Trods splittelse støtter EP EU-direktiv om familiesammenføring

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Europa-Parlamentet støttede på sin samling i september i Strasbourg et nyt forslag om fælles EU-regler for familiesammenføringer. 323 af Europa-Parlamentets medlemmer stemte for Europa-Kommissionens forslag, 212 stemte imod, mens 38 undlod at stemme. Forslaget blev stemt igennem primært af Socialistgruppen (PSE), den liberale gruppe (ELDR), de grønne (VERT) og venstrefløjsgruppen (GUE). Nej-stemmerne kom hovedsageligt fra Det Europæisk Folkeparti (PPE) .

Europa-Parlamentet vedtog også 19 ændringsforslag, der i det store hele kom fra PSE, ELDR og De Grønne. Bl.a. vedtog man, at kravet om at personer, der ønsker at blive familiesammenført skal råde over en "passende bolig", skal bedømmes efter objektive og målelige kriterier. Man krævede ligeledes, at medlemsstaterne skal give en detaljeret begrundelse, hvis de nægter en person familiesammenføring.

EU-kommissær Antonio Vitorino gav på stående fod kun Europa-Parlamentet løfte om at støtte ét af ændringsforslagene. Det handlede om at udelukke mennesker, der er underlagt subsidiær beskyttelse fra direktivets regler. Til gengæld lovede Vitorino, at Kommissionen inden udgangen af det franske EU-formandskab vil fremlægge et forslag til et særligt direktiv om personer, der nyder midlertidig eller subsidiær beskyttelse.

Han lovede desuden at se nærmere på et andet af Parlamentets ændringsforslag, der fastslår, at EU-reglerne ikke berører mere gunstige nationale regler om familiesammenføring.

Allerede i forbindelse med Europa-Parlamentets udvalgsbehandling af forslaget i juli stod det klart, at der var væsentlige uoverensstemmelser mellem parlamentets to største politiske grupper, PPE og PSE om forslaget. Den oprindeligt udpegede ordfører for betænkningen om forslaget, Eva Klamt fra PPE-gruppen, besluttede således på det sidste møde i "Udvalget for Borgernes frihedsrettigheder" at trække sig som ordfører pga. utilfredshed med udvalgets ændringsforslag. I stedet overtog udvalgets formand Graham Watson fra den liberale gruppe ordførerskabet.

Denne splid fortsatte i parlamentssalen, hvor en række af PPE´s ændringsforslag fra udvalgsbehandlingen blev genfremsat, men i det store hele blev nedstemt. Særligt var Eva Klamt utilfreds med, at direktivet behandlede familiesammenføring for både indvandrere og flygtninge. "Europa-Kommissionen blander indvandring af økonomiske grunde sammen med at give asyl til forfulgte personer. Jeg er af den opfattelse, at asylansøgere og flygtninge bør omfatte s af et andet regelsæt end det for indvandrere. For mennesker, der er fordrevet fra deres land, må gælde andre regler end for folk, der er udvandret af økonomiske grunde", erklærede Klamt. Klamt mente desuden ikke, at direktivet skulle give ret til familiesammenføring af mennesker, der lever sammen papirløst {{SPA}} heller ikke personer af samme køn. "Hvem afgør hvornår der er tale om et partnerskab, der berettiger til indvandring? D forslår jeg, at man giver forrang til kernefamilien i direktivet", sluttede Klamt.

Klamt kom derefter under kraftig beskydning fra bl.a. PSE og ELDR. Sara Ludford fra ELDR anklagede PPE-gruppen for at underminere familien og de familieværdier, som PPE normalt hylder, ved at være imod familiesammenføringer.

Talerne fra ELDR og PSE gav derefter deres udtrykkelige støtte til Kommissionens forslag.

Forslaget til direktiv om familiesammenføring er det første forslag fra Europa-Kommissionen indenfor det nye fællesskabsretlige EU-samarbejde om indvandring og asyl. Det er ligeledes første gang, at et sådant forslag ruller gennem Europa-Parlamentet. Efter behandlingen i Europa-Parlamentet vil forslaget blive vedtaget i Ministerrådet.

Det skal her erindres, at Danmark, Storbritannien og Irland ikke vil være bundet af direktivet.

Europa-Kommissionen har valgt familiesammenføring som første indsatsområde for EU{{PU2}}s kommende indvandrepolitik, idet familiesammenføring i dag udgør den dominerende form for indvandring til EU-landene. Familiesammenføring er ifølge Kommissionen desuden et nødvendigt middel til bedre integration af tredjelandsborgere i samfundslivet i medlemsstaterne. Endeligt er der et behov for, at EU{{PU2}}s politik på dette område skal væ sstemmelse med en række folkeretlige retsinstrumenter såsom Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950.

Endeligt skal EU ifølge Amsterdam-traktatens artikel 63, stk. 3 vedtage fælles regler for bl.a. familiesammenføring inden 1. januar 2004 som led i opbygningen af EU{{PU2}}s asyl og indvandringspolitik.

Formålet med direktivet er at sikre, at tredjelandsborgere og flygtninge bliver ligestillet med EU-landenes egne borgere med hensyn til retten til familiesammenføring. Direktivforslaget omfatter således regler for familiesammenføring for både tredjelandsborgere, flygtninge og EU-borgere.

Forslaget giver alle tredjelandsborgere, der lovligt har opholdt sig mindst 1 år i en medlemsstat ret til at blive sammenført med deres familiemedlemmer. Dette er en mere lempelig linie end de eksisterende danske regler i udlændingeloven. I Danmark skal en person have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år, hvilket man som hovedregel først får efter 3 års lovligt ophold. I praksis vil man derfor skulle have haft lovligt ophold i Danmar k i 6 år før man er berettiget til at blive sammenført med sin familie.

I de øvrige EU-lande svinger kravet til hvor lang tid man skal have opholdt sig i landet mellem 1 år i Frankrig og Spanien til 5 år i Grækenland.

Også flygtninge har ifølge forslaget ret til familiesammenføring. Dette gælder uanset hvor længe de har opholdt sig i landet. Asylansøgere, hvis sager ikke er endeligt afgjort, er ikke omfattet af retten til familiesammenføring. Heller ikke personer, der nyder midlertidig beskyttelse er berettiget til familiesammenføring.

Endeligt gives EU-landenes egne borgere med forslaget ret til familiesammenføring med tredjelandsborgere. Forslaget gælder dog kun EU-borgere, der har bopæl i det land, hvor de er statsborgere. Der eksisterer allerede en ret til familiesammenføring for EU-borgere, der har bosat sig i en anden medlemsstat. Denne ret er fastlagt i forordning 1612/68 i stk. 10. Retten til familiesammenføring for EU-landenes egne borgere, der er bosat i deres eget land, er i dag reguleret nationalt.

Retten til familiesammenføring omfatter, ifølge Kommissionens forslag, retten til at blive forenet med sin ægtefælle eller ugifte partner, herunder partnere af samme køn. Denne ret gælder dog kun for ugifte partnere i lande, hvor disse ligestilles med gifte par. Man har ligeledes ret til at blive familiesammenført med sine mindreårige børn samt ældre familiemedlemmer såsom forældre eller bedsteforældre, for hvem man har fo rsørgerpligt og som ikke kan forsørge sig selv eller ikke har andre i hjemlandet, der kan forsørge dem. I særlige tilfælde kan man også familiesammenføres med myndige børn, der ikke kan forsørge sig selv f.eks. på grund af handicap. I tilfælde af polygame ægteskaber kan man kun familiesammenføres med én hustru samt hendes børn. Børn af en hustru nummer to kan man dog familiesammenføres med i s&ae lig;rlige tilfælde, f.eks. ved moderens død.

Hvis der er tale om flygtninge, skal medlemsstaterne desuden lette adgangen til at blive familiesammenført med andre end ovennævnte familiemedlemmer, hvis flygtningen har forsørgerpligten over disse. Der indføres også mere lempelige regler for uledsagede mindreårige flygtninges mulighed for familiesammenføring.

Forslaget giver dog ikke tredjelandsborgere og flygtninge ubegrænset ret til at blive sammenført med familien. F.eks. kan et medlemsland efter et individuelt skøn nægte et familiemedlem indrejse af hensyn til den offentlige orden, den indre sikkerhed og den offentlige sundhed. Medlemsstaterne har dog ikke ubegrænsede skønsmuligheder her. Et afslag skal begrundes fyldestgørende og der skal være mulighed for domstolsprøvelse af myndighedernes afg&o slash;relse.

Der kan desuden stilles krav om, at personen, der søger om at blive sammenført med sin familie kan forsørge sig selv og sin familie. Dette indebærer, at han råder over:

Der er også efter dansk lovgivning (udlændingeloven) et boligkrav. Det hedder i udlændingeloven, at man skal råde over egen bolig af en rimelig størrelse for at blive sammenført med familien. Der er ikke krav om, at man skal have

en sygeforsikring. Man skal dog kunne godtgøre at være i stand til at forsørge personen man ønsker at familiesammenføres med.

Efter Europa-Parlamentets udtalelse til direktivforslaget på september-sessionen, vil forslaget blive behandlet i Ministerrådet, der kan vedtage det med enstemmighed.

Forslaget behandles efter fremgangsmåden i TEF artikel 67. Rådet træffer her beslutning med enstemmighed, mens Europa-Parlamentet inddrages efter den såkaldte høringsprocedure. Såvel Europa-Kommissionen som medlemsstaterne kan fremsætte forslag.

Orientering af Europaudvalget

Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om forslaget tidligere. Dels blev forslaget sendt til udvalget på dansk i info-note 56 den 14. januar 2000, dels modtog udvalget den 20 januar en EU-note om forslaget (EU-note E8 fra den 20. januar). Endeligt modtog man et grundnotat om forslaget den 3. april 2000, der giver en grundig gennemgang af udlændingelovens bestemmelser vedrørende familiesammenføring.

Med venlig hilsen

Morten Knudsen