Resumé af møde om charter om grundlæggende rettigheder i EU

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Resumé:

Det første møde i den gruppe, som skal udarbejde udkast til et charter om grundlæggende rettigheder i EU, blev holdt i Bruxelles fredag den 17. december 1999. Til formand for gruppen valgtes den tidligere tyske forbundspræsident Roman HERZOG, og til næstformænd valgtes fra Europa-Parlamentet Inigo Méndez DE VIGO og fra de nationale parlamenter finnen Gunnar JANSSON. I de indledende taler var et af de centrale emner, hvilken karakter charteret skal have: en h&o slash;jtidelig erklæring eller retligt bindende regler, som inkorporeres i Traktaten? Roman HERZOG formulerede det på den måde, at selv om charteret ikke umiddelbart får bindende karakter, bør gruppen være omhyggelig med sine formuleringer og arbejde som om der er tale om en retligt bindende tekst, idet stats- og regeringscheferne muligvis vil træffe beslutning om at give charteret denne karakter. Dommer FISCHBACH fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg advare de mod, at man udviklede to alternative systemer med hver sin domstol. I øvrigt drøftede man først og fremmest procedure, dvs. arbejdsprogram og tidsplan for gruppens arbejde, som skal være afsluttet inden december 2000. Næste møde i gruppen afholdes den 1.-2. februar 2000.

I fortsættelse af Info-note I 35 gives nedenfor et resumé af det første møde i den gruppe, som har fået til opgave at udarbejde et charter om grundlæggende rettigheder i EU. Mødet fandt sted i Bruxelles fredag den 17. december 1999.

I henhold til stats- og regeringschefernes beslutning på Det Europæiske Råds møde i Tampere den 16. oktober 1999 (jf. Europaudvalgets bilag 58) består gruppen af 62 medlemmer, nemlig 15 befuldmægtigede for medlemsstaternes stats- og regeringschefer, kommissær António VITORINO, 16 medlemmer udpeget af Europa-Parlamentet og 30 medlemmer udpeget fra de nationale parlamenter i EU-landene. Det er første gang, repræsentanter fra de nationale pa rlamenter deltager i et sådant arbejde, hvilket gør mødet historisk.

Den danske regerings repræsentant var tidligere justitsminister og folketingsformand Erling OLSEN. Fra Folketinget deltog de politiske ordførere for Socialdemokratiet og Venstre: Jacob BUKSTI og Ulla TØRNÆS. Den samlede deltagerliste er optrykt i bilag 1.

Kl. 10 var der formøde for regeringsrepræsentanterne, og kl. 11 var der formøde for repræsentanterne for de nationale parlamenter. På sidstnævnte møde valgtes finnen Gunnar JANSSON til mødeleder.

Man drøftede arbejdsmetoder og sprogregime for de forberedende møder, der forudsås afholdt alene for repræsentanterne for de nationale parlamenter. Det finske formandskab foreslog,

Der udspandt sig en længere diskussion om sprogregimet, idet man bl.a. fra spansk side henviste til beslutningen fra Tampere-topmødet om, at "den fuldt udbyggede ordning på det sproglige område finder anvendelse i forbindelse med udvalgets møder", hvilket efter deres opfattelse måtte indebære, at Rådet/Parlamentet sørgede for oversættelse til/fra alle de officielle EU-sprog. formanden forklarede, at det gjaldt møderne i plenum, men ikke eventuelle uformelle formøder. På indeværende møde i Bruxelles havde det finske formandskab betalt for tolkning til/fra alle sprog, og hvis man fremover ville have fuld tolkning, foreslog formanden, at man delte udgifterne med 1/15 til hvert land. Heroverfor blev det anført, at formanden måtte gå i forhandling med Ministerrådet og Europa-Parlamentet og få dem til at finansiere tolkning og oversættelse. I den forbindelse blev der fra græsk side peget på, at de tolke, der fungerede i forbindelse med plenummøderne, også måtte kunne tolke formøderne for de nationale parlamenter, som fandt sted forud for plenarmøderne. Flere delegationer tog forbehold over for deres parlamenters deltagelse i finansiering af tolkningen.

Dette spørgsmål samt andre spørgsmål vedrørende de foreslåede arbejdsmetoder og sprogregimet blev ikke afklaret på mødet, men formanden opfordrede de parlamenter, som havde indvendinger mod det foreslåede, til at fremsende disse skriftligt inden udgangen af 1999, jf. Gunnar Janssons brev af 20. december 1999, der er optrykt som bilag 3.

Formandskabet foreslog, at de nationale parlamenter igangsatte nogle juridiske udredninger af relationen mellem charteret om grundlæggende rettigheder og EU's institutioner samt medlemsstaternes grundlove m.v. Fra svensk side blev det foreslået, at man også undersøgte forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Da der ikke var tid til at debattere disse spørgsmål, udsatte formanden den vid ere drøftelse heraf til det næste møde.

Det vigtigste punkt på dagsordenen var valg af den næstformand, som skulle repræsentere de nationale parlamenter i gruppens præsidium. Det blev oplyst, at formanden formentlig ville blive Roman HERZOG, og at Europa-Parlamentet havde valgt Inigo Méndez DE VIGO som deres næstformand, mens Ministerrådets næstformandskab ville følge de skiftende rådsformandskaber.

Barron MOURA fra Portugal (som vil have formandskabet i første halvår 2000) foreslog, at man arbejdede med roterende næstformandskab, således at man lod det følge formandskabet i Rådet. Dette forslag blev støttet af Francois LONCLE fra Frankrig (som har formandskabet i andet halvår 2000). Heroverfor blev det anført, at man ligesom Europa-Parlamentet burde vælge en permanent næstformand for at opnå kontinuitet. Det blev vedtaget m ed 20 stemmer mod 7 (3 var fraværende), at man skulle vælge en permanent næstformand.

Fra svensk side foreslog man det finske parlamentsmedlem Gunnar JANSSON, som er liberal, og som er formand for Europarådets menneskerettighedsudvalg. Derudover blev foreslået det belgiske parlamentsmedlem, professor Karel DE GUCHT, som i Europa-Parlamentet havde været ordfører for betænkningen vedrørende grundrettigheder, og den italienske senator, professor Andrea MANZELLA, som i sin valgtale sagde, at han så det foreliggende charter som det første skri dt i retning af en grundlov for Den Europæiske Union. Gunnar JANSSON blev valgt med 13 stemmer (herunder de to danske), mens MANZELLA fik 8 stemmer og DE GUCHT 6 stemmer.

Plenummødet blev åbnet af finnen Paavo NIKULA, som opridsede baggrunden for nedsættelsen af udvalget og præciserede, at opgaven er at udarbejde et charter vedrørende grundlæggende rettigheder og friheder i EU, herunder grundlæggende proceduremæssige rettigheder, idet man skal tage hensyn til de rettigheder, der er indeholdt i det sociale charter. Desuden skulle man se på rettigheder, der kun gælder for Unionens borgere. Han understregede, at u dvalget ikke er nogen regeringskonference, og at det ikke drejede sig om at ændre Unionens kompetence, men at mandatet gik på at udarbejde en liste over grundlæggende rettigheder, der gælder i forhold til Unionens institutioner.

På det første møde var det ikke meningen at diskutere, hvilket indhold charteret skulle have. Man skulle udelukkende drøfte procedure, herunder tidsplan for de kommende møder.

I forbindelse med vedtagelsen af dagsordenen for mødet blev det fra flere sider fremhævet, at der også mht. de papirer, der danner grundlag for drøftelserne, må foreligge oversættelse til alle de officielle EU-sprog.

Til formand for konferencen valgtes med akklamation den tidligere tyske forbundspræsident Roman HERZOG.

I sin indledende tale gav Roman HERZOG udtryk for, at det var på tide, at man gennem vedtagelse af et charter om grundlæggende rettigheder tydeliggjorde over for borgerne, at deres rettigheder i forhold til Unionen ikke er mindre end de rettigheder, der anerkendes i deres egne medlemsstaters forfatninger. Samtidig burde man nedskrive den praksis, hvorefter EF-Domstolen i Luxembourg følger den retspsraksis, der foreligger fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Herzog mente, man på nuværende tidspunkt skulle nøjes med dette. Det drejer sig altså ikke om at skabe en europæisk forfatning for en europæisk forbundsstat. Det drejer sig om at udarbejde et katalog over grundrettigheder. Herzog tilføjede dog, at selv om man ikke skal formulere en tekst, der har samme gyldighed som de lovtekster, man i øvrigt arbejder med i EU, skal man tage højde for, at den tekst, man udarbejder, på et eller an det tidspunkt i en ikke alt for fjern fremtid vil kunne blive retligt bindende. Derfor bør man være lidt forsigtig eller omhyggelig med sine formuleringer, så man ikke bliver nødt til at revidere teksten, hvis den på et tidspunkt skal gøres retligt bindende. Gruppen bør derfor arbejde som om man skulle udforme en retligt bindende tekst.

Næstformanden udpeget af Europa-Parlamentet, DE VIGO, gik ind for, at charteret skal have bindende karakter og inkorporeres i Traktaten, hvilket vil kunne ske i forbindelse med den kommende regeringskonference. Charteret skulle efter hans opfattelse give de europæiske borgere en merværdi. Derfor opfordrede han til, at man søger at opnå konsensus, således at charteret kan blive vedtaget af Det Europæiske Råd og blive ratificeret af de national e parlamenter.

I den efterfølgende diskussion udtrykte en anden repræsentant fra Europa-Parlamentet, Johannes VOGGENHUBER, ønsket om at give charteret retligt bindende virkning således: "Man kan ikke tale om rettigheder uden ret."

Næstformanden udpeget af de nationale parlamenter, Gunnar JANSSON, håbede, man fra de nationale parlamenter kunne medvirke i arbejdet i en konstruktiv ånd og bidrage til et godt resultat, selv om der er mange forskellige synspunkter i de nationale parlamenter, såvel nationalt som partipolitisk.