr. Frank Dahlgaard ved jo godt, at man kan vælge en måned og se fra juni det ene år til juni det andet år eller fra december det ene år til december det andet år og vælge, alt efter hvad man gerne vil vise. Der er jo midlertidige udsving, også i inflationstakten, og derfor er det meningsløst af hr. Frank Dahlgaard at vælge den måned, der passer hr. Frank Dahlgaard bedst. Det, man ser på, er en periode. Når man sammenligner inflationsudviklingen, tager man et normalt årsgennemsnit og ser på det, og det var det, mit svar gik på.
Den anden del af hr. Dahlgaards spørgsmål vil jeg godt give et lidt mere seriøst svar på - som man spørger, får man jo svar: Den lille stigning i inflationen, der trods alt var fra 1998 til 1999, skyldtes hovedsagelig, at priserne på energi gik kraftigt i vejret i 1999, og det er bl.a. et af de forhold, der kan beskrives i den redegørelse, som hr. Keld Albrechtsen spurgte til for lidt siden. Men hvis man ser bort fra stigningen i energipriserne og i stedet ser på kerneinflationen, dvs. den del af inflationen, som kan påvirkes gennem den økonomiske politik, var den gennemsnitlige inflation i forbrugerpriserne eksklusive energi i euro-området 1,5 pct. i 1998, mens den i 1999 var lavere, nemlig 1 pct.
Så skal jeg tilføje, at jeg glædede mig meget over indledningen af hr. Dahlgaards opfølgende spørgsmål, hvor hr. Dahlgaard sagde, at nu skulle vi holde os til spørgsmålet. Det håber jeg bliver normen, også ved de næste spørgsmål.

Frank Dahlgaard (UP):
Tak i lige måde!
Lad os holde os til spørgsmålet. Ministeren kan vel ikke komme bort fra, at tallene i den seneste månedsrapport fra Den Europæiske Centralbank, der foreligger på dansk - det er den fra januar i år - viser, at inflationen i Euroland i 12-måneders-perioden frem til november 1999 var på 1,6 pct., og at inflationen dermed stærkt nærmer sig de 2,0 pct., som er en grænse, der ikke må overskrides i Euroland. Og så er det interessante selvfølgelig: Hvad sker der, hvis man kommer tættere på? Skal der så bremses op med kraftige renteforhøjelser, som sætter et begyndende opsving i Euroland
i stå og presser arbejdsløsheden yderligere op? Det er jo det, der er perspektivet. Jeg er ked af, at ministeren ikke vil forholde sig til de virkelige tal, som altså findes på side 20 i Centralbankens månedsoversigt. Dér har man tallene, og jeg er glad for, at de bliver refereret i Folketingets forhandlinger.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil gerne sige tak til ministeren for tilsagnet om, at regeringen vil prøve at lave en sådan redegørelse.
Nu har vi set, at der kom en renteforhøjelse, som Centralbanken i Frankfurt fulgte - måske ikke ganske sagligt, det tror jeg egentlig ikke - og samtidig ser vi denne stigende tendens til inflation og vel også en bekymrende udvikling med hensyn til arbejdsløsheden, bl.a. i Tyskland.
Det kunne jo godt foranledige, at vi skulle have en mere grundlæggende diskussion om kriterierne, konvergenskravene som det jo hedder, i euroen, for det tyder altså ikke på, at disse konvergenskrav passer til virkeligheden og til de problemer, som skal løses i et land som f.eks. Tyskland og også i Danmark. Men jeg ser frem til, at vi får den redegørelse fra ministeren, for så kan vi jo få en diskussion på baggrund af et konkret talmateriale. Tak for det!

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg har noteret mig, at hr. Frank Dahlgaard selv indtil flere gange meget korrekt har sagt, at det, hr. Frank Dahlgaard citerer fra, er månedsopgørelser, men man kan altså ikke uddrage store generelle betragtninger på baggrund af en månedsopgørelse af inflationen.
Til hr. Keld Albrechtsen: Ja, det er jo rigtigt, at der er sket en renteforhøjelse, og jeg har forsøgt at forklare mange gange, at ECB styrer efter prisstabilitet.
Så siger hr. Keld Albrechtsen, at det måske var muligt, at vi skulle diskutere konvergenskravene igen. Det kan vi selvfølgelig gøre, men jeg tror, jeg har en allieret i hr. Keld Albrechtsen, når jeg siger, at vi ikke på dette tidspunkt vil rejse spørgsmål af den karakter, som ville betyde, at den regeringskonference, vi nu skal ind i, kunne blive en meget bred konference i stedet for den smalle regeringskonference, som vi i hvert fald har en fælles interesse i at det bliver. Men i øvrigt er jeg parat til at diskutere konvergenskravene.

Formanden:
Hr. Frank Dahlgaard, sidste omgang.

Frank Dahlgaard (UP):
Jeg synes nu, det er lidt forstemmende, fordi der danner sig et billede af en økonomiminister, som for det første fuldstændig bagatelliserer, at euroen er faldet så kraftigt i kurs, som den har gjort, siden den blev indført for 13½ måned siden, og for det andet simpelt hen benægter, at inflationen, prisstigningstakten, i Euroland er stigende, samt at de to ting, kursfaldet og inflationsstigningen, hænger sammen.
Ministeren må vel medgive mig, at månedsoversigten fra januar 2000 fra Den Europæiske Centralbank, som er den seneste, vi har, ikke bare beskriver den seneste måned, men udviklingen frem til den måned, og at der på side 20 i den nævnte oversigt står, at inflationstakten målt ved år til år-stigningen i det samlede, harmoniserede forbrugsprisindeks steg med yderligere 0,2 procentpoint til 1,6 pct. i november 1999 i forhold til 1,4 pct. og 1,2 pct. i henholdsvis oktober og september 1999. Det er altså en beskrivelse af udviklingen med en tiltagende prisstigningstakt i Euroland.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg nægter ikke, at der er en stigende inflation, men jeg nægter derimod, at man kan sammenligne på den måde, som hr. Frank Dahlgaard gør, og derfor vil jeg gentage mit svar fra før for at illustrere det meningsløse i hr. Frank Dahlgaards måde at bruge tallene på:
Vi har altså en situation, hvor der i januar 1999 var et fald fra den ene måned til den anden på 0,01 pct. i inflationen, og hvor der i august 1999 var en stigning fra den ene måned til den anden på plus 0,01 pct., og så spørger hr. Frank Dahlgaard: Kan man svare på, hvor mange gange større inflationen var i august 1999 i forhold til januar 1999? Det spørgsmål lader sig ikke besvare, lige så lidt som hr. Frank Dahlgaards spørgsmål om forholdet mellem inflationen i december 1998 og inflationen i december 1999.

Hermed sluttede spørgsmålet.