EU-ansøgerlande: EU-charter må ikke underminere Menneskerettighedskonvention

Et næsten lige så enslydende budskab fra kandidatlandenes repræsentanter var ønsket om en politisk tekst frem for en juridisk bindende tekst, der først skal vedtages på en regeringskonference. Flere repræsentanter sagde dog, at de på længere sigt ikke vil udelukke at gøre teksten juridisk bindende og optage den i EU-traktaterne på en regeringskonference.

Modstanden mod et juridisk bindende charter blev af nogle lande begrundet med frygten for at svække Den Europæiske Menneskerettighedskonventions betydning. For andre lande var det mere et spørgsmål om at undgå en alt for omfattende dagsorden for EU{{PU2}}s regeringskonference med risko for at forsinke udvidelsesprocessen.

Som en af Polens delegerede Jerzy Kranz udtrykte det: "Charterets politiske karakter må ikke udelukke, at visse dele af charteret på et senere tidspunkt kan skrives ind i traktaterne. Det må imidlertid ikke bremse arbejdet på denne regeringskonference."

Generelt var der dog betydelig usikkerhed blandt ansøgerlandenes repræsentanter med hensyn til forståelsen af, hvilken juridisk karakter EU-landene har tiltænkt charteret. Flere lande herunder Tjekkiet og Slovenien efterlyste klar besked fra EU og sagde, at man uden den vished fandt det særdeles vanskeligt at udtale sig om charteret.

Økonomiske og sociale rettigheder

Spørgsmålet om at inkludere de økonomiske og sociale rettigheder fra Den Europæiske Socialpagt som individuelle judiciable rettigheder gav anledning til bekymring hos flere af ansøgerlandene. Dels fordi flere af landene så social- og arbejdsmarkedspolitikken som national kompetence, dels fordi landene mente, at disse rettigheder i Europarådets socialpagt ikke har karakter af bindende individuelle rettigheder, men mere er målsætninger eller retn ingslinjer adresseret til medlemsstaternes myndigheder. Bl.a. Polen, Slovakiet, Estland, Litauen og Malta gav udtryk for denne bekymring.

Jerzy Kranz fra Polen mente, at en optagelse af de økonomiske og sociale rettigheder i en juridisk bindende form i EU-traktaterne vil ændre på kompetenceforholdet mellem EU og medlemsstaterne.

Repræsentanterne fra Letland, Tjekkiet, Slovenien og Bulgarien fandt godt, at man kan inkludere sociale rettigheder. Den lettiske EU-ambassadør Andris Piebalgs mente dog, at de i så fald kun skal gælde for EU-borgere.

Den østrigske regerings repræsentant i konventet Heinrich Neisser spurgte kandidatlandene, hvad de mente om at sikre nationale mindretal en stærkere beskyttelse i charteret end den, der gives i den almindelige ikke-diskriminationsbestemmelse i charterets artikel 22.

Martin Palous fra det tjekkiske udenrigsministerium, Béla Szombati fra Ungarn og den slovenske statssekretær Mitja Drobnic støttede idéen, mens Jerzy Jaskiernia fra det polske parlament afviste at tage en sådan bestemmelse med. "Beskyttelse af nationale mindretal har ikke noget med et charter at gøre. Polen er allerede bundet af en række bilaterale aftaler med nabolandene om beskyttelse af nationale mindretal samt Europarådets rammekonvention om be skyttelse af nationale mindretal", sagde Jaskiernia. Cristina Tarcea fra det rumænske justitsministerium afviste også en sådan bestemmelse, idet hun mente, at alle nationaliteter i Den Europæiske Union udgør nationale mindretal. I stedet syntes hun, at man skal fokusere mere på hvad det rent faktisk er for grundlæggende rettigheder, de nationale mindretal ønsker beskyttet, og så sikre disse.

Der var blandt ansøgerlandene ikke tilslutning til Joska Fischers og andres idéer om at udvikle en EU-forfatning i de kommende år.

Medlem af det lettiske parlaments Europaudvalg Inese Birzniece mente, at hvis charteret med tiden skal udvikle sig til en europæisk forfatning, vil det skulle ske over mange år og bør foregå i små bider. "Borgerne i Letland er i hvert fald ikke parate til at acceptere en europæisk forfatning efter 50 år i Union med Rusland. Superføderalisme er ikke en god sag i Letland", sluttede Birzniece.

Medlem af det maltesiske parlament Michel Frendo kaldte al snak om en europæisk forfatning for alt for idealistisk på nuværende tidspunkt. "Hvis blot charteret kan styrke EU{{PU2}}s politiske dimension overfor det markedsorienterede, er man nået et godt skridt", sagde Frendo

Flere lande understregede samtidig, at charteret ikke må udvide Unionens kompetence, og at subsidiaritetsprincippet bør placeres centralt i charteret.

Alle ansøgerlandene gav udtryk for stor tilfredshed med at få lejlighed til at udtale sig om charteret, og flere tilkendegav et ønske om yderligere et møde under fransk EU-formandskab, inden charteret bliver vedtaget, samt mulighed for at give bidrag gennem en eller anden form for konsultationsmekanisme.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen