Om Danmarks Nationalbank i tilfælde af dansk medlemskab af ØMU'en skal overføre en fjerdedel af sin guldbeholdning til Den Europæiske Centralbank i Frankfurt

2) Til økonomiministeren af:
Frank Dahlgaard (UP):
»Kan ministeren bekræfte, at Danmarks Nationalbank i tilfælde af dansk medlemskab af ØMU'en skal overføre en fjerdedel af sin guldbeholdning til Den Europæiske Centralbank i Frankfurt?«

Frank Dahlgaard (UP):
Det fremgår af side 27 i Nationalbankens kvartalsoversigt for tredje kvartal, at Danmark i tilfælde af medlemskab af Den Økonomiske og Monetære Union, hvor vi jo altså skal afskaffe kronen og have fælles EU-penge, skal overføre valutareserver til Den Europæiske Centralbank i Frankfurt. Heraf skal 15 pct. være i guld, og så oplyses det, at det svarer til knap
24 pct. af vores guldbeholdning. Kan ministeren bekræfte, at vi skal overføre en fjerdedel af vores guldbeholdning til Den Europæiske Centralbank, hvis vi går ind i euroen?

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Helt konkret overføres, flyttes, guldet ikke fysisk. Det er bare sagt, for at der ikke skal være nogen tvivl.
Nationalbankens guldbeholdning er placeret i banker
i bl.a. Schweiz og England, og dér bliver det liggende. Det, der sker, er, at Nationalbanken afleverer det, der svarer til en bestemt værdimængde guld, og det tal har hr. Frank Dahlgaard selv nævnt, nemlig 24 pct. af den nuværende guldreserve. Den Danske Nationalbank får så en fordring fra Den Europæiske Centralbank, altså et værdipapir, som kvittering. Og det værdipapir - hvis jeg må have lov at kalde det sådan - forrenter ECB, samtidig med at ECB bærer den fulde risiko ved ændring i guldprisen i forhold til euro på de overførte valutareserver, dvs. dem, der stadig ligger, hvor de ligger, men som ECB har et papir på at den kan disponere over. Det skal jeg vende tilbage til. Der er således ikke tale om, at den ændrede placering af guldet indebærer en økonomisk omkostning for Danmark, og det var vist det, spørgsmålet gik på.

Frank Dahlgaard (UP):
Det, som er det spændende, er naturligvis, om det indebærer nogle omkostninger for Danmark, at der skal overføres guld til Den Europæiske Centralbank. At det ikke overføres fysisk, spiller jo ingen rolle. Altså mine penge har jeg jo ikke ret mange af i tegnebogen, men de har endnu alle sammen dronningens motiv på, og jeg håber, det bliver ved med at være sådan, men de fleste er jo henne i en bank, og jeg kan godt overføre penge fra én konto til en anden konto, men det er stadig væk mine penge. Nu er der så ikke så mange, men at de fysisk er et andet sted, ændrer jo ikke på det. Så at guldet fortsat overvejende vil ligge i Bank of England og i Schweiz, er jo ikke afgørende; det afgørende er, hvad der ellers sker.
Jeg må så spørge ministeren, om det nu også er rigtigt, at der ikke er omkostninger for det danske samfund, den danske stat og Nationalbanken med det her. Der har jo været en praksis siden 1987 med at udlåne guld; uden at det flytter sig, kan man udlåne guld og få en forrentning af det. Det fremgår også af Nationalbankens kvartalsberetning. Den forrentning af det guld, som vi skal overlade til Den Europæiske Centralbank, får vi vel ikke. Er det modregnet i det regnestykke, som ministeren skitserede her?

Keld Albrechtsen (EL):
Blot for at høre, om jeg har forstået det rigtigt: Altså det er vel korrekt forstået med hensyn til det værdipapir, som ministeren nævnede at man ville få i stedet for guldet, at hvis det går dårligt med euroen - og det har det jo gjort kursmæssigt, og i øjeblikket er guldprisen vist kraftigt stigende i forhold til euroen - så ville det være et dårligt værdipapir sammenlignet med, hvis man havde beholdt guldet. Men omvendt kan man selvfølgelig forestille sig en guldpris, der dykker kraftigt, samtidig med at euroen slæber sig nogenlunde igennem.
Det er bare for at forstå, hvordan det er. Jeg tror, ministeren kom til at sige det lidt uforsigtigt, da hun lovede, at der ikke ville blive nogen omkostninger. Altså så vidt jeg kan forstå, vil der under bestemte forudsætninger rent faktisk være et tab. Men det er bare for at være helt klar over, hvordan mekanismen er.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Danmark skulle, hvis vi var med fra i dag, placere eller stå for en mængde af valutareserven i Den Europæiske Centralbank. Den mængde er 1,6709 pct. af 50 mia. euro, altså godt 1,5 pct.
Det skal Danmark bl.a. honorere ved billedlig talt at levere 24 pct. af guldreserven. Det har noget at gøre med sammensætningen af valutareserven i Den Europæiske Centralbank. Det gør Danmark ved at overføre en værdi, der hedder 930 mio. dkr. eller 125 mio. euro.
Ved overførsel af den valutareserve modtager Nationalbanken en fordring af samme størrelse. Fordringen forrentes af ECB, samtidig med at ECB bærer den fulde risiko ved ændring i guldprisen i forhold til euro på de overførte valutareserver. Der er ikke tale om, at den ændrede placering af guldet indebærer en økonomisk omkostning for Danmark. Jeg må konstatere, at det er der ikke.

Frank Dahlgaard (UP):
Jeg skal ikke gøre det unødigt langt, men for at være sikker på, at ministerens konklusion holder: Er der i det regnestykke modregnet det afkast, vi ville have haft, hvis vi fortsat havde haft hele vores guldbeholdning på danske hænder?
Nu skal vi af med en fjerdedel. Man kunne låne den ud, og det giver et afkast, som man i øvrigt får i guld; det fremgår af Nationalbankens kvartalsberetning. Er afkastet af den fjerdedel af guldbeholdningen, vi må af med, modregnet i det regnestykke, som ministeren her præsenterer for Folketinget?

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg tror ikke, at ministeren fik fat i mit spørgsmål. Jeg har muligvis heller ikke stillet det præcist nok, så jeg vil prøve en gang til.
Altså ministeren siger, at Centralbanken så bærer risikoen ved en eventuelt lav guldpris, men det betyder vel også, at Centralbanken så til gengæld scorer kassen - for nu at sige det på en populær måde - hvis guldprisen stiger, hvorimod Danmark, hvis Danmark havde beholdt guldet, selvfølgelig ville have høstet den gevinst.
Det er bare for at forstå, hvad der foregår. Der bliver altså så ikke et tab, hvis det går nedad med guldprisen, fordi Centralbanken overtager risikoen, men Centralbanken scorer altså også kassen, hvis det går opad.
Det er kun for at forstå ministeren, det er ikke for at drille ministeren, men altså bare så vi ved, hvad det er, der foregår.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Jeg tror ikke, at nationalbanker i EU-området i almindelighed laver forretninger ved at låne guld ud.
Nu har jeg ikke læst den passage, som hr. Frank Dahlgaard refererer til, men dér, hvor der har været guld inde i billedet, om man så må sige, er jo i sammenhæng med Valutafonden og nogle garantier og reserver, der har skullet bruges i den sammenhæng. Det er jo ikke normalt, at man låner guld ud og tjener penge på den måde.
Jeg tror ikke, at der er indregnet manglende afkast af udlån af guld i mit svar. Sådan må jeg blive nødt til at svare.
Hr. Keld Albrechtsen spørger: Hvis nu guldværdien stiger, mister Danmark så ikke en gevinst eller en værdi?
Det er lidt svært at svare på, for vi har jo placeret den guldmængde et sted. ECB tager altså risikoen for forandringer i guldpriserne, og der er selvfølgelig, når man formulerer det på den måde, tænkt på, hvis guldprisen falder. Men der er jo heller ikke nogen, der i den sammenhæng forestiller sig, at den værditilvækst, der eventuelt kunne være, ville blive omsat, hvis Danmark nu blev uden for euroen - hvilket jeg ikke håber bliver tilfældet - så ville guldreserven selvfølgelig stadig væk ligge i den danske nationalbank.
Men det kan man jo ikke vide, og derfor er det klart, at man fraskriver sig jo nogle handlemuligheder ved at placere en eller anden procentdel af sin guldreserve i Den Europæiske Centralbank. Til gengæld er man jo så med i bestyrelsen dér til at træffe beslutning om, hvad der skal ske med den. Derfor er det ikke sikkert, at problemet er så stort, som hr. Keld Albrechtsen frygter.

Frank Dahlgaard (UP):
Akustikken er lidt dårlig her i salen, i hvert fald dér, hvor jeg sidder, eller også er det, fordi jeg hører dårligt; men hvis jeg hørte rigtigt, sagde ministeren, at det ikke er normalt at udlåne guld. Så må jeg oplyse ministeren om, at der står noget helt andet i Nationalbankens seneste kvartalsoversigt. Man begyndte at udlåne guld i 1987, og her pr. august 1999 oplyses det, at 93 pct. - altså næste det hele - af Nationalbankens samlede guldbeholdning er udlånt, og at det giver et afkast, som betales i guld.
Det er ikke, fordi det skal være et spørgsmål, og det er også unfair at komme ind på det, når det ikke var hovedspørgsmålet, og det kan også godt være, jeg hørte fejl, men det er altså i dag helt normalt, at man udlåner stort set hele guldbeholdningen. Derfor er det også et spørgsmål, om den gevinst, vi så ikke får, når vi skal aflevere en del af guldbeholdningen, er modregnet i ministerens regnestykke.

Kristian Thulesen Dahl (DF):
Jeg tager kun ordet, fordi jeg blev forvirret af ministerens sidste besvarelse. Altså på spørgsmålet om, hvorvidt man omsætter sin guldbeholdning, sagde ministeren, at vi jo, hvis vi er med i euro-området, også har en person siddende i ECB's bestyrelse, som er med til at beslutte, hvad der skal ske med guldet.
Vil det sige, at det guld, vi overdrager til ECB mod at få det papir til gengæld, som ministeren har omtalt, ikke blot ligger til sikkerhed, men også er guld, der efterfølgende kan omsættes af ECB selv, uden de enkelte landes involvering? Jeg havde egentlig forstået det sådan, at guldet kun lå til sikkerhed og ikke efterfølgende skulle omsættes, og derfor blev jeg lidt forvirret over ministerens sidste besvarelse.

Økonomiministeren (Marianne Jelved):
Til hr. Frank Dahlgaards spørgsmål om den manglende udlånsgevinst: Det er jo et faktuelt spørgsmål, som kan besvares om ikke andet så skriftligt. Jeg kan ikke svare på det her.
Til hr. Thulesen Dahl: Valutareserven i ECB har en værdi på 50 mia. euro. Af det er de 15 pct. guld. Værdien af 15 pct. af de 50 milliarder er udfyldt af guld, nøjagtig som man kan sige, at der ligger en reserve af guld i banker. Resten er i andre valutaer.
Det er jo anvendelsen af valutareserven som sådan, bestyrelsen tager stilling til. Guldet fungerer jo som en valutareserve.

Hermed sluttede spørgsmålet.