Dokumenter
EU-charters forhold til Menneskerettighedskonvention i centrum på det første uofficielle møde i konventet
Europaudvalget
(Info-note I 98)
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 665
(Løbenr. 13423)
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
EU-charters forhold til Menneskerettighedskonvention stod i centrum på møde i EU-konvent
Det første uofficielle møde i konventet, der skal udarbejde et udkast til et EU-charter om borgernes grundlæggende rettigheder, blev holdt i Bruxelles torsdag og fredag den 24.-25. februar 2000. Drøftelserne omhandlede nogle af de klassiske individuelle borgerlige rettigheder såsom retten til liv, frihed og sikkerhed.
Drøftelserne viste sig at blive særdeles komplicerede.
Til trods for, at konventets præsidium på forhånd havde lagt op til en diskussion af hele 9 grundlæggende rettigheder på mødet, nåede man ikke gennem mere end tre: 1) den menneskelige værdighed, 2) ret til livet og 3) ret til frihed og sikkerhed. Forud for mødet havde konventets præsidium ellers udarbejdet et dokument, som præsenterede 9 grundlæggende rettigheder formuleret i artikelform.
Charteret og den europæiske menneskerettighedskonvention
At konventet ikke nåede videre med drøftelserne, skyldtes bl.a., at en række tværgående spørgsmål blev ved med at trænge sig på {{SPA}} herunder først og fremmest risikoen for at charteret kommer i konflikt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Første indlæg på mødet kom således fra Europarådets ene observatør Marc Fischbach, der påpegede, at nogle af tikler, som Præsidiet havde fremlagt, vil give borgerne en svagere beskyttelse end den man finder i EMRK. Han nævnte her bl.a. artikel 3 i Charteret, som skal garantere den personlige frihed og sikkerhed og som bl.a. siger, at ingen må anholdes eller tages i forvaring undtagen i de ved lov foreskrevne tilfælde. Fischbach gør her opmærksom på, at ifølge EMRK (art. 5) er det, at en arrestation er foretaget i overensstemmelse med lov, ikke tilstr& aelig;kkeligt. Han nævnte yderligere et par eksempler, som det her vil være for omfattende at komme ind på.
Også den britiske regerings repræsentant, lord Goldsmith, understregede risikoen for, at charteret vil underminere EMRK. Der skal blot være ét ord forskelligt i Charteret og EMRK, så er muligheden for forskellige fortolkninger til stede, sagde Goldsmith. Han foreslog derfor et charter bestående af to dele. En del A, der i form af en kortfattet og brugervenlig erklæring fastlægger de grundlæggende rettigheder, og som kan læses af e nhver borger. Og en del B, der forklarer artiklernes natur og rækkevidde samt hvilke retlige instrumenter, der er deres kilder. Han fastholdt, at dette er den mest farbare vej, idet del B er "linked" til EMRK og udviklingen i Strasbourg-domstolens retspraksis, hvilket både sikrer, at Charteret altid vil være i overensstemmelse med EMRK, og at charteret er "juridisk bindende". Den danske regerings repræsentant Erling Olsen roste den brit iske idé, som han fandt sympatisk.
Over for dette mente bl.a. Europa-Kommissionens repræsentant Vitorino, at sandsynligheden for en konflikt mellem EF-Domstolen og Strasbourg-domstolen er meget lille, idet EF-Domstolen altid har fortolket nøje i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedsdomstols retspraksis.
Vitorino mente desuden, at Goldsmiths forslag vil være et skridt i den gale retning, idet Kommissionen ønsker en EU-retsligt bindende tekst. Goldsmiths forslag vil helt fratage stats- og regeringscheferne muligheden for at gøre denne tekst EU-retsligt bindende, idet hverken del A eller B er egnet til at integrere i EU-traktaterne. Flere medlemmer af konventet først og fremmest fra Tyskland og Italien tilsluttede sig Vitorinos kritik. Peter Altmaier fra den tyske forbundsdag gik så vidt, at han advarede konventet mod at lægge charteret for tæt op ad EMRK. "Unionen skal ikke gøres afhængig af Strasbourg-domstolen og dommere fra Rusland og andre tredjelande", sagde Altmaier bl.a.
Konventets formand Roman Herzog foreslog, at man for at undgå denne konflikt indskriver en artikel i Charteret, der garanterer, at "ingen bestemmelse i dette Charter må fortolkes således, at det indebærer begrænsninger i den beskyttelse, der i overensstemmelse med TEU art. 6, garanteres af den europæiske menneskerettighedskonvention".
Europarådets observatør Marc Fischbach foreslog, at EF-Domstolen i tvivlstilfælde kan bede Strasbourg-domstolen om en "advisory opinion" om fortolkningen af de relevante bestemmelser i EMRK.
Flere talere var synligt frustrerede over, at det ikke var lykkedes konventet at komme videre med drøftelserne end ud over de tre første artikler. Også formanden Roman Herzog delte denne bekymring, men var alligevel tilfreds med de to dages drøftelser. Med hensyn til de videre forhandlinger fastslog Herzog, at det for ham nu stod klart, at man bør tage udgangspunkt i EMRK{{PU2}}s formuleringer og så i hvert enkelt tilfælde overveje, om der er behov for at til sh;je eller stryge noget. Man bør dog ikke kopiere formuleringerne fra EMRK, da dette vil gå ud over Charterets forståelighed.
Herzog beroligede flere af konventets medlemmer med, at dette ikke indebærer, at EMRK vil være den eneste retskilde for charteret. Det vil kun være tilfældet for så vidt angår charterets procesretlige og strafferetlige elementer. På andre områder vil der selvfølgelig kunne anvendes andre retskilder.
Roman Herzog tilsluttede sig desuden lord Goldsmiths idé om at udarbejde to tekster. Han holdt dog fast i, at den ene tekst (del B) skal anvende juridiske formuleringer og have en karakter, der gør det muligt at integrere charteret i EU-traktaterne, hvis EU´s stats- og regeringschefer en gang med tiden skulle beslutte dette. Dette synspunkt fandt støtte hos flere af konventets medlemmer.
Den menneskelige værdighed:
Den menneskelige værdighed var første punkt til diskussion på konventets dagsorden. Artikel 1 i præsidiets udkast til charter fastslår i 3 bestemmelser om den menneskelige værdighed: 1) den menneskelige værdighed er ukrænkelig, 2) ingen må underkastes tortur eller umenneskelige eller vanærende behandling eller straf og 3) ingen må beordres til at udføre tvangs- og pligtarbejde. De tre bestemmelser er taget fra medlemssta ternes forfatningsmæssige traditioner (stk. 1), Den europæiske Menneskerettighedskonvention (stk. 2 og stk. 3) og fra Europa-Parlamentets erklæring om grundlæggende rettigheder og friheder fra 1989 (stk. 1).
Den britiske regerings repræsentant foreslog, at den første bestemmelse om den menneskelige værdighed placeres i en præambel til charteret, hvilket flere af udvalgets medlemmer vendte sig imod. Som Herzog udtrykte det: "En præambel er som etiketten til en vinflaske. Jeg vil hellere vide, hvad der er i flasken". Erling Olsen sagde, at han ønskede bestemmelsen placeret på et fremtrædende sted, men ville foreslå, at stk. 2 og 3 udgik. Han beg rundede dette med, at Unionen ikke kan underkaste borgerne tortur eller tvangsarbejde, og at der derfor heller ikke er nogen grund til at beskytte dem mod Unionens institutioner på dette punkt. Et forslag, som bl.a. den hollandske regerings repræsentant Frits Korthals Altes støttede, samtidig med at hollænderne dog foreslog, at man så tilføjede, at den menneskelige værdighed under alle omstændigheder er ukrænkelig.
Flere talere fandt alligevel, at det er nødvendigt at have bestemmelser i charteret, der forbyder tortur, tvangsarbejde, mv. {{SPA}} herunder den franske regerings repræsentant Braibant og den spanske regerings repræsentant Rodriguez-Bereijo. Reinhard Rack (PPE) fra Europa-Parlamentets delegation fandt behovet åbenlyst, når man tænkte på den handel, der finder sted med kvinder fra Østeuropa og Asien til EU med henblik på seksuel udnyttelse.
Retten til livet:
Andet diskussionspunkt for konventet var artikel 2 om retten til livet. Præsidiets udkast foreslår her tre bestemmelser: 1) enhver har ret til livet, 2) enhver har ret til respekt for sin fysiske, psykiske og genetiske integritet og 3) dødsstraffen afskaffes. Alternativt havde præsidiet foreslået en noget længere tekst til stk. 2, der konkret opregner de rettigheder på det biomedicinske område, som Europarådets konvention om mennesk erettigheder og biomedicin indeholder. Størstedelen af konventets medlemmer gik her ind for den korte version af artikel 2. En repræsentant fra det belgiske parlament Lallemand begrundede dette med, at han frygtede, at den lange tekst til stk. 2 kan lægge hindringer i vejen for forskningen i genterapi overfor en række alvorlige arvelige sygdomme. Den franske regerings repræsentant Braibant gik desuden ind for at fjerne henvisningen til den genetiske integritet, i det han mente at dette allerede var indeholdt i henvisningen til den fysiske integritet.
Lord Goldsmith vurderede, at stk. 2 giver problemer, idet den ikke er sammenfaldende med formuleringerne i EMRK, som kun delvist dækker dette område. Samtidigt fandt han det udsigtsløst at inddrage elementer fra bioetik-konventionen, idet den endnu ikke er accepteret eller ratificeret af alle lande. Lord Goldsmith foreslog på den baggrund, at stk. 2 slettes.
Flere af konventets medlemmer fandt teksten om, at dødsstraffen afskaffes, misvisende, idet dødsstraffen efter deres opfattelse allerede er afskaffet i samtlige medlemsstater. I stedet foreslog Braibant, at man skriver: "ingen skal dømmes til døden eller henrettes". Den britiske regerings repræsentant fandt, at formuleringer om afskaffelsen af dødsstraffen bør drøftes separat i forbindelse med en generel diskussion om EMRK{{PU2}}s protokoll>
Retten til frihed og sikkerhed:
Tredje punkt på konventets dagsorden var retten til frihed og sikkerhed, som i præsidiets udkast var formuleret i fem bestemmelser: 1) enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed, 2) ingen må anholdes eller tages i forvaring undtagen i de ved lov foreskrevne tilfælde, 3) enhver person, der anholdes eller tages i forvaring på grundlag af en begrundet mistanke om, at han har foretaget en retsstridig handling, skal ufortøvet sti lles for en dommer og skal være berettiget til rettergang inden for en rimelig tid, eller til at blive løsladt i afventning af rettergang, 4) enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller forvaring, skal være berettiget til at tage skridt til, at der af en domstol træffes hurtig afgørelse om lovligheden af hans forvaring, og at hans løsladelse beordres, hvis forvaringen ikke er retmæssig og 5) enhver, der har været genstand for anholdelse eller f orvaring i modstrid med ovennævnte principper, har ret til erstatning. Formuleringerne i artiklerne er hentet fra EMRK{{PU2}}s artikel 5, stk. 1.
Flere talere fandt artikel 3 for lang. Erling Olsen foreslog, at stk. 3-5 helt udgår, da de vedrører strafferetten, der ikke er en EU-kompetence. Også lord Goldsmith ønskede en meget kortere tekst. Peter Altmaier fra den tyske forbundsdag erkendte, at EU kun har meget begrænset strafferetlig kompetence (i TEU art. 31e). Han mente alligevel, at art. 3-5 er relevante, fordi man må tænke på fremtiden og lave en langtidsholdbar tekst, der tager højde for, at EU kan gå hen og få yderligere kompetence på det strafferetlige område. Efter optagelsen af 10-15 nye lande i Unionen kan det desuden blive overordentlig vanskeligt at ændre charteret, så der tages højde for sådanne nye beføjelser. Charteret skal derfor gøres færdig nu. Denne holdning blev støttet af flere, bl.a. Andrew Duff (Lib) fra Europa-Parlamentet, der mente, at det vil være en fejl at glemme strafferetlige bestemmelser i charteret, idet EU i øjeblikket er i
færd med at udvikle et europæisk område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.
Det fremtidige arbejde med charteret
Der var generel enighed blandt konventets medlemmer om, at man ikke kan fortsætte med den diskussionsform, man havde anvendt på de to dages møder. Arbejdet med charteret vil ikke kunne blive tilendebragt inden for tidsplanen, der forudser, at konventet skal kunne færdiggøre charteret på sit møde i oktober. Herzog lovede således at gå hjem og tænke nærmere over, hvordan tempoet kan sættes i vejret, og vende tilbage med revidere de tekster til art. 1-3 samt eventuel en præambel.
Med venlig hilsen
Morten Knudsen