Hjælpemenu

Hovedmenu

Dokumenter


  • Europaudvalget
  • Statusblade

Udenrigspolitik skal lette kriminalpres på EU

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Info-note I 7)
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 94 (Løbenr. 947)

Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Udenrigspolitik skal lette

kriminalitetspres på EU

EU skal sætte klare mål for Unionens politik over for en række tredjelande, når det handler om bekæmpelse af organiseret kriminalitet såsom illegal indvandring, menneskesmugling, narkotikasmugling, eurofalskmønteri, hvidvaskning af sorte penge osv. Inden for narkokriminalitet bør indsatsen koncentreres om de væsentligste narkoproducerende lande i Latinamerika, Centralasien, Afrika, Marokko og Tyrkiet, og med hensyn til den illegale indvandring skal der sættes ind over for oprindelseslande såsom Afghanistan, Irak, Marokko, Somalia og Sri Lanka. Også med hensyn til hvidvaskning af sorte penge, menneskesmugling og anden organiseret kriminalitet findes der klare indikationer på, hvilke lande disse aktiviteter har oprindelse i, og som der derfor bør sættes ind overfor. Det mener EU{{PU2}}s finske formandskab, der i et oplæg til Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. oktober skriver, at EU bør udvise globalt lederskab med hensyn til bekæmpelse af den organiserede kriminalitet. Finnerne foreslår, at EU{{PU2}}s nye højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Solana, på Tampere-mødet får mandat til at udarbejde en rapport, der mere konkret fastlægger de politiske mål for EU's indsats over for tredjelande inden for disse områder. Med hensyn til indsatsen over for de oprindelseslande, hvor det største pres på EU-landene fra indvandrere og flygtninge kommer, er der allerede udarbejdet en omfattende rapport af gruppen på højt plan vedrørende asyl og migration, som blev nedsat i december 1998 på initiativ af Holland. Rapporten er tilsendt Europaudvalget den 24. september 1999 (bilag (98) 1421) På tilsvarende vis foreslår det finske EU-formandskab, at man nedsætter en gruppe, der analyserer situationen med hensyn til produktion og trafik med narko fra de væsentligste narkoproducerende lande samt udarbejder handlingsplaner for disse lande. Finnerne foreslår desuden en bedre koordinering mellem Unionens udenrigspolitik og politikkerne inden for indre og retlige anliggender ved med faste intervaller at holde fælles møder mellem EU-landenes udenrigsministre og justitsministre/indenrigsministre. Også den højtstående repræsentant Solana og kommissærerne Patten (udenrigs) og Vitorini (indre og retlige anliggender) skal deltage i disse møder, der ifølge finnerne kunne forberedes af e n rådsarbejdsgruppe. Endeligt mener finnerne, at medlemsstaternes ambassader og konsulater samt Europa-Kommissionens delegationer i tredjelande bør inddrages i forbindelse med vurderinger af effektiviteten af klausuler i associerings- eller samarbejdsaftaler med tredjelande. Særligt de klausuler der handler om narkotikabekæmpelse eller om tilbagetagelse af statsborgere, der opholder sig ulovligt i et EU-land, bør sættes under lup. Ambassaderne kan desuden hjælpe med at overvåge implementeringen af handlingsplanerne fra den højtstående gruppe vedrørende asyl og migration. Amsterdamtraktatens muligheder bør ifølge finnerne bruges fuldt ud med hensyn til at udbygge den eksterne dimension af det indre og retlige samarbejde. F.eks. bør EU anvende den mulighed, der er i TEU artikel 24 for at indgå internationale aftaler om indre og retlige spørgsmål. EU bør ifølge finnerne på den baggrund bl.a. forhandle tilbagetagelsesaftaler med de øst- og centraleuropæiske lande, Rusland, de tidligere sovjetrepublikker og Maghreb-landene samt andre oprindelseslande for illegal indvandring. EU bør desuden overveje at indgå aftaler med disse lande på det civilretlige område eller vedrørende euro-falskmønteri, hvidvaskning af sorte penge samt et retligt samarbejde med Rusland om strafferetlige spørgsmål. Finnerne forslår desuden, at EU-landene vedtager fælles holdninger om indre og retlige spørgsmål forud for forhandlingerne i internationale organisationer såsom FN, Europarådet eller OECD for bedre at kunne koordinere deres positioner. EU{{PU2}}s samarbejde vedrørende de eksterne aspekter af indre og retlige anliggender har hidtil været meget begrænset. Den eksterne dimension af samarbejdet om indre og retlige anliggender er gradvist blevet udviklet siden Maastrichttraktatens ikrafttræden, og samtlige EU-formandskaber har siden 1996 fremlagt deres arbejdsprogrammer for dette område, hvilket bl.a. har ført til indgåelsen af en række dialoger om indre og retlige anliggender med tredjelande såsom USA, Schweiz, Tyrkiet, Rusland og Marokko. Ministerrådet har desuden vedtaget en række fælles holdninger til brug i forbindelse med forhandlinger i Europarådet og OECD om korruptionsbekæmpelse, Cyber-kriminalitets-konventionen samt FN-konventionen om bekæmpelse af organise ret kriminalitet. Også oprettelsen af Europol samt det Europæiske Overvågningscenter i Lissabon har udvidet EU's kapacitet med hensyn til at gennemføre eksterne aktioner i indre og retlige spørgsmål. Det Europæiske Råd skal i Tampere udstikke retningslinjerne for det fremtidige samarbejde om indre og retlige anliggender i forbindelse med etableringen af EU{{PU2}}s område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen