Om folkepension, efterløn m.m. ved Danmarks tilslutning til euroen.
Til økonomiministeren (12/1 2000) af:
(UP):»Vil ministeren garantere, at der ikke sker noget med folkepensionen, efterlønnen, førtidspensionen og dagpengene, hvis Danmark tilslutter sig euroen?«
Svar (19/1 2000)
Økonomiministeren
(Marianne Jelved):Dansk tilslutning til euroen vil ikke indebære ændringer i størrelsen eller værdien af folkepension, efterløn, førtidspension eller dagpenge.
Størrelsen af folkepensionen, efterlønnen, førtidspensionen og dagpengene fastsættes i dag af dansk lovgivning. Det vil også være tilfældet efter en dansk tilslutning til euroen. Det er derfor fejlagtigt at give indtryk af, at der vil ske ændringer i folkepensionen, efterlønnen, førtidspensionen eller dagpengene som en følge af dansk tilslutning til euroen.
Hvis Danmark tilslutter sig euroen, vil det indebære, at folkepension, efterløn, førtidspension og dagpenge efter nogle år vil blive omregnet og udbetalt i euro i stedet for i danske kroner.