Dokumenter
Frist for ændringsforslag til politiske og borgerlige rettigheder i EU-charter 23. maj
Europaudvalget
(Info-note I 148)
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 909
(Løbenr. 20675)
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Frist for ændringsforslag til politiske og borgerlige rettigheder i EU-charter 23. maj
Sidste frist for indsendelse af skriftlige ændringsforslag til et nyt udkast til de første 30 artikler til EU-charteret for borgernes grundlæggende rettigheder er fastsat til 23. maj.
Det nye forslag er udarbejdet af EU-konventets præsidium og omhandler de klassiske borgerlige ligheds- og frihedsrettigheder fra den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt en række borgerrettigheder fra EU-traktaterne.
De enkelte artiklers placering i udkastet er tilfældig, da man endnu ikke har lagt sig fast på en "struktur" for charteret. Udkastet er vedlagt som bilag II.
Konventets præsidium vil desuden den 19. maj offentliggøre et nyt udkast til økonomiske og sociale rettigheder samt charterets horisontale bestemmelser. Konventets medlemmer vil få frem til den 12. juni til at indsende skriftlige ændringsforslag til disse.
Alle konventets medlemmer kan indsende ændringsforslag til en emailadresse hos Rådets generalsekretariat: Margit.Huy@consilium.eu.int. Der er vedlagt en model til hvordan ændringsforslagene skal udformes som bilag III til denne note.
Kommende møder i konventet
Næste møde i konventet finder sted den 5.-6. juni, hvor man skal have en generel drøftelse om sociale rettigheder og ændringer til de civile og politiske rettigheder. Se bilag I.
Efter dette møde bliver der en pause i arbejdet frem til det uofficielle møde den 19.-20. juni, hvor der bl.a. planlægges en høring af ansøgerlandene fra Øst- og Centraleuropa.
Endeligt vil konventets formand Roman Herzog deltage på Det Europæiske Råds møde i Feira den 19.-20. juni, hvor han forventes at give EU-landenes stats- og regeringschefer en mundtlig orientering om status for konventets arbejde.
Konventets endelige vedtagelse af EU-charteret er desuden blevet fremrykket til at finde sted den 18.-19. oktober i Europa-Parlamentet.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen
Bilag I:
Tidsplan og arbejdsprogram for konventet
Ajourføring pr. 12. maj 2000
|
12. maj: Fremsendelse til forsamlingens medlemmer af listen over civile og politiske rettigheder og borgernes rettigheder | |
|
fra 12.-23. maj: Den frist, forsamlingens medlemmer har for indlevering af ændringer til listen over civile og politiske rettigheder og borgernes rettigheder | |
|
19. maj: Fremsendelse til forsamlingens medlemmer af listen over sociale rettigheder og horisontale bestemmelser | |
|
fra 19. maj-12. juni: Den frist, forsamlingens medlemmer har for indlevering af ændringer til listen over sociale rettigheder og horisontale bestemmelser | |
|
22. maj: kl. 10.00-12.30 og 14.00 - 17.00 i Europa-Parlamentet |
Præsidiet
Det uformelle plenarmøde er aflyst |
|
25. maj: kl. 9.00-12.00: i Rådet |
Præsidiet/Redaktionsudvalget |
|
31. maj: kl. 10.15-17.00 i Rådet |
Præsidiet/Redaktionsudvalget |
|
5. juni: formiddag 5. juni: 14.00-18.00 6. juni: 9.00-12.00
i Europa-Parlamentet |
Koordination mellem de personlige repræsentanter Koordination mellem repræsentanterne for de nationale parlamenter evt. Præsidiet (formelt møde) Generel drøftelse om sociale rettigheder og ændringer til civile og politiske rettigheder den 6. juni: "Åbent hus" i forsamlingen (arrangeret af Europa-Parlamentet) |
|
19. juni: kl. 10.00-12.30: kl. 14.00-18.00: 20. juni: kl. 9.00-12.30: i Rådet |
Præsidiet (uformelt møde) Høring af ansøgerlandene Ændringer til civile og politiske rettigheder (evt. opfølgning) og ændringer til sociale rettigheder og horisontale bestemmelser |
|
29.-30. juni i Rådet |
(uformelt møde) Opfølgning af mødet den 20.6. |
|
17.-18. juli i Europa-Parlamentet |
(uformelt møde) afslutning af den samlede gennemgang |
|
19. juli: kl. 10.00-17.00 i Rådet |
Præsidiet/Redaktionsudvalget udarbejdelse af den endelig tekst |
|
11.-12. september i Europa-Parlamentet |
(formelt møde) gennemgang af den endelige tekst |
|
25.-26. september i Europa-Parlamentet |
(uformelt møde) gennemgang af en revideret tekst på baggrund af mødet den 11.-12. september |
|
18.-19. oktober i Europa-Parlamentet |
(formelt møde) vedtagelse af den endelige tekst |
Bilag II:
|
UDKAST TIL DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER | ||||
|
fundamental.rights@consilium.eu.int | ||||
|
CONVENT 28 | ||||
|
Vedr.: |
Udkast til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
{{SPA}} Nyt forslag til artikel 1-30 (Borgerlige og politiske rettigheder og borgernes rettigheder) |
Forsamlingens medlemmer finder vedlagt den nye affattelse af artikel 1-30, der er udarbejdet under hensyn til de foreslåede ændringer og de fremsatte bemærkninger. Hver artikel efterfølges af en begrundelse. De enkelte artiklers placering er foreløbig.
Udkast til artikler
Artikel 1. Den menneskelige værdighed
1. Den menneskelige værdighed skal respekteres og beskyttes
2. Alle mennesker er lige for loven.
Begrundelse
Denne artikel står som chartrets første artikel, for den menneskelige værdighed udgør selve fundamentet for de grundlæggende rettigheder. Verdenserklæringen om menneskerettigheder fastslår dette princip i sin indledning:
"Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden"
Respekten for den menneskelige værdighed udgør en iboende begrænsning af alle de øvrige rettigheder, som ikke kan anvendes til at krænke denne værdighed.
Stk. 2 gentager et princip, som ifølge Domstolen er et grundlæggende princip i fællesskabsretten (Dom af 13. november 1984, Racke, sag 283/83, Sml. s. 3791).
Artikel 2. Ret til livet
1. Enhver har ret til livet
2. Ingen må idømmes dødsstraf eller henrettes.
Begrundelse
Stk. 1 er taget fra artikel 2 i den europæiske menneskerettighedskonvention, der har følgende ordlyd:
"Stk. 1 Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov. Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse.
Stk. 2 Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er en følge af magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige:
a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold;
b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse;
c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand."
Undtagelserne i konventionens artikel 2, stk. 2, finder anvendelse i dette charter i kraft af den generelle bestemmelse i udkastet til artikel H.2 i CHARTE 4235/00 CONVENT 27.
Stk. 2 er taget fra artikel 1, andet punktum, i protokol nr. 6 til menneskerettighedskonventionen. Protokollens artikel 2 lyder således: "En stat kan i sin lovgivning foreskrive dødsstraf for handlinger, der er begået i krigstid eller under overhængende fare for krig; en sådan straf må kun anvendes i de tilfælde, der er fastsat i loven og i overensstemmelse med dens bestemmelser...".
Spørgsmålet om begrænsningerne vil blive løst ved den horisontale bestemmelse vedrørende den europæiske konvention.
Artikel 3. Ret til respekt for menneskets integritet
1. Enhver har ret til respekt for sin fysiske og mentale integritet.
2. I forbindelse med lægevidenskab og biologi skal især følgende principper respekteres:
{{SPA}} forbud mod racehygiejnisk praksis
{{SPA}} respekt for patientens informerede samtykke
{{SPA}} forbud mod kommercialisering af menneskekroppen og dele heraf
{{SPA}} forbud mod reproduktiv kloning af mennesker.
Begrundelse
Disse principper findes i konventionen om menneskerettigheder og biomedicin. Dette charter tager ikke sigte på at fravige disse regler. Opremsningen er ikke udtømmende, hvilket indebærer udviklingsmuligheder i takt med eventuelle fremskridt på området.
Artikel 4. Forbud mod tortur og umenneskelig behandling.
Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Ingen må udvises eller udleveres til en stat, hvor han kan trues med dødsstraf, tortur eller andre former for umenneskelig behandling
Begrundelse
Denne artikel er taget fra artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention:
Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf." Andet punktum i denne artikel er en indarbejdelse af Domstolens retspraksis vedrørende artikel 3.
Artikel 5. Forbud mod slaveri og tvangsarbejde
1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.
2. Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde.
Begrundelse
Denne artikel er taget fra artikel 4 i den europæiske menneskerettighedskonvention.
"Stk. 1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.
Stk. 2. Ingen må pålægges at udføre tvangs-eller pligtarbejde.
Stk. 3. Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket "tvangs- eller pligtarbejde" ikke:
a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsberøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan frihedsberøvelse;
b) tjeneste af militær karakter eller, for så vidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde i lande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen militærtjeneste;
c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller velfærd;
d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter."
Stk. 3 i denne artikel, der angiver, i hvilke tilfælde et arbejde ikke betragtes som tvangs- eller pligtarbejde, er ikke taget med. Denne bestemmelse vil komme til at indgå i kraft af den horisontale bestemmelse vedrørende den europæiske menneskerettighedskonvention. Det giver sig selv, at personlige arbejdsydelser fastlagt ved lov, som kræves af borgerne af samfundsmæssige årsager eller i tilfælde af nødtilstand eller ulykker, udførelse af m ilitære forpligtelser eller civil værnepligt eller det arbejde, der normalt kræves af en frihedsberøvet person, ikke henhører under begrebet tvangsarbejde.
Artikel 6. Ret til frihed og personlig sikkerhed
Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i de tilfælde og under de former, der er fastsat i loven.
Begrundelse
I artikel 5 i den europæiske menneskerettighedskonvention fastlægges de tilfælde, hvor en person kan berøves friheden:
"Stk. 1 Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:
a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent domstol;
b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;
c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan;
d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed;
e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder;
f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.
Stk. 2 Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ham.
Stk. 3 Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1, litra c, skal ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal være berettiget til at få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, eller til at blive løsladt i afventning af rettergangen. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den påg& aelig;ldende giver møde under rettergangen.
Stk. 4 Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse, har ret til at indbringe sagen for en domstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen, og beordre ham løsladt, hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.
Stk. 5 Enhver, der har været anholdt eller frihedsberøvet i strid med bestemmelserne i denne artikel, skal have ret til erstatning."
Chartrets artikel 6 tillader ingen andre tilfælde af frihedsberøvelse end dem, der er tilladt i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, og som finder anvendelse i henhold til udkastet til artikel H.2, stk. 2, vedrørende begrænsningerne for de sikrede rettigheder (findes i dok. CHARTE 4235/00 CONVENT 27). Eftersom chartret finder anvendelse i EU-sammenhæng, skal disse rettigheder navnlig overholdes, når EU i overensstemmelse med afsnit VI i trak taten om Den Europæiske Union vedtager rammeafgørelser med henblik på harmonisering af det retlige samarbejde i kriminalsager.
Artikel 7. Adgang til effektive retsmidler
Enhver, hvis rettigheder og friheder er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler for en domstol.
Begrundelse
Denne artikel er taget fra artikel 13 i den europæiske menneskerettighedskonvention:
"Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler herimod for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået personer, der handler i embeds medfør".
Domstolen har knæsat princippet i fællesskabsretten i sin dom af 15. maj 1986 (Johnson, sag 222/84, Sml. s. 1651). Ifølge Domstolen finder dette princip også anvendelse på medlemsstaterne, når de anvender fællesskabsretten. Formålet med at optage denne retspraksis i chartret er ikke at ændre det klageadgangssystem, der er fastlagt i traktaterne, og navnlig ikke bestemmelserne om, hvorvidt sagen kan antages til behandling. Princippet anvendes i h enhold til de processuelle regler, der er fastsat i traktaterne: annullationssøgsmål, når betingelserne for antagelse af søgsmål er opfyldt eller præjudiciel sag til vurdering af, om sagen kan antages, når spørgsmålet rejses for en national dommer. Affattelsen af artiklen er blevet tilpasset for at tage hensyn til EU's særtræk. Således har man slettet omtalen af en national instans, fordi chartret kun gælder for EU's
institutioner og organer, og retsmidlerne inden for disse rammer kan anvendes enten for en fællesskabsdommer eller for den nationale dommer, der normalt har kompetence i EF-sager. Endvidere er udtrykket national myndighed blevet erstattet med domstol, da Domstolens retspraksis tager sigte på domstolsbeskyttelse.
Artikel 8. Ret til en upartisk domstol
1. Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov.
2. Der ydes retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler, hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse.
Begrundelse
Denne artikel er taget fra den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, der er affattet således:
"Stk. 1 Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Dommen skal afsiges i et offentligt møde, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til sædelighed en, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til mindreårige eller til beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt nødvendige omfang, når offentlighed ville skade retfærdighedens interesser."
I fællesskabsretten finder retten til en domstol anvendelse på alle tvister. Denne ret er en af følgerne af, at Fællesskabet er et retsfællesskab, som Domstolen fastslog i sag 294/83, Miljøpartiet "les Verts" mod Europa-Parlamentet (dom af 23. april 1986, Sml. s. 1339), hvilket medfører en ret til adgang til effektive retsmidler for en domstol (blandt en omfattende retspraksis, Johnston, sag 222/84, dom af 15. maj 1986, Sml. s. 1682).
Begrænsningerne er ikke taget med, men de finder anvendelse inden for rammerne af den overordnede begrænsningsklausul, der bør stå i chartret.
For så vidt angår stk. 2 bemærkes det, at der ifølge den europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis bør ydes retshjælp, hvis en manglende hjælp ville udhule garantien for effektiv domstolsprøvelse (Dom EMK af 9.10.1979, Airey, Serie A, bind 32,11). Der findes ligeledes en retshjælpsordning ved EF-Domstolen. På baggrund heraf skønnes det vigtigt at stadfæste princippet i chartret.
Artikel 9. Uskyldsformodning og forsvarets rettigheder
1. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.
2. Respekt for forsvarets rettigheder er sikret enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse.
Begrundelse
Denne artikel bygger på den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 2 og 3, der er affattet således:
"Stk. 2 Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.
Stk. 3 Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal mindst have ret til følgende:
a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et sprog, som han forstår, om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod ham;
b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar;
c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette kræves i retfærdighedens interesse;
d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få vidner for ham tilsagt og afhørt på samme betingelser som vidner, der føres imod ham;
e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten."
Da det er blevet besluttet, at teksten skal være kortfattet, har man ikke skønnet det hensigtsmæssigt at medtage hele artiklen, men i henhold til artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union finder disse bestemmelser, der ekspliciterer principperne i chartrets artikel, anvendelse i EU-retten.
Artikel 10. Ingen straf uden retsregel
1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en forbrydelse efter national ret eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået. Hvis der, efter at lovovertrædelsen er begået, ved lov fastsættes en mildere straf, skal denne anvendes.
2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, der på det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de i folkeretten anerkendte almindelige retsprincipper.
Begrundelse
Denne artikel gentager det klassiske princip om ikke at tillægge strafferetlige regler og straffedomme tilbagevirkende kraft. Man har tilføjet princippet om mildere retsreglers tilbagevirkende kraft, der findes i flere medlemsstater, og som findes i artikel 15 i konventionen om borgerlige og politiske rettigheder. Den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 7 har følgende affattelse:
"Stk. 1 Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en forbrydelse efter national eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået.
Stk. 2 Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, der på det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper."
Man har blot i stk. 2 erstattet udtrykket "civiliserede" med det mere moderne "de i folkeretten anerkendte almindelige retsprincipper", hvilket ikke medfører nogen ændringer i betydningen af dette stykke, der bl.a. tager sigte på forbrydelser mod menneskeheden.
Artikel 11. Ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange
Ingen kan retsforfølges eller straffes for en lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt.
Begrundelse
Artikel 4 i protokol nr. 7 til den europæiske menneskerettighedskonvention har følgende affattelse:
"Stk. 1 Under én og samme stats jurisdiktion skal ingen i en straffesag på ny kunne stilles for en domstol eller dømmes for en lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endeligt frikendt eller domfældt i overensstemmelse med denne stats lovgivning og strafferetspleje.
Stk. 2 Bestemmelserne i foregående stykke forhindrer ikke genoptagelse af sagen i overensstemmelse med vedkommende stats lovgivning og strafferetspleje, såfremt der foreligger bevis for nye eller nyopdagede kendsgerninger, eller såfremt der i den tidligere rettergang er begået en grundlæggende fejl, som kunne påvirke sagens udfald.
Stk. 3 Der kan ikke ske fravigelse fra denne artikel i medfør af artikel 15 i konventionen."
Artikel 4, stk. 2, i protokol nr. 7 finder anvendelse i medfør af den horisontale bestemmelse vedrørende konventionen. "Non bis in idem"- princippet gælder i fællesskabsretten (jf. en omfattende retspraksis, f.eks. dom af 5. maj 1966, Gutmann mod Kommissionen, sag 18/65 og 35/65, Sml. 1966, s. 150, og i en aktuel sag Rettens dom af 20. april 1999, forenede sager T-305/94 m.fl., Limburgse Vinyl Maatschappij NV mod Kommissionen, der endnu ikke er offentliggjort).
Artikel 12. Respekt for privatlivet
Enhver har ret til respekt for sit privatliv, sin ære og sit omdømme, sit hjem samt sin korrespondance og kommunikation.
Begrundelse
Denne artikel bygger på artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, der har følgende affattelse:
"Stk. 1 Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
Stk. 2 Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder."
I forhold til konventionens tekst er ordet " ære" blevet indføjet. Dette ord er taget i en række nationale forfatninger. Udtrykket "kommunikation" er blevet tilføjet til "korrespondance" for at tage hensyn til udviklingen i kommunikationsmedierne. Respekten for familielivet behandles i en særskilt artikel. Stk. 2 om begrænsningerne er ikke taget med, men dette stykke finder anvendelse i EU-retten i kraft af den horisontale bestemmelse vedrørende konventionen.
Artikel 13. Familieliv
1. Enhver har ret til respekt for sit familieliv.
2. Enhver har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret.
3. Der drages omsorg for beskyttelsen af familien juridisk, økonomisk og socialt.
Begrundelse
Denne artikels stk. 1 bygger på artikel 8 i den europæiske menneskerettighedskonvention, og artiklens stk. 2 bygger på artikel 12 i samme konvention, der lyder:
"Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret."
Henvisningen i stk. 2, til national lovgivning er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og forskellene i de nationale situationer. Når Unionen vedtager foranstaltninger inden for rammerne af sine beføjelser, skal den ifølge stk. 3 tage hensyn til kravene om beskyttelse af familien. Dette stykkes nøjagtige plads i chartret bliver fastlagt, når den samlede struktur skal gennemgås.
Artikel 14. Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed
Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed.
Begrundelse
Denne affattelse er taget fra artikel 9 i den europæiske menneskerettighedskonvention, der har følgende ordlyd:
"Stk. 1 Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.
Stk. 2 Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder."
Det forhold, at chartret ikke medtager de i stk. 2 nævnte begrænsninger, bevirker i kraft af den horisontale bestemmelse vedrørende konventionen ikke, at disse ikke har virkning inden for EU-retten. EF-Domstolen har knæsat religionsfrihed i forbindelse med Prais-sagen (dom af 27. oktober 1976, sag 130/75, Sml. s. 1589). Da det er blevet besluttet, at teksten til chartret skal være kortfattet, er konsekvenserne af religionsfriheden ikke taget med, men dette betyder ikke, at disse bestemmelser ingen virkning har, da de er en følge af det overordnede princip.
Artikel 15. Ytringsfrihed
Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser.
Begrundelse
Denne artikel bygger på principperne i artikel 10 i den europæiske menneskerettighedskonvention, der har følgende ordlyd:
"Stk. 1 Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.
Stk. 2 Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigh eder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed."
Stk. 2 er ikke taget med, men finder anvendelse i EU-retten i kraft af den horisontale bestemmelse vedrørende konventionen. Domstolen har gentagne gange knæsat princippet om udtryksfrihed, først og fremmest i ERT-dommen (dom af 18. juni 1991, sag C-260/89, Sml. s. I-5485).
Artikel 16. Ret til uddannelse
1. Enhver har ret til uddannelse samt til erhvervsuddannelse og efter- og videreuddannelse. Denne ret omfatter muligheden for gratis at følge den obligatoriske undervisning.
2. Der kan frit oprettes uddannelsesinstitutioner.
3. Forældres ret til at sikre sig, at deres børn undervises i overensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske overbevisning, skal respekteres.
Begrundelse
Denne artikel bygger såvel på fra medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner som på artikel 2 i tillægsprotokollen til den europæiske menneskerettighedskonvention, der har følgende ordlyd:
"Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved udøvelsen af de funktioner, som staten påtager sig i henseende til uddannelse og undervisning, skal den respektere forældrenes ret til at sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i overensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske overbevisning."
Det er fundet nyttigt at tilføje princippet om, at den obligatoriske skolegang skal være gratis. Således som det er formuleret, betyder det blot, at ethvert barn i forbindelse med den obligatoriske skolegang skal have mulighed for adgang til en institution, der er gratis. Det betyder ikke, at alle institutioner, herunder private, der giver denne undervisning, skal være gratis. Eftersom chartret finder anvendelse på EU, betyder det, at EU inden for rammerne af sine uddannels espolitikker skal
respektere, at obligatorisk skolegang er gratis, men det skaber naturligvis ikke nye kompetenceområder. Princippet om akademisk frihed er ikke taget med, men det er både et strukturelt princip inden for universiteterne og en garanti for udtryksfriheden på dette område. Chartret rokker på ingen måde ved dette princip.
Artikel 17. Forsamlings- og foreningsfrihed
Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til sammen med andre at oprette og slutte sig til fagforeninger.
Denne artikel bygger på artikel 11 i den europæiske mennneskerettighedskonvention:
"Stk. 1 Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.
Stk. 2 Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af de væb nede styrker, politiet eller statsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder."
Spørgsmålet om begrænsningerne vil blive løst ved den horisontale bestemmelse vedrørende den europæiske menneskerettighedskonvention.
Artikel 18. Ret til aktindsigt
Alle unionsborgere og alle personer, der har bopæl i EU, har ret til aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Begrundelse
Denne artikel er taget fra EF-traktatens artikel 255, første punktum. De betingelser og begrænsninger, der nævnes i den øvrige del af artiklen, falder ind under den horisontale bestemmelse, der generelt løser spørgsmålet.
Artikel 19. Beskyttelse af personoplysninger
Enhver har ret til selv at træffe afgørelse om videregivelse og anvendelse af personoplysninger om sig selv
Begrundelse
I kraft af EF-traktatens artikel 286 gælder fællesskabsdirektiverne om databeskyttelse for alle institutioner og organer. Disse direktiver bygger på Europarådets konvention om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger. Det må foretrækkes at opstille en generel regel frem for en detaljeret liste over principper, der vil blive ændret som følge af den tekniske udvikling. Under alle omst&aeli g;ndigheder indgår databeskyttelse som et element i retten til respekt for privatlivets fred.
Artikel 20. Ejendomsret
Enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom, at anvende den og at foretage dispositioner hermed. Ingen må berøves sin ejendom, medmindre det skønnes nødvendigt i samfundets interesse, og det sker i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat ved lov og mod forudgående sikkerhed for en rimelig erstatning.
Begrundelse
Denne artikel bygger på artikel 1 i tillægsprotokollen til den europæiske menneskerettighedskonvention:
"Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper.
Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde begrænse statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder."
Der er tale om et grundlæggende princip, der findes i alle medlemsstaternes forfatninger. Det er gentagne gange blevet knæsat i Domstolens retspraksis, først og fremmest i Hauer-dommen (13. december 1979, Sml. s. 3727). Et antal medlemmer ønsker at modernisere affattelsen af konventionen. Anvendelsen af ejendommen skal foregå med respekt for de begrænsninger, almenvellet kræver.
Artikel 21. Asylret og udvisning
1. Tredjelandsstatsborgere har en ret til asyl i Den Europæiske Union i overensstemmelse med reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling.
2. Kollektiv udvisning af udlændinge er forbudt.
Begrundelse
Denne artikels stk. 2 bygger for så vidt angår kollektive udvisninger på artikel 4 i protokol nr. 4 til den europæiske menneskerettighedskonvention. Stykket skal sikre, at enhver afgørelse behandles specifikt, og at man ikke med én enkelt foranstaltning kan træffe afgørelse om at udvise samtlige personer med bestemte karakteristika. Teksten til stk. 1 bygger på artikel 63 i TEF, der indarbejder flygtningekonventionen i fællessk absretten. Bestemmelserne i artikel 1 i protokol nr. 7 til den europæiske menneskerettighedskonvention om proceduremæssig sikring vedrørende udvisning af udlændinge er ikke medtaget, da de fleste medlemsstater hverken har undertegnet eller ratificeret denne protokol. Under alle omstændigheder indeholder Genève-konventionen garantier på dette område.
Artikel 22. Ligestilling og ikke-forskelsbehandling
1. Enhver forskelsbehandling på grund af køn, race, farve eller etnisk eller social oprindelse, sprog, religion eller tro, politiske anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering er forbudt.
2. På anvendelsesområdet for traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union er enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet forbudt.
3. EU tilstræber at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Ligestillingen sikres navnlig i forbindelse med fastsættelse af lønninger og andre arbejdsvilkår.
Begrundelse
Stk. 1 er taget fra den europæiske menneskerettighedskonvention. Denne begrænser anvendelsen af princippet til de sikrede rettigheder, men fællesskabsretten går videre efter vedtagelsen af Amsterdam-traktaten. Listen kombiner listen i artikel 13 i EF-traktaten og listen i artikel 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Det princip om ikke-forskelsbehandling, der er omhandlet i stk. 2, er fastlagt i artikel 12 i EF-traktaten.
Artikel 12 EF: "Inden for denne traktats anvendelsesområde og med forbehold af dennes særlige bestemmelser er al forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet, forbudt. Efter fremgangsmåden i artikel 251 kan Rådet give forskrifter med henblik på at forbyde sådan forskelsbehandling."
Affattelsen af stk. 3 tager sigte på at give mulighed for at iværksætte sådanne positive aktioner, som er fastsat i traktaten.
Artikel 23. Børns rettigheder
Børn skal behandles som ligeværdige personer og skal kunne gøre deres indflydelse gældende i spørgsmål, der vedrører dem personligt i et omfang, der svarer til deres modenhed.
Begrundelse
Denne artikel imødekommer flere anmodninger og bygger på konventionen om barnets rettigheder.
Princippet om demokrati
Efter forsamlingens drøftelser blev det besluttet, at der i præamblen anføres følgende:
1. Al offentlig myndighed udgår fra folket.
2. Unionen og dens institutioner bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til fælles.
Stk. 3 gengav artikel 190, stk. 1, i TEF, der blev foretrukket frem for artikel 3 i tillægsprotokollen til den europæiske menneskerettighedskonvention: "De høje kontraherende parter forpligter sig til at lade afholde frie, hemmelige valg med passende mellemrum under forhold, som sikrer folkets frie
meningstilkendegivelse ved valget af medlemmer til den lovgivende forsamling." Denne artikel har form af en international forpligtelse, mens traktaten allerede omhandler valg i artikel 190, stk. 1, i TEF "Repræsentanterne i Europa-Parlamentet for folkene i de i Fællesskabet sammensluttede stater vælges ved almindelige direkte valg". Dette stykke er blevet flyttet til artiklen vedrørende valg til Europa-Parlamentet.
Artikel 24. Politiske partier
Enhver borger har ret til sammen med andre at oprette et politisk parti på unionsplan, og enhver har ret til at tilslutte sig dette. Sådanne politiske partier skal respektere de rettigheder og frihedsrettigheder, der sikres ved dette charter.
Begrundelse
Retten til at oprette et politisk parti er sikret alle unionsborgere, og retten til at tilslutte sig dette er sikret enhver, der er bosiddende i en medlemsstat. Muligheden for begrænsninger af disse rettigheder følger af den horisontale artikel om begrænsninger.
Artikel 25. Stemmeret og valgbarhed til Europa-Parlamentet
1. Medlemmerne af Europa-Parlamentet vælges ved almindelige direkte, frie og hemmelige valg
2. Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat.
Begrundelse
Denne tekst er hentet fra artikel 19, stk. 2, i TEF, der har følgende ordlyd: "Med forbehold af artikel 190, stk. 4, og gennemførelsesbestemmelserne hertil, har enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, valgret og er valgbar ved valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat. Denne ret kan udøves med forbehold af de nærmere beste mmelser, som Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, har vedtaget; de nærmere bestemmelser kan omfatte undtagelser, når specifikke problemer i en medlemsstat tilsiger dette".
Der bliver i en horisontal artikel indsat en henvisning til de i traktaten fastsatte betingelser.
Artikel 26. Stemmeret og valgbarhed til kommunale valg
Enhver unionsborger har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat.
Begrundelse
Denne tekst er hentet fra artikel 19, stk. 1, i TEF, der har følgende ordlyd: "Enhver unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han ikke er statsborger, har valgret og er valgbar ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor han har bopæl, på samme betingelser som statsborgerne i denne stat. Denne ret udøves med forbehold af de nærmere bestemmelser, som Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommission en og efter høring af Europa-Parlamentet, har vedtaget; de nærmere bestemmelser kan omfatte undtagelser, når specifikke problemer i en medlemsstat tilsiger dette". En henvisning til de betingelser, der er fastsat i traktaten, vil blive indsat i en horisontal bestemmelse.
Artikel 27. Forbindelser med forvaltningen
1. Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer.
2. Denne ret omfatter navnlig:
{{SPA}} retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham, som berører ham personligt;
{{SPA}} retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører ham dog uden tilsidesættelse af legitime hensyn til fortrolighed og tavshedspligt;
{{SPA}} pligt for forvaltningen til at begrunde sine beslutninger.
3. Enhver kan henvende sig til Unionens institutioner på et af Unionens officielle sprog og skal have svar på samme sprog.
Begrundelse
Stk. 1 imødekommer et ønske, som er blevet fremsat flere gange på møderne i forsamlingen, bl.a. af ombudsmanden.
Principperne i stk. 2, som kun vedrører individuelle beslutninger, er i al væsentlighed afledt af Domstolens retspraksis og - for så vidt angår pligten til at begrunde - artikel 253 i TEF, der har følgende ordlyd: "De forordninger, direktiver og beslutninger, som vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i fællesskab, samt de nævnte retsakter, som vedtages af Rådet eller Kommissionen, skal begrundes og henvise til de forslag og udtalelser, s om skal indhentes i henhold til denne traktat". De principper, der gælder for ikke-kontradiktoriske administrative procedurer, er bl.a. anført i dommene i sag 374/87, Orkem (Sml. 1989, s. 3283), sag T-450/93, Lisrestal (Sml. 1994, s. II-1177), sag C-269/90, Technische Universität München (Sml. 1991, s. I-5469) og sag T-167/94, Nölle (Sml. 1995, s. II-2589). Ordet fortrolighed refererer til beskyttelse af personoplysninge r.
Stk. 3 er taget fra artikel 21 i TEF: "Enhver unionsborger kan skrive til enhver af de institutioner eller organer, der er nævnt i denne artikel eller i artikel 7, på et af de i artikel 314 nævnte sprog og få svar på samme sprog."
Artikel 28. Ombudsmanden
Enhver borger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Unionens ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser begået af Unionens institutioner og organer, med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner.
Begrundelse
Denne artikel knæsætter de principper, der følger af artikel 21 og 195 i TEF.
Artikel 21 har følgende ordlyd: "Enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse med artikel 195".
Artikel 195 har følgende ordlyd: "1. Europa-Parlamentet udnævner en ombudsmand, som skal være beføjet til at modtage klager fra enhver unionsborger eller enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer, med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres d omstolsfunktioner.
Ombudsmanden skal i overensstemmelse med sit hverv foretage de undersøgelser, som han finder berettigede, enten på eget initiativ eller på grundlag af de klager, der forelægges ham direkte eller gennem et medlem af Europa-Parlamentet, medmindre de påståede forhold er under eller har været under retslig behandling. Konstaterer ombudsmanden, at der foreligger fejl eller forsømmelser, forelægger han sagen for den pågældende institution, som har en frist på tre måneder til at meddele ham sin udtalelse. Ombudsmanden sender derpå en rapport til Europa-Parlamentet og til den pågældende institution.
Den person, som klagen hidrører fra, underrettes om resultatet af disse undersøgelser. Ombudsmanden aflægger en årlig beretning til Europa-Parlamentet om resultatet af sine undersøgelser.
2. Ombudsmanden udnævnes efter hvert valg til Europa-Parlamentet for dettes valgperiode. Han kan genudnævnes.
Domstolen kan på begæring af Europa-Parlamentet afskedige ombudsmanden, hvis han ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at udøve sit hverv, eller hvis han har begået en alvorlig forseelse.
3. Ombudsmanden udfører sit hverv i fuldstændig uafhængighed. Han må ved udøvelsen af sine pligter hverken søge eller modtage instruktioner fra noget andet organ. Ombudsmanden må, så længe hans embedsperiode varer, ikke udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed.
4. Europa-Parlamentet fastsætter ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv efter høring af Kommissionen og med godkendelse af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal."
Der indsættes en henvisning til traktaten i en horisontal bestemmelse.
Artikel 29. Ret til at indgive andragender
Enhver borger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet.
Begrundelse
Denne artikel knæsætter de principper, der følger af artikel 21 og 194 i TEF.
Artikel 21, stk. 1, har følgende ordlyd: "Enhver unionsborger har ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet i medfør af artikel 194."
Artikel 194 har følgende ordlyd: "Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat er berettiget til på egen hånd eller i samvirke med andre borgere eller personer at indgive andragender til Europa-Parlamentet om forhold, der henhører under områder, som Fællesskabet beskæftiger sig med, og som vedrører den pågældende direkte."
Artikel 30. Fri bevægelighed
Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.
Begrundelse
Denne artikel knæsætter det princip, der er fastsat i artikel 18 i TEF.
Artikel 18 har følgende ordlyd:
"1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i denne traktat og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.
2. Rådet kan vedtage bestemmelser, der skal gøre det lettere at udøve de rettigheder, der er nævnt i stk. 1; medmindre andet er fastsat i denne traktat, træffer Rådet afgørelse efter fremgangsmåden i artikel 251. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed under hele den nævnte fremgangsmåde."
Der indsættes en henvisning til traktaten i en horisontal bestemmelse.
________________________