Om, at da den svenske krone blev kraftigt nedskrevet i november 1992, faldt den svenske rente kraftigt.

Til økonomiministeren (13/1 2000) af:

»Er det korrekt, at først da den svenske krone blev kraftigt nedskrevet i november 1992, faldt den svenske rente kraftigt til gavn for produktion og beskæftigelse i Sverige?«

Først da den svenske krone gav efter for spekulationspresset i november 1992 - og faldt markant - faldt renten i Sverige mærkbart til glæde for svensk erhvervsliv, svenske lønmodtagere og svenske forbrugere. Ledigheden i Sverige er i dag nedbragt til ca. 7 procent, hvilket er klart lavere end euroområdets ca. 10 procent arbejdsløse.

Den såkaldte Calmfors-rapport, udarbejdet af en række ansete uafhængige svenske nationaløkonomer midt i 1990'erne, konkluderede da også, at det ikke ville være til fordel for svensk økonomi at tilslutte sig euroen og dermed pålægge sig selv en valutarisk og pengepolitisk spændetrøje.

Nej, det er ikke korrekt. Som det fremgår af nedenstående figur 1, faldt både den korte og den lange rente i Sverige allerede fra omkring 1990.

Ganske vist steg den korte rente markant i løbet af efteråret 1992, men dette skal blandt andet ses i sammenhæng med, at pengepolitiske myndigheder i Sverige i forbindelse med den svenske fastkurspolitik overfor ecuen forsøgte at stabilisere svenske kroner ved at holde en højere kort rente. Således blev den svenske repo-rente i efteråret 1992 kortvarigt øget til 500 pct, hvilket tydeligt afspejles i den korte rente.

[Figur 1 og 2]