Om overtrædelse af ØMU-regler samt Stabilitets- og Vækstpagten.

Til økonomiministeren (12/1 2000) af:

»Hvad sker der, hvis et euroland vedvarende overtræder ØMU-reglerne (konvergenskriterierne) samt den såkaldte Stabilitets- og Vækstpagt?«

EU-traktaten redegør for sanktionerne i tilfælde af, at et euromedlemsland f.eks. kører med offentlige budgetunderskud, som overskrider den fastsatte grænse på 3 procent af BNP. Stabilitets- og Vækstpagten indeholder vistnok også bestemmelser af interesse for det stillede spørgsmål.

Spørgsmålet er imidlertid, hvad euro-fællesskabet kan eller skal gøre, hvis f.eks. et stort medlemsland vedvarende bryder de fælles eurospilleregler og bare kører med alt for store budgetunderskud år efter år - uanset at landet pålægges bøder.

På side 66-68 i bogen »Euro eller krone - fordele og ulemper ved euroen« (Vindrose Forlag, udkommet i oktober 1999) er mere udførligt beskrevet en situation, hvor ØMU-fællesskabet og stabiliteten kommer under pres, fordi et stort medlemsland overtræder de vedtagne spilleregler. Hvad der kan eller skal ske i en sådan situation, er imidlertid uklart. Som professor i økonomi Anders Ølgaard har udtrykt det: »Det problem har ingen villet røre med en i ldtang«.

Alene risikoen for, at et euroland i fremtiden kommer ud i en sådan ikke traktatfæstet situation, kan påvirke eurokursen i dag. Finansmarkederne tager nemlig både glæder og sorger på forskud.

Det er i stabilitets- og vækstpagten fastsat, at der kan indføres økonomiske sanktioner over for et euroland, der vedvarende undlader at efterkomme sin forpligtelse til at undgå uforholdsmæssigt store budgetunderskud. De fælles regler for finanspolitikken er fastsat for at undgå, at en uholdbar finanspolitik i et land får negative effekter på den økonomiske udvikling i andre lande.

Ifølge proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store budgetunderskud, må det offentlige budgetunderskud som udgangspunkt ikke overstige en referenceværdi på 3,0 pct. af BNP, mens den samlede offentlige gæld må udgøre maksimalt 60 pct. af BNP, medmindre den er faldende. Det er ECOFIN-Rådet, der på baggrund af en vurdering fra Kommissionen afgør, hvorvidt et land har et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud.

Der kan indføres økonomiske sanktioner over for et euroland, hvis ECOFIN vurderer, at det pågældende land vedvarende har et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud, at der ikke foreligger exceptionelle omstændigheder, og der inden for en given frist og efter ECOFIN har afgivet henstillinger ikke træffes foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som ECOFIN skønner nødvendigt.

Den økonomiske sanktion består af en rentefri deponering, der afhænger af underskuddets størrelse i forhold til landets bruttonationalprodukt (BNP). Deponeringens faste beløb udgør 0,2 pct af BNP, mens det variable beløb udgør 0,1 pct. af BNP for hver procentpoint underskuddet overstiger 3 pct. Der er dog et maksimalt beløb for den samlede deponering på 0,5 pct. af BNP. Den rentefri deponering kan blive konverteret til en bod efter omkrin g to år, hvis det uforholdsmæssigt store budgetunderskud stadig ikke er blevet korrigeret.

De foreløbige erfaringer peger på, at eurolandene vil føre den stabilitetsorienterede økonomiske politik, som eurosamarbejdet bygger på. Dette afspejles dels i eurolandenes stabilitetsprogrammer og dels i de finansielle markeders vurdering af den økonomiske situation i eurolandene. Eurolandenes offentlige finanser er i dag væsentligt mere holdbare end tilfældet var i begyndelsen af 1990'erne.