Hjælpemenu

Hovedmenu

Dokumenter


  • Europaudvalget
  • Statusblade

Parlamentet sætter gang i arbejde med EU-charter om grundlæggende rettigheder

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Info-note I 35)
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 337 (Løbenr. 5891)

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Europa-Parlamentet sætter gang i arbejde med EU-charter for grundlæggende rettigheder

 

Resumé:

Europa-Parlamentet har udpeget sin forhandlingsdelegation til det 62 mand store udvalg, der skal udarbejde et EU-charter for borgernes grundlæggende rettigheder. Parlamentets delegation bliver ledet af det spanske kristdemokratiske medlem Inigo Mendez de Vigo. Parlamentet har også indledt arbejdet med at fastlægge delegationens forhandlingsmandat. Andrew Duff og Johannes Voggenhuber bliver ordførere for den betænkning, der bliver grundlaget for Parlamentets forhandlingsposition. Betænkningen ligger først klar til marts. Allerede nu har ordførerne dog fremlagt to arbejdsdokumenter for Parlamentets forfatningsudvalg, hvor der stilles fem spørgsmål til afklaring inden drøftelserne i udvalget kan påbegyndes. Det handler om:

1. Afklaring af beslutningsprocedurer i forbindelse med vedtagelsen af charteret

2. Charterets juridiske karakter

3. Charterets anvendelsesområde

4. Charterets indhold

5. Charterets forhold til den kommende regeringskonference

Forhandlingerne i udvalget planlægges færdiggjort forud for Det Europæiske Råds møde i Paris i december 2000. Det Europæiske Råd forestiller sig derefter, at Parlamentet, Kommissionen og Det Europæiske Råd sammen højtideligt proklamerer et charter om de grundlæggende rettigheder. Europa-Parlamentet afviser imidlertid, at charteret kun får karakter af en politisk erklæring, men insisterer på, at det bliver gjort juridisk bindende for EUs{{PU2}} institutioner samt medlemsstaterne med hensyn til implementeringen og anvendelsen af EU-lovgivningen.

 

Europa-Parlamentet har udpeget sin delegation til arbejdet i det udvalg, der skal udarbejde det første udkast til et charter for borgernes grundlæggende rettigheder. Parlamentets delegation udgør 16 af de i alt 62 medlemmer af udvalget, der også består af repræsentanter fra de nationale parlamenter, EU-landenes regeringer samt Europa-Kommissionen. Det første af i alt seks møder i udvalget, finder sted i Bruxelles den 17. december.

 Parlamentets 16 mands delegation er en blandet delegation, der rekrutteres fra alle de politiske grupper i Parlamentet. PPE-gruppen sender som den største gruppe seks repræsentanter, fem kommer fra PSE, mens de resterende politiske grupper hver har fået tildelt en plads i udvalget (se bilag 1). Jens-Peter Bonde fra Junibevægelsen bliver eneste danske medlem af delegationen, mens Pernille Frahm fra SF er blevet udpeget som suppleant for GUE-gruppen. Parlamentet har desuden på et møde den 24. november i Bruxelles udpeget den spanske advokat og medlem af forfatningsudvalget Inigo Mendez de Vigo (PPE) som formand for sin delegation.

Parlamentet arbejder på sit forhandlingsmandat

 Også ordførerne for den betænkning, der skal fastlægge forhandlingsmandatet for Parlamentets delegation, er udpeget. Det bliver to medlemmer af Parlamentets forfatningsudvalg, Andrew Duff, der er engelsk medlem af den Liberale gruppe, og Johannes Voggenhuber, der er østriger og tilhører den Grønne gruppe. Betænkningen vil formentligt først blive vedtaget i marts af Europa-Parlamentet. De to ordfører har dog allerede udarbejdet det første arbejdspapir, der blev forelagt forfatningsudvalget på dets møde den 22. november og siden revideret på få punkter den 24. november. De to ordførere peger i deres arbejdspapir på fem spørgsmål, som de mener mangler afklaring, inden arbejdet med udformningen af charteret kan påbegyndes.

1. Afklaring af beslutningsprocedurer i forbindelse med vedtagelsen af charteret

2. Charterets juridiske karakter

3. Charterets anvendelsesområde

4. Charterets indhold

5. Charterets forhold til den kommende regeringskonference

Beslutningsprocedurer: Europa-Parlamentets to ordfører finder de spilleregler, som Det Europæiske Råd opstillede i Tampere for, hvordan udvalget skal vedtage udkastet til et charter, uklare og utilstrækkelige. Det Europæiske Råd forholder sig kun til den endelige vedtagelse, hvor man fastslår, at alle parter skal tilslutte sig udkastet til charteret. Særligt når de indholdsmæssige dele af charteret skal forhandles på plads i udvalget, finder ordførerne det nødvendigt at kunne træffe beslutninger med simpelt flertal blandt udvalgets 62 medlemmer {{SPA}} efter princippet om en stemme pr. medlem. De mere procedurermæssige spørgsmål såsom valg af formand, nedsættelse af arbejdsgrupper, mv. bør der dog, ifølge Duff og Voggenhuber kun kunne indgås aftale om, hvis fire parter (Rådet, de nationale parlamenter, Kommissionen og Europa-Parlamentet) er enige. For så vidt angår den endelige vedtagelse af udkastet til charter, giver ordførerne ikke noget bud på, hvordan det skal ske. Europa-Parlamentets egen vedtagelse vil kræve, at et simpelt flertal af de tilstedeværende parlamentsmedlemmer stemmer for. Blandt regeringerne er den overvejende opfattelse, at begrebet alle parter refererer til de femten regeringer, Kommissionen og Europa-Parlamentet og altså ikke til de nationale parlamenters repræsentanter.

Charterets juridiske status:

De to ordførere mener, at charteret skal være retligt bindende for EU-institutionerne og EU{{PU2}}s agenturer samt medlemsstaterne for så vidt angår implementeringen og anvendelsen af EU-lovgivning. Rettighederne skal desuden helst være direkte anvendelige for EU-landenes borgere med mulighed for i sidste instans at få dem prøvet ved EF-domstolen. Det skal, ifølge ordførerne, ske ved, at charteret skrives ind i selve traktaten. Ordførerne er også villige til at acceptere en model, hvor charteret tilknyttes til EU-traktaterne som en juridisk bindende protokol. De afviser mindre vidtgående løsninger såsom en højtidelig politisk erklæring eller en erklæring til traktaterne.

 

Udvalget bør, ifølge ordførerne, som sin første handling træffe beslutning om, at charteret skal være juridisk bindende og bede stats- og regeringscheferne om på den kommende regeringskonference at tage skridt til at give borgerne direkte adgang til EF-domstolen. Opfyldelsen af disse to krav bør, ifølge ordførerne, være en betingelse for, at Parlamentet i sidste ende godkender charteret.

Charterets anvendelsesområde:

Grundlæggende rettigheder er, ifølge ordførerne, udelelige. De mener derfor, at charteret ikke blot bør gælde for EU's overstatslige samarbejde om handel, miljø, landbrug, m.v., men også for Unionens aktiviteter inden for de mellemstatslige samarbejder om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt politisamarbejdet og det retlige samarbejde i kriminalsager. Charteret må heller ikke begrænses til områder, hvor EU har enekompetence, men bør også omfatte sociale, økonomiske og kulturelle spørgsmål, hvor EU og medlemsstaterne deler kompetencen. Endeligt bør rettighederne i charteret ikke kun gælde for EU-borgere, men også i et vist omfang omfatte borgere fra tredjelande, der opholder sig på medlemsstaternes område. Ordførerne foreslår her en opdeling i charteret af de grundlæggende rettigheder i tre klasser gældende for hver deres personkreds:

· Menneskerettigheder fastlagt i international ret med universel anvendelse

· Grundlæggende rettigheder anvendelige inden for Unionens retsområde for alle personer der opholder sig på Unionens område.

· Borgerlige rettigheder kun anvendelige for borgerne i Unionens medlemslande

Charterets indhold:

I Europa-Parlamentets første resolution om charteret fra september i år understreges det, at charteret ikke bør begrænses til at samle og beskrive eksisterende grundlæggende rettigheder fra EU-retten, nationale forfatningsbestemmelser, internationale konventioner, mv. Målet er et moderne charter med et omfattende sæt af rettigheder, som også forholder sig til problemstillinger som den nye informationsteknologi og genteknologien stiller o s over for. Ordførerne tilslutter sig denne ambition, men fastholder dog, at charteret som udgangspunkt refererer til de ca. 14 relevante internationale konventioner, der er vedtaget under FN, Europarådet, ILO og OSCE. Der bør så suppleres med f.eks. økonomiske og sociale rettigheder, rettigheder forbundet med unionsborgerskabet i EU-traktaterne samt rettigheder for specielle persongrupper såsom kvinder og børn.

Charterets forhold til den kommende regeringskonference

Ordførerne mener, at der bør være den tættest mulige forbindelse mellem udarbejdelsen af charteret og arbejdet på den kommende regeringskonference med at revidere EU-traktaterne. Særligt bør stats- og regeringscheferne overveje, at gøre EU til en juridisk personlighed, så EU kan underskrive Den Europæiske Menneskerettigheds konvention. Charteret skal, som nævnt, have EU-retsligt bindende karakter {{SPA}} helst ved at det optages i selve EU-traktaterne. Det betyder ifølge ordførerne, at EF-domstolens rolle skal tages op til fornyet overvejelse på regeringskonferencen, så den får mulighed for at udvikle retspraksis i forbindelse med spørgsmål om grundlæggende rettigheder. Det indebærer ganske vist risikoen for en vis konkurrence mellem EF-domstolen og Den Europæiske Men ettighedsdomstol i Strasbourg, men det må ifølge ordførerne klares med en bedre koordination mellem domstolene i Luxembourg og Strasbourg.

Baggrund for charter:

 

Ideen om at udvikle et europæisk charter for grundrettigheder er ikke ny. Allerede med Maastricht-traktaten blev det skrevet ind i traktaterne, at Unionen respekterer de grundlæggende rettigheder, som de garanteres af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og som de følger af medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner. Under forhandlingerne om Amsterdam-traktaten blev spørgsmålet om et katalog af grundlæggende rettigheder for borgerne desuden drøftet, men uden at finde tilstrækkelig tilslutning på regeringskonferencen. I 1999 blev tråden så taget op igen af det tyske EU-formandskab. Det Europæiske Råd i Køln besluttede at sætte gang i arbejdet med et charter om den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder. Det blev bestemt, at charteret skal ligge færdigt forud for det Europæiske Råds møde i Paris i december år 2000. Blandet udvalg skal udarbejde udkast til charter:

Stats- og regeringscheferne foreslog på mødet i Køln, at udkastet til charteret udarbejdes af et udvalg, der som noget ganske nyt, sætter repræsentanter fra de nationale parlamenter sammen med repræsentanter for EU-landenes stats- og regeringschefer, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Ideen er derefter, at Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet på baggrund af dette udkast højtideligt proklamere et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder. Ifølge konklusionerne fra Køln kan man derefter overveje om og hvordan charteret kan optages i EU-traktaterne. Retningslinier for udvalgets arbejde:

På det ekstraordinære topmøde i Tampere den 15-16. oktober vedtog stats- og regeringscheferne desuden et sæt retningslinier for det videre arbejde med charteret, omfattende bl.a. regler for sammensætningen af udvalget samt for dets arbejdsmetoder. Udvalget skal bestå af 62 medlemmer {{SPA}} ét fra hver af landenes regeringer, ét fra Europa-Kommissionen, 16 fra Europa-Parlamentet samt to fra hver af EU-landenes nationale parlamenter. EF-domstolen og Europarådet får hver tildelt to observatører, mens Regionsudvalget, ØSU og EU's ombudsmand kan afgive et høringssvar Udvalget vælger selv sin formand, mens tre næstformænd {{SPA}} én fra Rådsformandsskabet, en fra Europa-Parlamentet samt én fra et nationalt parlament udpeges af parterne selv.

Redaktionsudvalg får central placering i udarbejdelse af charteret

Det meste arbejde med indholdet af charteret kommer til at foregå i et såkaldt redaktionsudvalg, der vil bestå af udvalgets formand og tre næstformænd samt Europa-Kommissionens repræsentant. Udvalgets øvrige medlemmer kan sende forslag til redaktionsudvalget, som der skal tages hensyn til. Redaktionsudvalgets medlemmer er forpligtet til regelmæssigt at rådføre sig med den del af udvalget, de repræsenterer. Udvalget kan desuden nedsætte ad-hoc-arbejdsgrupper, der kan se nærmere på mere specifikke emner. Ad hoc-arbejdsgrupperne er åbne for deltagelse af alle medlemmer af det 62 mand store udvalg.

Vedtagelse af charteret i udvalget

Udvalgets endelige fastlæggelse af et udkast til charter kan, ifølge Tampere-konklusionerne, ske, når udvalgets formand i samråd med sine næstformænd skønner, at alle parter kan tilslutte sig dokumentet. Det oversendes derefter til Det Europæiske Råd.

 

 

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen

 

 

Bilag 1:

 

Medlemmer af EPs delegation til udvalget der fastlægger udkast til charteret for grundlæggende rettigheder:

 

Parti i EP /medlemsland

Charlotte Cederschiöld

PPE/Sverige

Thierry Cornillet

PPE/Frankrig

Ingo Friedrich

PPE/Tyskland

Timothy Kirkhope

PPE/Storbritannien

Johanna Maij-Weggen

PPE/Holland

Inigo Mendez de Vigo Y Montojo

PPE/Spanien

David Martin

PSE/Storbritannien

Pervenche Béres

PSE/Frankrig

Hans-Peter Martin

PSE/Østrig

Martin Schultz

PSE/Tyskland

Elena Paciotti

PSE/Italien

Andrew Duff

ELDR/Storbritannien

Johannes Voggenhuber

De Grønne/Østrig

Sylvia-Yvonne Kaufmann

Gue/Ngl/Tyskland

Georges Berthu

UEN/Frankrig

Jens-Peter Bonde

EDD/Danmark

 

Europa-Kommissionens repræsentant

 

Antonio Vitorino

Kommissær for retlige og indre anliggender (Portugal)