Om den vaklende euro

2) Til økonomiministeren af:
Peter Skaarup (DF):
»Finder ministeren, at det er bekymrende, at den vaklende euro nu er ved at trække den stærke danske krone med i sit tilsyneladende frie fald, og hvor længe finder ministeren, det er til gavn for Danmark at have en fast tilknytning til euroen?«

Skriftlig begrundelse

Euroen har netop sat en ny bundrekord på de internationale valutamarkeder og er nu under dollarens værdi. Spørgeren finder på den baggrund, at ministerens tidligere udtalelse om, at euroen er en »fantastisk succes«, må have været forhastet. Spørgeren finder ydermere, at det er bekymrende, at den hidtidigt så stærke danske krone nu, takket være den faste tilknytning til EU-valutaen, trækkes med ned. Udviklingen kan, finder spørgeren, ikke længere fortsætte, hvis vi da ønsker at have en stærk valuta.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Det spørgsmål er jo meget tæt på det foregående spørgsmål, og derfor må jeg sige til hr. Peter Skaarup, at regeringen ser ingen grund til at ændre den nuværende valutakurspolitik. Euroen vil flytte sig op og ned i forhold til dollaren, eller dollaren vil flytte sig op og ned i forhold til euroen. Det er jo svært at sige, om hønen eller ægget kommer først. Sådan vil det være også i fremtiden.
Man kan sige, i virkeligheden er det måske dårligt, at man taler om fast kurspolitik, fordi den ligger jo ikke totalt fast som sådan, enkelt sagt, men det er en stabil valutapolitik, fordi vi har et område, hvor der er stabile valutaforhold; det er EU-området og euroområdet, og det er til kolossalt stor fordel for virksomhederne, deres planlægning, Danmarks muligheder for eksport, og det, at vi har nogenlunde sikre rammebetingelser for vores erhvervsliv. Det er det, vi skal leve af, det er velfærdssamfundets finansiering, og derfor er euroen og EU-samarbejdet en kolossal fordel for danskerne og de andre folk i Europa.

Peter Skaarup (DF):
Jeg siger selvfølgelig tak for svaret, men jeg må indrømme, at det er meget svært at tage det alvorligt, når økonomiministeren siger, at vi har en stabil valuta i euroen, når vi ser, at den er faldet på et år med 20 pct. i forhold til dollarens værdi, når vi ser, at danske turister, der vil tage til England eller USA eller forskellige steder rundt omkring i verden, nu må betale mere for de varer, de vil købe, som hr. Frank Dahlgaard sagde. Så det er svært at tage det alvorligt, når økonomiministeren siger, at vi har en meget stabil valuta her.
Der er vel også en grund til, at man i England i øjeblikket kører en kampagne, der hedder »Keeping the Pound«, fordi det britiske pund jo står utrolig stærkt nu i forhold til euroen, hvad det ikke havde gjort, hvis briterne havde været med i af euroen. Det er heller ikke uden grund, at Sverige i hvert fald indtil nu har holdt sig udenfor.
Vi ved altså udmærket godt, at de stabile valutaforhold, som økonomiministeren taler om, faktisk er i forhold til Tyskland, som er en stor handelspartner for Danmark. Men England og Sverige, som også er store handelspartnere, holder sig altså udenfor, i hvert fald indtil videre. Så derfor, må jeg nok sige, burde regeringen klappe hesten lidt og afvente og se, hvordan det egentlig går med den her fantastiske succes, for der er altså meget, der tyder på, at det bestemt ikke har været en fantastisk succes.
Men jeg kunne godt tænke mig afslutningsvis lige at spørge økonomiministeren, om ikke økonomiministeren ser det som et problem, at man, da euroen blev indført 1. januar, sagde, at det var alle tiders, nu skulle Danmark snart tilslutte sig, det gik rigtig godt, og det var en stabil valuta, og nu her et år efter siger økonomiministeren, at nu er der nogle fordele ved, at euroen står så svagt, som den gør.
Hvad er det bedste? Hvad vil økonomiministeren helst have? Vil man helst have, at euroen står stærkt, eller vil man helst have, at euroen står svagt? Det må man spørge efter den udtalelse, der kom for lidt siden.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg takker ministeren for svaret og glæder mig til i det nye år at få en diskussion med ministeren om, om det er elitens projekt eller et folkeligt projekt.
Så vil jeg godt spørge ministeren - jeg har gjort det tidligere, men jeg synes ikke, det endnu rigtig er lykkedes ministeren at fremkomme med et svar, som var umiddelbart forståeligt i hvert fald: Hvorfor vil det ikke efter ministerens opfattelse være bedre for Danmark at have en løsere tilknytning til euroen og så være i stand til at have en fastkurspolitik for den danske krone, sådan at den danske krone også vejes i forhold til det engelske pund og dollaren og de andre valutaer uden for euroen, og sådan at den danske krones kurs altså reelt fastholdes i sin værdi, altså en ægte fastkurspolitik, i stedet for den kunstige fastkurspolitik, som føres i øjeblikket, som jo i virkeligheden er en devalueringspolitik?

Frank Dahlgaard (UP):
Ministerens svar er baseret på kendsgerninger, så man skulle tro, at Danmark var Østrig eller Schweiz, og disse lande har jo en utrolig stor samhandel med eurolandene.
Men kan ministeren bekræfte, at Danmark har kun halvdelen af sin udenrigshandel - halvdelen af importen og halvdelen af eksporten - med de 11 euroområder? Den anden halvdel går til verden udenfor, bl.a. Sverige, Norge, England og USA. Derved foregår halvdelen af vores udenrigshandel faktisk med verden uden for euroland, og derfor er der et problem, som er uholdbart. Og hvis euroen fortsat falder og trækker kronen med ned, så bliver den jo trukket mere med ned af disse forhold end af euroen i sig selv.
Det kan være lidt svært at forstå, men vi får de negative virkninger på inflationen, bytteforholdet, udlandsgældens opskrivning. Derfor er der et problem. Vil man enten i en sådan situation gå over til den svenske, flydende valutakurspolitik, eller vil man bede om en ny centralkurs i forhold til euroen, altså opskrive den danske krone 3-4 pct.?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg gør mig ingen forhåbning om at kunne svare, så de tre spørgere bliver tilfredse, når det drejer sig om politiske uenigheder og ikke faktuelle forhold, og det her drejer sig om politiske uenigheder.
Dernæst til hr. Peter Skaarup: Det er i virkeligheden en uhensigtsmæssig terminologi at tale om en stærk eller svag euro. Det, hele europrojektet går ud på, er en stabil euro, og hvordan måler man det? Det måler man i forhold til prisudviklingen, inflationsudviklingen. Det er det, der er interessant, og det er det, der er hele hensigten. Det er ikke at have en bestemt kurs i forhold til dollar eller yen eller nogen anden valuta uden for euroen.
Og hvis man ser det ud fra dét succesmål, som er det egentlige succesmål, har vi en stabil euro, meget stabil, og det er jeg glad for, og ud fra den betragtning er det sund fornuft, at Danmark er knyttet til den.
Det er rigtigt, som hr. Frank Dahlgaard spørger om, at
50 pct. af vores eksport går til euroområdet, ca. 2/3 af vores eksport går til EU-området, og resten går ud uden for EU. Og det er selvfølgelig et valg, hvor man vil knytte sin valuta til. Valget er truffet i 1992, en politisk afgørelse. Vi hører til i EU-området, EU er en økonomisk enhed. Det er kun i størrelsesordenen 8 pct. af den samlede EU-produktion, der går ud af EU, så vi er i en stærk økonomisk enhed, som har stor glæde af hinanden med henblik på en høj varig beskæftigelse. England og Sverige var jo, før de ikke kunne løfte den opgave, knyttet til dels i EMS'en og dels ensidigt knyttet til ECU'en. I valutauroen i 1992 faldt begge de to valutaer ud. Det, de har valgt, er den næstbedste løsning, fordi de ikke magtede at blive i fastkurspolitikken. Det er bare ærgerligt for dem. Danmark skal ikke gå den vej.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Ja, det tog lige lidt tid at komme sig over den dér udtalelse fra ministeren om, at euroen var den største historiske landvinding i dette årtusind. Altså i betragtning af, at det nu snart udrinder, vil jeg da sige til økonomiministeren, at det er nok at tage munden lidt rigelig fuld.
Men det, jeg bare ville bede ministeren bekræfte, er egentlig indlysende, det er bare, at så længe vi har den nuværende tilknytning til euroen i stedet for at være med i af euroen, kan vi tage den her type debatter og diskutere, om det er en fordel for Danmark at være knyttet til euroen, fordi vi har muligheden for at lade være med at være knyttet til euroen, men hvis vi konverterer den danske krone til euroen, kvitter den danske krone og melder os ind i euroen, så har vi ikke mere muligheden for at diskutere, om det er en fordel for Danmark at være med i et valutaområde, der falder i værdi med den nedskrivning af vores valuta, som det indebærer.

Peter Skaarup (DF):
Jeg må sige, at jeg synes, at regeringen bevæger sig meget langt fra virkelighedens verden. Når man hører økonomiministeren tale om de her ting, er det, som om det hele er en fantastisk succes, og det går bare helt fantastisk godt. Og der er vi nok ude i det, som mange regeringer i forhold til EU, ikke bare euroen, men også generelt i forhold til EU og EF, har gjort til et problem for dem selv, nemlig at man ikke vil erkende, at der også er nogle svagheder, nogle fejl, nogle dårlige ting, ved samarbejdet. Det samme ser vi, at en række dagblade gør; jeg kan bare kort læse op fra et førende dansk dagblad, da euroen blev indført: »Euroen har vist sig som en brølende stærk supervaluta. Den har indtaget sin plads som en verdensvaluta på linje med dollar og yen,« og man tilføjer: »En stærk, sikker og solid valuta styrker udsigten til fortsat rentefald.«
Nu, når den er gået ned, når den har mistet de 20 pct. i forhold til dollaren, så siger man i samme dagblad for nylig:
»Det er en stor fordel for dansk økonomi, at euroen har tabt værdi over for dollar, for mulighederne for dansk eksport er nu så gunstige som nogen sinde.«
Altså det er, som om man ikke erkender, hverken fra regeringens eller fra en række mediers, en række organisationers side her i landet, at der er altså også svagheder, og når man taber 20 pct. i forhold til dollaren, pundet og andre valutaer, er der altså tale om svagheder.
Så hvorfor ikke bare sige det? Hvorfor bare ikke erkende det og sige: Jamen det her det var ikke godt, det ser ikke så godt ud, nu må må vi have gjort et eller andet ved det og så måske tage den danske valuta, kronen, væk fra euroen i en periode, indtil det ser bedre ud? For vi mister altså muligheder, vi mister suverænitet, når vi knytter den så tæt til euroen.
Kerneproblemet er jo, at det ikke er EMS'en, det her, det er ikke valutaslangen; en dansk tilslutning til euroen er jo fulgt op af afgivelse af suverænitet på en række områder, nye områder, i forhold til tidligere. Derfor synes jeg bare, at ministeren skulle erkende: Det er ikke altid så godt, det, der foregår i EU, heller ikke på dette område.

Keld Albrechtsen (EL):
Det var ministerens bemærkning om, at det nærmest var af nød, at Storbritannien og Sverige ikke bad om en tilsvarende aftale, som Danmark har med euroen. Der ville jeg bare bede ministeren bekræfte, at det var ikke af nød, at Storbritannien f.eks. ikke bad om en sådan aftale,

det var, fordi den britiske regering ganske enkelt ikke syntes, det var klogt at indgå sådan en aftale, og slet ikke havde lyst til det.
Når vi nu også kommer ind på det historiske: Det var et bevidst valg fra et flertal i Folketinget, at man ønskede en sådan aftale. Jeg synes ikke, det var klogt, men det ønskede man. Men tilsvarende var det da også et bevidst valg i Storbritannien, at en aftale på så ydmygende betingelser havde Storbritannien ikke lyst til at indgå.

(Kort bemærkning). Frank Dahlgaard (UP):
For det første: Kan ministeren bekræfte, at den danske kronekurs er faldet med 5½ pct. de sidste 12 måneder, og at det er meget i forhold til andre 12-måneders-perioder de sidste 20 år tilbage i tiden?
For det andet: Kan ministeren bekræfte, at dette fald i kronekursen vil betyde, at import bliver dyrere, og at inflationen, prisstigningerne derfor tager til i Danmark, og at dette er et problem?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg vil sige til hr. Peter Skaarup, at der er ting i EU-samarbejdet, som jeg, den danske regering og et flertal i Folketinget formentlig kunne ønske os anderledes. Det er klart.
Der er også forhold i den danske regering, jeg kunne ønske mig anderledes. Det vil jeg gerne indrømme. Der er også forhold i den radikale folketingsgruppe, jeg kunne ønske mig anderledes. Selv i min familie er der forhold, jeg kunne ønske mig anderledes. That's life.
Det undrer mig, at vi ikke har haft den slags spørgsmål før den 1. januar 1999, hvor kronen var knyttet til D-marken, hvor vi har haft de samme udsving, de samme størrelsesudsving, og det kan jeg sende meget fine grafer til hr. Peter Skaarup over, hvis det ønskes.
Der er intet alarmerende i de udsving, der er nu. Det er også svar til hr. Frank Dahlgaard. Der er intet alarmerende i de udsving. Kursen bevæger sig op og ned. Der er jo ikke nogen, der kan sige, - hr. Frank Dahlgaard kan ikke sige det, og det kan jeg heller ikke, men jeg har større sandsynlighed for at få ret - hvor den er henne om en måned eller om to måneder eller om et halvt år. Den vil flytte sig op og ned, og hver gang den flytter sig 0,01 pct., så stiller jeg gerne op til svar her i onsdagsspørgetiden. Det gør jeg i øvrigt, uanset om den flytter sig eller ej.
Så vil jeg sige til hr. Keld Albrechtsen: Det er rigtigt, at England og Sverige ikke ønskede en ERM II-aftale; det er heller ikke den, jeg taler om.
For en del år siden kom det engelske pund ind i EMS-aftalen; det var fastkurssamarbejdet. Det røg pundet ud af i efteråret 1992 på grund af pres, valutauro. Siden da har UK valgt at have en flydende valuta.
Sverige var ensidigt knyttet til ecuen. Sverige røg ud af den, og siden har Sverige haft flydende valutakurs. Deres oprindelige hensigt var at have en fastkurspolitik. Det lykkedes ikke at gennemføre det, derfor valgte de den næstbedste løsning: en flydende valuta.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Fjerde næstformand (Margrete Auken):
Og det er slut, fordi spørgeren ikke selv ønsker at stille flere spørgsmål. Ifølge forretningsordenen har medspørgere kun ret til ét spørgsmål.