Hjælpemenu

Hovedmenu

Dokumenter


  • Europaudvalget
  • Statusblade

Kommissionen foreslår omfattende reform af traktaterne før udvidelsen

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Info-note I 24)
(Offentligt)

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Kommissionen foreslår omfattende reform af traktaterne før udvidelsen

 

Med udsigt til at Unionen i løbet af en årrække vil blive udvidet med op til 12 nye lande foreslår Europa-Kommissionen i sit første udspil til reform af EU-traktaterne en række omfattende ændringer af traktaternes institutionelle bestemmelser. På nogle områder synes Kommissionens forslag at gå videre end Det Europæiske Råds vedtagelser på Køln-topmødet i juni 1999. Indholdsmæssigt ligner Kommissionens dokument meget den rapport, som for 3 uger siden blev fremlagt af Prodis vismandsgruppe (se Info-note I 10). Kommissionens krav om mere omfattende ændringer af samarbejdet sker ud fra devisen: det er sidste chance for en generel reform af traktaterne før udvidelsen af Unionen. Regeringskonferencen bør derfor indledes allerede i januar 2000 i stedet for som planlagt i marts, så arbejdet kan gøres færdigt under det franske EU-formandskab i sidste halvdel af år 2000. Kommissionen og Europa-Parlamentet bør derfor komme med deres indstillinger om traktatændringer allerede i januar 2000 og Det Europæiske Råds møde i marts 2000 ville være en mulighed for en første evaluering af arbejdet i regeringskonferencen. Kommissionens udspil blev præsenteret af formand Romano Prodi og den franske kommissær Michel Barnier for Europa-Parlamentets formandskonference på et møde den 10. november.

./. Kommissionens dokument (på engelsk) er vedlagt som bilag 2.

Lettere at ændre EU-traktaterne

Kommissionen fastholder vismandsrapportens idé om en opdeling af EU-traktaterne i to dele. Den ene (overordnede) del skal indeholde mere grundlæggende rettigheder og bestemmelser, mens den anden (underordnede) del skal indeholde gennemførelsesbestemmelser og de mere specialiserede politikker.

Den (underordnede) del skal fremover kunne ændres uden en regeringskonference og uden godkendelse af de nationale parlamenter. I stedet skal ændringer kunne ske efter vedtagelse i Rådet enten med enstemmighed eller en form for kvalificeret flertal, samt efter godkendelse af Europa-Parlamentet (samstemmende udtalelse).

 

Det siges ikke udtrykkeligt, at det kommende EU-charter for grundlæggende rettigheder skal skrives ind i en ny traktat. Kommissær Michel Barnier tilkendegav dog overfor Europa-Parlamentets formandskonference, at han finder det rigtigst at gøre det. I Kommissionens udspil nævnes det blot, at det bliver nødvendigt at finde ud af, hvad forholdet mellem charteret og traktaterne skal være.

Beslutningsprocedurerne i Ministerrådet

Kommissionen foreslår, at kvalificeret flertal skal være den generelle beslutningsform i Rådet, og at enstemmighed kun bevares på ekstremt følsomme områder af mere grundlæggende karakter.

Kommissionen nævner udtrykkeligt indirekte skatter, miljøafgifter, social sikring for vandrende arbejdstager samt kultur som eksempler på områder, hvor enstemmighed bør skiftes ud med kvalificeret flertal (se i øvrigt bilag 1). Kommissionen begrænser ikke anvendelsen af kvalificeret flertal til samarbejdsområderne i søjle 1. Kommissionen foreslår samtidigt, at på alle de områder, hvor der i dag træffes lovgivningsmæssige beslutninger med kvalificeret flertal i Ministerrådet, bør Europa-Parlamentet fremover være Rådets medlovgiver. Dette skal ske ved indførelse af fælles beslutningstagning på disse områder (TEF art. 251). Om revisionen af de enkelte landes stemmevægte i Ministerrådet foreslår Kommissionen tilsyneladende, at stemmevægtene i højere grad end i dag kommer til at afspejle landenes relative størrelse, hvilket i praksis vil sige forholdsmæssig mere indflydelse til de største medlemslande. Kommissionen fremlægger dog ikke noget konkret forslag, men understreger vigtigheden af at udforme et system, som er enkelt at arbejde med. Samtidig med en revision af stemmevægtene bør der ifølge Kommissionen ske en fastfrysning af tærsklen for opnåelse af henholdsvis kvalificeret flertal og blokerende mindretal i Rådet. Et kvalificeret flertal udgør i dag 62 af 87 stemmer, hvilket svarer til 71%. Kommissionen frygter, at denne sats vil være stigende med flere lande i EU og begrunder behovet for en justering med, at optagelsen af nye lande i EU-samarbejdet siden 1958 gradvist har gjort det vanskeligere at træffe beslutninger. Kommissionen foreslår derfor, at man bliver enige om en fast procentsats for hvor stor en andel af stemmerne i Rådet et kvalificeret flertal skal udgøre {{SPA}} på f.eks. 71% eller mindre. Samtidigt gør Kommissionen opmærksom på det problem, der kan ligge i, at lande, der kun repræsenterer 10% af befolkningerne i en union med 27 medlemmer, vil kunne blokere beslutninger i Rådet, mens beslutninger vil kunne træffes af lande, der kun repræsenterer 50% af landenes befolkninger. Kommissionen kommer ikke med forslag til, hvordan dette rettes op.

Reform af Europa-Kommissionen

Om Kommissionens antal og sammensætning siges det blot, at antallet af porteføljer i Kommissionen bør svare til de reelle opgaver Kommissionen har.

Dog siges det, at balancen i Kommissionens nuværende arbejdsform formentlig vil blive forstyrret, hvis antallet af kommissærer forøges. Kommissionen foreslår desuden, at man bør understrege kommissærernes politiske ansvar ved at formalisere den nuværende frivillige ordning om at kommissærerne vil gå af, hvis formanden beder dem om det. Der er ikke forslag om, at Europa-Parlamentet skal kunne afsætte kommissærerne enkeltvis.

Reformer af andre EU-institutioner

Kommissionen gør opmærksom på, at en række andre EU-institutioner også bør reformeres som led i forberedelsen af udvidelsen af EU. Eksempelvis er der i TEF art. 189 sat et loft på 700 over antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet. Dette antal vil blive klart overskredet, hvis der skal optages 12 nye lande i Unionen og man fortsat bruger den nuværende fordelingsnøgle. Man bør derfor overveje en omfordeling af de enkelte landes re præsentation i Europa-Parlamentet.

EF-domstolens sammensætning og arbejdsmåde bør revideres i lyset af den stigende arbejdsbyrde, som udvidelsen vil medføre. I både Regionsudvalget og ØSU bør man sætte en øvre grænse for antallet af medlemmer og i ØSU bør man samtidigt sikre "civilsamfundet" repræsentation. Der tænkes her formentlig på at give plads til forskellige NGO{{PU2}}er.

Fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, europæisk anklagemyndighed m.v.

Regeringskonferencen bør desuden se på de eventuelle institutionelle reformer, som vil følge i kølvandet på udviklingen af den fælles europæiske sikkerhed og forsvarspolitik.

Kommissionen foreslår også at spørgsmålet om EU{{PU2}}s juridiske personlighed tages op, det vil sige EU{{PU2}}s mulighed for at forpligte Unionen juridisk i forhold til eksterne stater/organisationer. Endelig foreslår Kommissionen, at man opretter en europæisk anklagemyndighed, der skal styrke mulighederne for at beskytte fællesskabernes finansielle interesser og være et supplement til medlemsstaternes forpligtelse til at bekæmpe bedrageri med fællesskabsmidler.

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen/Anja Wang

 

Bilag 1

Kommissionens forslag (ikke-udtømmende) over områder, der bør gå fra enstemmighed til kvalificeret flertal

 

Søjle 1

 

1. Fælles beslutningstagen med enstemmighed skiftes ud med kvalificeret flertal

I følgende bestemmelser foreslår Kommissionen enstemmighed skiftet ud med kvalificeret flertal:

-TEFart. 18(2) om udøvelsen af unionsborgeres rettigheder

- TEF art. 42 om social sikring, sikring af vandrende arbejdstagere og pårørende,

- TEF art. 47(2) om adgangen til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed

- TEF art. 151 om kultur.

 

2. Enstemmighed i Rådet efter høring (eller samstemmende udtalelse) af Europa-Parlamentet skiftes ud med kvalificeret flertal

I følgende bestemmelser foreslår Kommissionen enstemmighed skiftet ud med kvalificeret flertal, fortrinsvis under fælles beslutningstagen:

- TEF art. 93, visse bestemmelser inden for indirekte beskatning, der har betydning for det indre markeds funktion, - TEF art. 137(3), arbejdstagernes sociale sikring og social beskyttelse, - TEF art. 144, overdragelse af opgaver til Europa-Kommissionen vedrørende social tryghed for vandrende arbejdstagere (art. 39-42). - TEF art. 159 og 161, strukturfonde - TEF art. 175(2), miljøafgifter, fysisk planlægning samt foranstaltninger, der vedrører medlemsstaternes valg af energikilder og sammensætning af landenes energiforsyning - TEF art. 133(5), fælles handelspolitik skal kunne udvides til også at omfatte handel med tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder.

Søjle 1 og 3

For at realisere "området for frihed, sikkerhed og retfærdighed" foreslår Kommissionen, at det i større omfang overvejes at gå over til kvalificeret flertal inden for det retlige samarbejde i TEU afsnit VI og TEF afsnit IV.