Europa-Parlamentet: EU skal føre en aktiv og offensiv menneskerettighedspolitik
Europaudvalget
(Info-note I 113)
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 739
(Løbenr. 15109)
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Europa-Parlamentet: EU skal føre en aktiv og
offensiv menneskerettighedspolitik
EU skal føre en egentlig europæisk menneskerettighedspolitik, som gælder for samtlige EU-medlemsstater. Den årlige beretning fra EU om menneskerettighederne skal indeholde en europæisk analyse af udviklingen af menneskerettighederne, herunder mindretalsrettigheder {{SPA}} i de forskellige medlemsstater. Beretningen skal ligeledes fastlægge strategier, der kan skabe fremskridt i de nationale og europæiske politikker på menneskerettighedsområdet.
Det var et par af opfordringerne fra Europa-Parlamentet, da forsamlingen i Strasbourg på sin session i marts drøftede EU{{PU2}}s årsberetning om menneskerettighedssituationen i Den Europæiske Union.
Europa-Parlamentet opfordrede desuden i sin resolution fra samlingen til, at Den Europæiske Union opretter et uafhængigt menneskerettighedskontor, der systematisk skal overvåge menneskerettighedssituationen i Unionen. Endelig mener Parlamentet, at EU-charteret for borgernes grundlæggende rettigheder skal være juridisk bindende samt fastlægge en beskyttelse af borgernes rettigheder, der er højere end det der er fastsat i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt i FN{{PU2}}s verdenserklæring om menneskerettigheder.
Europa-Parlamentet begrunder i sin resolution behovet for disse initiativer med, at menneskerettighederne har det skidt i EU {{SPA}} 11 af 15 EU-lande optræder således i Amnesty Internationals årsberetning fra 1999 for at have begået alvorlige eller mindre alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Endelig mener Parlamentet også, at en række ekstremistiske partier i EU og de ideologier, de står for, er til fare for respekten for menneskerettighederne samt bekæmpelsen af racisme og fremmedhad.
Grundlaget for Europa-Parlamentets resolution var en betænkning fremlagt af Berthel Haarder fra Den Liberale gruppe (ELDR). I betænkningen analyserer Haarder menneskerettighedsituationen i EU-landene på en lang række områder. Han lægger særligt vægt på problemerne for en række nationale mindretal {{SPA}} herunder situationen i de øst- og centraleuropæiske lande, der søger om optagelse i EU. Også flere andre områdelig;vnes, såsom asylområdet, homoseksuelles rettigheder, retsvæsenet og faglige rettigheder mv.
Mindretalsrettigheder
Haarder fokuserede i sin ordførertale navnlig på beskyttelsen af nationale mindretal. Han rettede her en kraftig kritik mod de medlemsstater, der endnu ikke har undertegnet og ratificeret Europarådets konvention om beskyttelse af nationale mindretal fra 1995 og den europæiske pagt fra 1998 om regionale sprog og mindretalssprog. Konventionen om beskyttelse af mindretal er bl.a. ikke ratificeret af Grækenland, Holland, Sverige, Luxembourg og Portugal. Frankrig og Belgien har end ikke undertegnet konventionen. Pagten om regionale sprog har bl.a. Danmark, Frankrig og Østrig ikke ratificeret. Belgien, Sverige, Storbritannien, Italien, Irland og Grækenland har ikke undertegnet pagten.
Taget i betragtning, at mindretalsproblemer udgør den største krudttønde i fremtidens Europa, foreslår Haarder, at EU opretter et center for mindretals-
problemer i stil med det dansk-tyske mindretalscenter i Flensborg. Her gøres disse problemer til genstand for en årlig vurdering og rapportering.
Menneskerettighederne i ansøgerlandene
Europa-Parlamentet kritiserer i sin resolution en række af de lande, der søger om optagelse i EU, for ikke at overholde menneskerettighederne. Bl.a. Tyrkiet får besked på at opfylde menneskerettighederne før der kan indledes egentlige optagelsesforhandlinger med landet. Også Bulgarien, Cypern, Estland, Ungarn, Litauen og Rumænien bliver opfordret til at ophæve alle love i deres straffelovgivning, der diskriminere homoseksuelle.
Haarder understreger i sin betænkning, at beskyttelsen af de russiske mindretal i Estland og Letland stadig ikke er tilfredsstillende.
Menneskerettighedssituationen i ansøgerlandene bør ifølge Haarder ikke blot konstant overvåges, men hele tiden prioriteres under de igangværende optagelsesforhandlinger og være en udtrykkelig forudsætning for gennemførelsen af økonomiske programmer til fordel for disse lande.
Asylområdet
Haarder kaldte i sit indlæg menneskerettighedssituationen på asylområdet helt uholdbar. De eksisterende forskelle i medlemslandenes asylpolitik og manglen på gennemsigtighed skaber grundlag for menneskehandel og udsætter flygtninge for nedværdigende og urimelig behandling. Løsningen er ifølge Haarder en fælles asylprocedure i EU og øget retligt samarbejde. Man venter her stadig på et forslag fra Europa-Kommissionen.
Europa-Parlamentet understreger i sin resolution, at hvis man ikke på kort sigt får harmoniseret landenes asylprocedurer, skal procedurerne i EU i hvert fald baseres på tre principper: 1) enhver asylansøger skal have adgang til asylproceduren, 2) ansøgeren har krav på en retfærdig retsbehandling og til appel med opsættende virkning {{SPA}} undtagen i tilfælde, hvor det er indlysende ubegrundet, 3) før EU-landene udviser en asylansøger uot;et sikkert tredjeland", skal de sikre, at ansøgeren vil blive modtaget og ikke senere udvist.
Retsvæsenet
Haarder omtalte retsvæsenets forsømmelighed i medlemsstaterne, navnlig de langvarige retssager og lange varetægtsfængslinger i forbindelse med straffesager, som et tilbagevendende problem i forhold til respekten for menneskerettighederne. Europa-Parlamentet hænger i sin resolution særligt Italien ud for i alt for vidt omfang at benytte sig af varetægtsfængslinger og for at smøle med undersøgelser og domsafsigelser.
Haarder nævnte i sin tale også Danmarks praksis, hvorefter en person kan holdes varetægtsfængslet i isolation næsten eller fuldstændig uden tidsbegrænsning. Haarder opfordrede også medlemsstaterne til at sikre dommernes uvildighed og ydermere indføre karriereadskillelse mellem dommerstanden og den anklagende myndighed. Ved afstemningen stemte Parlamentet imidlertid imod indførelse af en sådan adskillelse.
Parlamentet opfordrer desuden medlemsstaterne til at garantere, at tilbageholdte eller fængslede personer har ret til at forberede deres eget forsvar for en domstol, fremlægge beviser og indkalde vidner. De skal desuden have ret til oversætter eller tolkebistand.
Faglige rettigheder
Parlamentet kræver i sin resolution, at sociale og økonomiske rettigheder skrives ind i EU-charteret for borgernes grundlæggende rettigheder {{SPA}} herunder faglige rettigheder. På området for faglige rettigheder sagde Haarder, at borgerne ikke blot skal have ret til at danne fagforeninger, men også til at være fri for at være med i dem. Blandt andre det danske socialdemokratiske medlem Helle Thorning-Schmidt rettede en voldsom kritik mod dette under debatten,men punktet blev vedtaget ved afstemningen.
Også i Europa-Parlamentets resolution om charteret for grundlæggende rettigheder, der også blev vedtaget på martssessionen, kræver Parlamentet faglige rettigheder inkluderet i charteret. Det hedder her, at organisationsretten og strejkeretten skal med.
Homoseksuelles rettigheder
Den del af Haarders betænkning, der skabte de største meningsforskelle ved afstemningen på plenarmødet, var formentlig spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder. Europa-Parlamentet kritiserer i sin resolution kraftigt den forskelsbehandling, som homoseksuelle udsættes for i flere landes lovgivning. Bl.a. er mindstealderen for homoseksuelle anderledes end for heteroseksuelle i flere lande. Det er heller ikke alle lande, der anerkender registreret partnerskab f or homoseksuelle. Dette bør der rettes op på.
Europa-Parlamentet anmoder navnlig EU-landene om at ligestille homoseksuelle samt ugifte par eller enlige forældre med traditionelle par og familier med hensyn til skatteret, arveordninger og sociale rettigheder. Parlamentet var dog delt i dette spørgsmål. Ved afstemningen blev dette punkt vedtaget med 244 stemmer for, 177 imod, 5 undlod at stemme.
Afstemningen i Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vedtog resolutionen til betænkningen med 265 stemmer for, 125 imod. 33 medlemmer undlod at stemme. Samtlige tilstedeværende danske medlemmer stemte for resolutionen.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen