Hjælpemenu

Hovedmenu

Dokumenter


  • Europaudvalget
  • Statusblade

Prodi ønsker dato for første EU-Udvidelse

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Info-note I 256)
(Offentligt)
_____________________________________________
UPN, FT del - bilag FT 167 (Løbenr. 25267)

Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

Prodi ønsker dato for første EU-udvidelse

 

Man bør ifølge Europa-Kommissionens formand Romano Prodi fastsætte en dato for, hvornår den første udvidelse af EU skal finde sted. Det fremgik af hans tale til Europa-Parlamentet tirsdag den 14. september, hvor han efterlyste en samlet og omfattende strategi for EU{{PU2}}s udvidelse til 25-30 lande i løbet af de næste 25 år. L Prodi foreslog, at man allerede på Det Europæiske Råds møde i Helsinki i december alvorligt bør overveje at give de ansøgerlande, der er længst fremme i forbindelse med forberedelserne til medlemskab, en dato for, hvornår de kan optages i EU. Ifølge Prodi bør man også gøre det, selv om det vil indebære, at de skal have langvarige overgangsordninger for at undgå økonomiske og sociale problemer. Prodi foreslog desuden, at de lande, der ikke kommer med i første optagelsesbølge, skal tilbydes medlemskab på afgrænsede områder som en slags forstadie til det egentlige medlemskab. De kunne ifølge Prodi f.eks. deltage i det økonomisk monetære samarbejde eller i samarbejde omkring sikkerhed. I den forbindelse bør EU overveje nye mekanismer, der sikrer en form for høring af ansøgerlandene, samt eventuelt giver dem observatørstatus på møder i EU-institutionerne. Kommissionsformanden fandt det desuden nødvendigt med en strategi over for de lande i EU{{PU2}}s nærområde, som ikke står umiddelbart over for medlemskab af EU, såsom Rusland, Ukraine og de nordafrikanske lande ved Middelhavet. Som et første skridt i retning af et stærkere europæisk engagement i disse regioner foreslog kommissionsformanden et "strategisk partnerskab" med Rusland og Ukraine samt et "kulturernes partnerskab med landene i Nordafrika og Mellemøsten. I sin tale i parlamentssalen gentog Prodi sin appel om en bred regeringskonference og tog dermed igen afstand fra den minimalistiske institutionelle reform, som Det Europæiske Råd søsatte på topmødet i Køln. EU-landenes stats- og regeringschefer begrænsede her regeringskonferencens dagsorden til at koncentrere sig om tre punkter: 1) en reform af Europa-Kommissionens antal og sammensætning, 2) en reform af medlemslandenes nuværende stemmevægte i Ministerrådet, der kompenserer de store lande for tabet af én EU-kommissær, og 3) udvidet adgang til at træffe beslutninger i Ministerrådet med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed. Prodi gav i sit angreb på den smalle dagsorden ikke konkrete anvisninger på, hvilke nye elementer en sådan bred regeringskonference bør indeholde, men kommissær med ansvar for institutionelle anliggender Michel Barnier gav for nyligt en række bud på det i forbindelse med sin optræden i Europa-Parlamentets forfatningsudvalg (se Info-note I 247). Prodi forsikrede desuden Europa-Parlamentet, at den interne reformproces af Europa-Kommissionen er gået i gang, og allerede i februar år 2000 vil næstformand Neil Kinnock præsentere et omfattende reformforslag, der nøje vil tage højde for kritikken i den anden vismandsrapport fra gruppen af uafhængige eksperter. Prodi proklamerede også et klart ønske om større Glasnost i EU, der skal få "Europa" ud fra de aflukkede mødelokaler {{SPA}} ud i offentlighedens lys, så borgerne bedre kan se ham og hans kommissærer over skulderen. Dette skal bl.a. ske ved at oprette et system med offentlige postlister i Europa-Kommissionen, som man kender det i administrationerne i de mest åbne EU-lande bl.a. Sverige. Til sidst lovede Prodi, at Europa-Kommissionen i januar vil fremlægge de politiske perspektiver for EU-samarbejdet for de kommende fem år over for Europa-Parlamentet samt hvert år udsende en rapport om Unionens politiske og økonomiske tilstand.

Med venlig hilsen

 

Morten Knudsen