De 10 tiltrædelseslande - Resumé

Økonomien i de ti tiltrædende lande er præget af manglende balance i den økonomiske udvikling, der klart er gået meget hurtigt i de senere år. Det har sat sine spor i styringen af økonomierne.

Samlet set ligger væksten i bruttonationalproduktet højere end i EU. Især i Estland, Letland og Litauen, der topper med vækstrater på 5-6 pct. pr. år. Derimod ser det noget sløjt ud med væksten i Polen, der ligger langt under gennemsnittet for de øvrige tiltrædende lande.

Det private forbrug viser en særlig stor stigning i de tiltrædende lande, og det er med til at holde gang i økonomierne.

Investeringsudviklingen er meget ujævn. Samlet set er investeringerne direkte faldende i tiltrædelseslandene, men det skyldes primært en meget stor negativ investeringsudvikling i Polen. I de tre baltiske lande investeres der stadig på livet løs.

De offentlige finanser er generelt set i en ret dårlig forfatning. For landene under et er underskuddet stigende. Og underskuddet nåede i 2002 op på ikke mindre end 4,8 pct. af BNP. Ungarn nåede i 2002 helt op på 9 pct. af BNP i underskud på de offentlige finanser.

Betalingsbalancen har det heller ikke for godt. Alle lande har ret store underskud, lige med undtagelse af Slovenien. Det er især udviklingen i det private forbrug, der forårsager de store underskud.

Ledigheden er stadig relativ høj i tiltrædelseslandene med en ledighedsprocent på omkring 15 pct. Det er dobbelt så meget som i EU-15. Det positive er imidlertid, at stigningen i ledigheden fra årene 2000 og 2001 er stoppet og afløst af svagt faldende ledighed. Ungarn har den laveste ledighedsprocent på 5,6 pct. og Polen den højeste ledighed med næsten 20 pct.

Det må antages, at når tilslutningen til EU er en kendsgerning, vil det påvirke investeringsudviklingen i positiv retning til gavn for beskæftigelsen.