Dokumenter
Romano Prodi om ny form for styring af morgendagens Europa
Europaudvalget
(Info-note I 86)
(Offentligt)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Romano Prodi om ny form for styring af
morgendagens Europa
Øget europæisk integration
Den storstilede plan skal, ifølge Prodi, ses som Unionens svar på, hvordan den økonomiske globalisering og udvidelsen af EU med nye lande skal håndteres. Ifølge kommissionsformanden kræver dette øget europæisk integration {{SPA}} og ikke som hidtil blot økonomisk integration, men også øget politisk integration. Han nævner her samarbejdet om indre og retlige anliggender, sikkerheds- og forsvarspolitik samt spørgsmålet om borgernes grundlæggende rettigheder i EU som områder, hvor han mener, at EU bør knyttes tættere sammen. Desuden nævnes harmonisering af EU-landenes sociale velfærdssystemer og bedre koordinering af landenes skattepolitikker som områder, hvor den økonomiske integration ønskes fortsat.
Radikal decentralisering af EU?
Samtidig med at Prodi vil fremme den europæiske integration, ønsker han at decentralisere Unionen, så traditionelle EU-opgaver flyttes tilbage til medlemsstaterne eller regionale og lokale myndigheder. "Jeg mener tiden er inde til en radikal decentralisering. Det er på tide at erkende, at Europa ikke blot styres fra Bruxelles, men også af nationale, regionale og lokale myndigheder. Vores borgere er ikke glade for den måde vi håndterer tingene på på europæisk plan. De føler sig fjernt fra de europæiske institutioner og tvivler på at vi kan levere det samfund de ønsker", sagde Prodi blandt andet. Trods den markante retorik fra kommissionsformanden om decentralisering er det dog endnu yderst uklart, hvad det er for opgaver kommissionsformanden forestiller sig ført tilbage til de nationale eller regionale myndigheder. Han gør kun meget sporadisk rede for dette i femårsplanen og i sin tale i Europa-Parlamentet. Det er dog næppe først og fremmest lovgivningsopgaver, Prodi tænker på. Det er forvaltningsopgaver og de mange administrative byrder, som Kommissionen i dag bruger alt for meget tid på. Prodi giver kun et eksempel på decentralisering i sin tale i Europa-Parlamentet, nemlig den allerede længe annoncerede idé om at lægge dele af kontrollen med EU{{PU2}}s konkurrencepolitik ud til de nationale konkurrencemyndigheder. Man må således væbne sig med tålmodighed, hvis man vil vide mere om, hvilke af EU{{PU2}}s opgaver, Prodi ønsker at decentralisere. Først skal der foretages en tilbundsgående gennemgang af alle EU{{PU2}}s politikker, hvor man overvejer deres betydning og politiske relevans. Dette skal ifølge Prodi ske i god tid forud for den næste reform af EU{{PU2}}s finansielle perspektiv i 2006, så man samtidig kan foretage en prioritering af, hvilke politikker der fortsat skal EU-finansieres.
Europa-Parlamentets debat
Europa-Parlamentet var i sin resolutionstekst om femårsplanen noget fåmælt om Prodis "decentraliseringstanker" og ideer om "nye styreformer" for Europa. Parlamentet nøjes med at "glæde sig over, at Kommissionen erkender behovet for at etablere nye former for samarbejde mellem de forskellige beslutningstagningsniveauer i Europa, og ser frem til at, hvidbogen om dette spørgsmål ledsages af specifikke skridt i denne retning". Generelt støttede Europa-Parlamentets medlemmer ideen om decentralisering under debatten i Europa-Parlamentet. Enrique Baron Crespo, formanden for PSE-gruppen, mente dog, at ikke blot Europa-Kommissionen, men også medlemsstaterne og de nationale parlamenter bør gøre sig overvejelser om gennemførelsen af en sådan decentraliseringsproces. Også Hans-Gert Pöttering, PPE-gruppens formand, gav decentraliseringsideen sin fulde støtte. Ligesom den liberale gruppes formand Patrick Cox fandt ideen om en hvidbog om "nye styreformer" spændende og mente, at EU skal koncentrere sig om sine "kerneopgaver". "Det er vigtigt, at Europa har modet til at foreslå, at der er konkrete områder, hvor Unionen skal holde sig tilbage", sagde Cox. Enkelte medlemmer frygtede dog, at dette kunne føre til afvikling af fællesskabspolitikker. Romano Prodi afviste denne frygt idet han svarede, "at målet ikke er at afvikle fællesskabspolitikker, men tværtimod er at styrke dem {{SPA}} ved at fjerne latterlige beslutninger som borgerne betragter som fornærmende".
Inddragelse af det europæiske civilsamfund
En central rolle i Prodis nye Europa og dets nye styreformer får det europæisk organiserede civilsamfund. "Vi har brug for en ny arbejdsdeling mellem Europa-Kommissionen, de øvrige EU-institutioner, medlemsstaterne og civilsamfundet", som Prodi udtrykte det over for Europa-Parlamentet. Civilsamfundet er hos Prodi kodeord for de europæisk organiserede NGO (ikke-statslige organisationer) og udgør et vigtigt element i en større inddragelse af borgerne i EU{{PU2}}s beslutninger. Europa-Kommissionen foreslog allerede i sit oplæg til regeringskonferencen fra 26. januar 1999 at gøre Det Økonomiske og Sociale Udvalg til et forum for europæisk organiserede NGO i stedet for som i dag et forum for repræsentanter fra medlemsstaternes arbejdsgiver- arbejdstagerorganisationer, mv..
Europa-Parlamentets debat
Ideen om en større inddragelse af civilsamfundet fik generelt opbakning af Europa-Parlamentets medlemmer {{SPA}} bl.a. fra den liberale gruppes formand Cox.
Kun den tidligere formand for Europa-Parlamentet Klaus Hänsch (PSE) hældte en smule malurt i Prodis bæger. Hänsch anerkendte behovet for at inddrage civilsamfundet, men advarede mod, at man opretter nye EU-organer eller institutioner, så det bliver uklart, hvem der har beføjelserne.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen