Hjælpemenu

Hovedmenu

Dokumenter


  • Europaudvalget
  • Statusblade

Prodi ønsker klar budskaber fra Tampere

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Info-note I 266)
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 1271 (Løbenr. 25636)

Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Prodi ønsker klare budskaber fra Tampere

Europa-Kommissionens formand Romano Prodi ønsker en snæver men klar dagsorden for Det Europæiske Råds møde i Tampere i Finland, hvor stats- og regeringscheferne skal fastlægge retningslinierne for det fremtidige samarbejde om indre og retlige anliggender i EU. Prodi frygter en alenlang ønskeseddel fra stats- og regeringscheferne, som EU-landenes borgere vil have problemer med at identificere sig med. Det fremgår af et brev, som Kommissionsformanden sendte til det finske EU-formandskab den 23. september. Dette brev er vedlagt denne Info-note. Prodi betoner samtidig vigtigheden af, at budskabet fra mødet ikke kommer til at virke for "repressivt" ved kun at koncentrere sig om, hvordan man bekæmper illegal indvandring, grænseoverskridende organiseret kriminalitet, mv.. Man skal også fokusere på mere positive budskaber som frihed og retfærdighed til borgerne. Særligt ønsker Prodi bedre adgang for borgerne til domstolene i andre EU-lande samt garantier med hensyn til a nerkendelsen af grundlæggende rettigheder. Det Europæiske Råd skal i Tampere nedsætte et organ bestående af repræsentanter fra de nationale parlamenter, stats- og regeringscheferne, Europa-Kommissionens formand og Europa- Parlamentet, som skal udarbejde et charter for grundlæggende rettigheder. Prodi betragter Det Europæiske Råds møde i Tampere som begyndelsen, ikke afslutningen, på en proces, der skal realisere det område for "frihed, sikkerhed og retfærdighed", som ifølge Amsterdam-Traktaten skal gennemføres inden for fem år efter traktatens ikrafttræden. For at holde dampen oppe i denne proces, foreslår Prodi, at man skal indføre en slags "resultattavle", der opregner de bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre området for frihed sikkerhed og retfærdighed. Man skal sætte tidsfrister for bestemmelsernes gennemførelse, samtidigt med at man angiver, om det kræver vedtagelse af lovgivning på EU-niveau, eller det skal gennemføres nationalt. Prodi foreslår desuden, at man finder frem til en koordinerings-metode, der sikrer, at den delte initiativret som Kommissionen og medlemslandene har i de første fem år efter Amsterdam-Traktatens ikrafttræden, ikke fører til unødig konkurrence mellem Kommissionen og medlemslandene. Efter fem år kan kun Kommissionen fremsætte forslag til lovgivning. Endeligt mener Prodi, at Ministerrådet bør påtage sig ansvaret for at organisere diskussionerne om det fortsatte arbejde med gennemførelsen af området for frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det kan ske i form af udarbejdelsen af ekspertrapporter, som ikke blot skal være til eget brug, men også til Europa-Parlamentets. Det vil ifølge Prodi sikre en mere åben diskussion om disse emner. Prodi tilslutter sig det finske formandsskabs tre punkter for dagsordenen på Tampere-mødet:
  1. en fælles indvandrer- og asylpolitik
  2. bekæmpelse af organiseret kriminalitet
  3. indførelse af et fælles retsområde i EU.
På asyl- og indvandrerområdet mener Prodi, at man allerede med Amsterdam-Traktaten og handlingsplanen for asyl- og indvandring fra Wien har et omfattende beredskab med hensyn til at indføre det, som det finske formandskab har kaldt et fælles europæisk asylsystem. Det handler blot om at få sat skub i tingene. Europa-Kommissionen har inden for dette område allerede fremlagt det første forslag, nemlig et forslag til forordning for EURODAC-systemet, som er et fælles EU-fingeraftryksarkiv, og man har endnu et forslag til EU-lovgivning på vej med regler for, hvilken stat der er ansvarlig for behandling af en asylansøgning (Dublinkonventionen). Kommissionen fremlagde endeligt den 3. marts 1999 et arbejdspapir om indførelsen af et direktiv om en procedure for asyl (SEC(99)271). Prodi tilslutter sig også ideen om, at alle indvandrere, der lovligt opholder sig i et EU-land, bør integreres maksimalt. Tyskland og Frankrig foreslår i et fælles papir, som blev fremlagt og diskuteret på det uformelle rådsmøde i Turku, at indvandrere bør ligestilles med landenes egne statsborgere, når det handler om ret til uddannelse og sociale ydelser. Inden for kriminalitetsbekæmpelsen foreslår Prodi, at kræfterne koncentreres om finansiel kriminalitet og hvidvaskning af sorte penge samt beskyttelse af EU{{PU2}}s finansielle interesser. Oprettelsen af en europæisk offentlig anklagemyndighed, i forbindelse med beskyttelsen af EU{{PU2}}s finansielle interesser, kunne ifølge Prodi være en mulighed. Endeligt støtter Prodi idéen om at gøre en særlig indsats overfor forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet, en idé som bl.a. Danmark, Sverige og Storbritannien har fremlagt forslag om til Det Europæiske Råd (bilag 1383 alm. del).

Med hensyn til målet om indførelsen af et fælles europæiske retsområde, som det finske formandskab kalder det, lægger Prodi særlig vægt på gensidig anerkendelse af afgørelser fra medlemslandenes domstole, samt at man gør god brug af Amsterdam-Traktatens bestemmelser. Traktaten sigter på vedtagelsen af mindsteregler for, hvad der udgør en kriminel handling samt fastlæggelse af minimum sstraffe for organiseret kriminalitet, terrorisme og narkotikahandel (TEU, art. 31e). Prodi kunne her tænke sig, at grænseoverskridende økonomisk kriminalitet og menneskesmugling bliver de første kandidater til sådanne mindsteregler. Et fælles retsområde bør være et område uden indre grænser, hvilket bl.a. kunne indebære en tilnærmelse af medlemslandenes lovgivning inden for det civilretlige område. Prodi nævner familieretten som et sted, man burde starte.

Endeligt tilkendegiver Prodi i sit brev til det finske formandskab, at man bør bruge den kommende regeringskonference, hvor EU-traktaterne skal revideres, til at fremskynde overgangen til at træffe beslutninger med kvalificeret flertal i Ministerrådet, når det vedtager EU-regler inden for bl.a. asyl- og indvandrerpolitikken (TEF, afsnit IV). Ifølge de nye bestemmelser hidrørende fra Amsterdam-Traktaten træffes alle beslutninger inden for dette område undtagen visumpolitikken, med enstemmighed de første fem år efter Traktatens ikrafttræden. Efter fem år skal Rådet med enstemmighed beslutte, hvilke dele af samarbejdet om asyl og indvandringspolitikken, der fremover skal vedtages efter proceduren for "fælles beslutningstagning" (TEF, art. 251). Fælles beslutningstagning indebærer som udgangspunkt kvalificeret flertal i Ministerrådet, og at Europa-Parlamentet optræder som Rådets medl ovgiver. Den endelige "dagsorden" for mødet i Tampere fastsættes traditionen tro i et brev fra EU-formandskabet til de øvrige stats- og regeringschefer kort før mødet. Forud for dette gennemfører den finske EU-formand, statsminister Paavo Lipponen, en rundrejse til EU-landenes hovedstæder for at diskutere emnerne for mødet med de øvrige EU-landes statsministre. Rundrejsen blev indledt den 29. september og afsluttes i løbet af første halvdel af oktober.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen