De 15 EU-lande - Resumé
Vender man blikket mod de 15 EU-lande som helhed er det et noget mere usikkert billede af den økonomiske udvikling, der tegner sig. Nøgletallene er knapt så gode.
Væksten i EU’s bruttonationalprodukt har været nedadgående siden år 2000 med faldende vækstrater for 2001 og 2002. Kommissionen regner dog med en lidt større stigning i væksten for indeværende år på i alt 1,3 pct. I 2002 var væksten på kun 1 pct.
Men væksten er meget skævt fordelt i EU. Tyskland, der alene står for en fjerdedel af EU’s økonomi, har så lave vækstrater, at det nærmer sig stagnation. Omvendt er der stadig gang i væksten i Storbritannien og Spanien for blot at tale om de største af landene med vækst.
Det er privatforbruget, der trækker økonomien i EU, bortset fra Tyskland, hvor der også er tegn på tilbagegang. Derimod stormer privatforbruget stadig frem i Storbritannien.
Investeringerne er faldende i EU, og det tegner ikke godt for fremtiden. Igen er det udviklingen i Tyskland, der vækker bekymring, idet investeringerne nærmest rasler ned.
De offentlige finanser i EU’s medlemslande er inde i en betænkelig udvikling, idet underskuddet er voldsomt stigende. Hvor EU-15 i år 2000 havde et overskud på 1 pct. af BNP, er man i 2002 havnet på et underskud på 1,9 pct. af BNP. For 2003 og 2004 påregnes endnu større underskud. Men udviklingen er meget skævt fordelt. Danmark, Finland og Sverige "kører" med overskud, hvorimod Tyskland, Frankrig og Italien "kører" med stærkt stigende underskud, der går over den kritiske grænse på 3 pct. af BNP.
Det betyder samtidig, at bruttogælden for EU-15 stadig er over 60 pct. af BNP.
Ledigheden er på vej op i hele EU, idet ledigheden i 2003 er anslået til 8,0 pct. af arbejdsstyrken, mod 7,6 pct. i 2002. Stigningen i ledigheden er især stærk i Tyskland og Frankrig, hvorimod Storbritannien praktisk taget ikke oplever nogen stigning.
Den fælles europæiske valuta, euroen, er steget ca. 30 pct. i forhold til dollaren indenfor det seneste års tid. Det giver nogle betydelige fordele med hensyn til energipriserne, men forringer så tillige EU’s konkurrenceevne på varemarkederne.