Europa-Parlamentet kræver EU-charter skrevet ind

Europaudvalget
(Info-note I 112)
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 740 (Løbenr. 15123)

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Europa-Parlamentet kræver EU-charter skrevet ind i EU-traktaterne

 

Europa-Parlamentet har valgt at spille hårdt ud over for de nationale parlamenter og regeringer samt Europa-Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af EU-charteret for borgernes grundlæggende rettigheder. Parlamentet har gjort dets godkendelse af charteret afhængig af om en række betingelser bliver opfyldt {{SPA}} herunder om det bliver skrevet ind i EU-traktaterne og dermed gjort EU-retligt bindende. Det var et af budskaberne fra Strasbourg, da Europa-Parlamentet vedtog sin be g;nkning om EU-charteret under sessionen i marts. Parlamentets ene ordfører for betænkningen Andrew Duff begrundede i sin præsentation kravet om et EU-retligt bindende charter med, at der efterhånden er så stor koncentration af magt i Unionen, at det er nødvendigt at beskytte borgerne mod misbrug af denne magt fra EU-institutionernes side.

Parlamentet stiller yderligere 7 betingelser

Parlamentet stillede yderligere syv betingelser for at kunne godkende charteret. Bl.a. skal enhver ændring af charteret i fremtiden godkendes af Europa-Parlamentet. Charteret skal omfatte alle EU{{PU2}}s politikker {{SPA}} også den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og samarbejdet om politi og kriminalsager. Charteret skal inkludere strejkeretten og organisationsretten samt nye rettigheder, der kan beskytte borgerne mod trusler fra informations- og bioteknologien. Endeligt kræves også, at charteret skal være bindende for medlemsstaterne, når de gennemfører eller anvender fællesskabsretten. Det er dog næppe realistisk, at samtlige disse krav bliver opfyldt. Det ved Europa-Parlamentet godt. Kravene skal utvivlsomt mere ses som et forsøg på at lægge maksimalt pres på de øvrige parter i konventet for at trække charteret i den retning, Parlamentet ønsker det. Man kan derfor vanskeligt forestille sig, at Europa-Parlamentet vil blokere for charteret, hvis ikke alle kravene bliver opfyldt. Man kan imidlertid ikke udelukke, at Parlamentets delegation vil skulle bede om en "tænkepause" og vende tilbage til plenum for at få et fornyet mandat, hvis charterteksten ligger for langt fra kravene i betænkningen.

Parlamentet ser charteret som skridt mod EU-forfatning

Europa-Parlamentet ser charteret som et grundelement i vejen mod en forfatning for Den Europæiske Union. Denne vandring er ifølge Parlamentet uløseligt forbundet med udbygningen af unionsborgerskabet med grundlæggende politiske, sociale og økonomiske rettigheder. Disse rettigheder skal skrives ind i charteret sammen med de klassiske friheds-, ligheds- og procesrettigheder, som kendes fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Parlamentet anslår dog i samme åndedrag mere beroligende toner, og understreger at charteret ikke må erstatte eller svække medlemsstaternes bestemmelser om grundlæggende rettigheder. Charteret skal dog gælde for medlemsstaterne, når de anvender eller gennemfører EU-retten. Hvor den præcise grænse for dette går, forekommer, ifølge ordførerne, en anelse usikkert. Europa-Parlamentets beslutning kommer kun sporadisk ind på, hvad det er for konkrete grundlæggende rettigheder, der skal skrives ind i charteret. Som udgangspunkt er det dog de kendte grundlæggende rettigheder fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, såsom retten til liv, forbud mod dødsstraf, ret til retfærdig rettergang m.v. Parlamentet nævner i sin betænkning derudover nogle få konkrete eksempler såsom asylretten, strejkeretten og organisationsretten samt nye rettigheder i forbindelse med informations- og bioteknologien.

Et fremtidssikret charter

Europa-Parlamentet mener desuden, at charteret skal være fremtidssikret ved også at tage rettigheder med, som i dag ligger uden for EU{{PU2}}s kompetence. Som de to ordfører skriver i deres betænkning, "kan charteret godt pege i retning af fremtidige ændringer i kompetencefordelingen mellem de supranationale og de nationale myndigheder". Ordførerne anerkender dog, at charteret i sig selv ikke kan udvide Unionens kompetence. Dette kan kun ske efter en traktaionsprocedure, hvilket vil sige på en regeringskonference og efter en national ratifikation.

EU skal undertegne Menneskerettighedskonvention

Europa-Parlamentet finder det desuden ønskeligt, at Unionen tilslutter sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dette er kun muligt hvis EU-traktaterne tilpasses. Europa-Parlamentet opfordrer derfor stats- og regeringscheferne til at sørge for dette på regeringskonferencen. Europa-Parlamentet opfordrer endvidere stats- og regeringscheferne til at sikre EU-landenes borgere samt tredjelandsborgere adgang til direkte domstolsprøvelse af deres grundlæggende rettigheder ved EF-Domstolen.

Afstemningen i Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentets resolution om betænkningen om charteret blev vedtaget med et komfortabelt flertal. 344 medlemmer stemte for resolutionen, mens 107 stemte imod. 27 medlemmer undlod at stemme. I såvel den socialistiske gruppe som i den liberale gruppe var der næsten enstemmig opbakning til resolutionen. I den liberale gruppe stemte kun Lone Dybkjær imod. Parlamentets største politiske gruppe PPE var dog noget mere delt. Hele 72 medlemmer af denne gruppe stemte imod, mens 95 stemte for. Blandt de danske repræsentanter stemte medlemmerne fra Venstre og Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti for resolutionen. Imod stemte Det Radikale Venstre, SF, Junibevægelsen, Folkebevægelsen og Dansk Folkeparti. Jens-Peter Bonde fra Junibevægelsen deltog ikke i afstemningen.

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen