Kommissionen foreslår strategi for den "europæiske idrætsmodel"

Europa-Kommissionen foreslår et partnerskab mellem EU-institutionerne, medlemsstaterne og idrætsorganisationerne for at bevare og fremme idrættens sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle funktion, hvad Kommissionen opfatter som en særlig "europæiske idrætsmodel". For at bevare og fremme disse sider af idrætten foreslår Kommissionen, at idrættens rolle styrkes i uddannelsessystemet. EU har ikke hjemmel i EU-traktaterne til at beskæftige sig med idrætspolitik. Der kan derfor ifølge Kommissionen ikke blive tale om større skala EU-interventioner på idrætsområdet eller oprettelsen af egentlige EU-støtteprogrammer. Kommissionen foreslår i stedet, at man bruger EU's programmer inden for uddannelsesområdet til at 1) styrke idrættens position i undervisningen i skolerne, 2) fremme elite-idrætsfolks mulighed for at bl ive integreret på arbejdsmarkedet efter karrierens ophør samt 3) fremme konvergensen mellem uddannelsessystemerne for idrætsledere. Hertil kommer en indsats på dopingområdet, hvor EU bl.a. har taget initiativ til oprettelsen af et Verdens antidoping Agentur i samarbejde med den olympiske bevægelse samt sat et analysearbejde i gang i "European Group of Ethics" af baggrunden for dopingfænomenet.

Selvom EU ikke har hjemmel i traktaterne til at beskæftige sig med sportsområdet, er der andre dele af fællesskabsretten, der kan have stor indflydelse på idrætten. Hvilket bl.a. blev klart med EF-Domstolens dom i den såkaldte Bosman-sag, hvor fodboldens transfer-system blev forbudt, fordi det var uforeneligt med traktatens regler om arbejdskraftens fri bevægelighed (TEF art. 39). Også EU{{PU2}}s konkurrenceregler og ikke-diskriminationsbestemmelser mener Kommissionen sætter grænser for, hvordan de professionelle idrætsklubber eller idrætsforbund kan operere med hensyn til deres økonomiske virksomhed. Kommissionen mener dog, at det er nødvendigt at være lydhør over for de professionelle fodboldklubbers klager over visse uhensigtsmæssige konsekvenser af bl.a. Bosman-dommen. Fodboldklubberne klager over, at de med transfer-systemets bortfald ikke får nogen økonomisk kompensation for at have udviklet og trænet unge spillere, hvis disse forlader klubberne til fordel for andre klubber. Kommissionen foreslår her, at EU-institutionerne, medlemsstaterne og idrætsorganisationer sammen udvikler et alternativt transfer-system for idrætten, der sikrer, at klubber, der har brugt penge på at udvikle talenter, får nogle af de penge tilbage. Et sådant transfer-system vil ifølge Kommissionen, hvis det baseres på objektivt fastlagte overgangssummer, som udregnes efter de omkostninger, klubberne har haft i forbindelse med optræning af de unge spillere, med stor sandsynlighed være foreneligt med EU{{PU2}}s konkurrenceregler (art. 81-82). Til gengæld mener Kommissionen, at EF-traktatens artikel 81 er til hinder for aftaler mellem klubber og vedtagelser inden for sportsforbund om et transfer-system, hvor størrelsen af overgangssummerne for spillere overstiger, hvad klubberne haft af omkostninger i forbindelse med optræningen af spillerne. Endelig mener Kommissionen, at kollektivt salg af tv-rettigheder til sportsbegivenheder i visse tilfælde kan gives undtagelse for EF-traktatens konkurrencebestemmelser, bl.a. hvis det sker til gavn for forbrugerne.