Hjælpemenu

Hovedmenu

Giscard: Hele forfatningstraktaten styrter sammen, hvis regeringskonferencen piller ved byggestenene

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 9. september 2003

Folketingets repræsentant ved EU

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Giscard: Hele forfatningstraktaten styrter sammen, hvis regeringskonferencen piller ved byggestenene

 

Formanden for Det Europæiske Konvent Valéry Giscard d'Estaing og formanden for Kommissionen Romano Prodi er uenige i spørgsmålet om, hvorvidt der bør åbnes op for diskussion af enkelte dele af Det Europæiske Konvents udkast til forfatningstraktat. Det kom frem, da Konventets udkast den 3. september formelt blev præsenteret for Europa-Parlamentet på plenarsamlingen i Strasbourg.

Ifølge Giscard d'Estaing kan stats- og regeringscheferne ikke ændre på forfatningstraktaten, uden at hele Konventets resultat falder fra hinanden. Chancen for at nå frem til et bedre resultat, mener han, er minimal. Prodi sagde omvendt, at Konventets forfatningsudkast er ufuldstændigt og ikke vidtrækkende nok. Derfor er det nu tid til, at stats- og regeringscheferne ser, hvordan de kan forbedre udkastet.

Tilgengæld er de to enige med det italienske formandskab om, at hvis der åbnes op for diskussion af dele af udkastet, så skal det kun være for at nå frem til et "bedre resultat". Romano Prodi og den italienske udenrigsminister Franco Frattini er bl.a. enige om, at brugen af enstemmighed i Rådet i endnu højere grad bør ændres til fordel for flertalsafgørelser. Den italienske udenrigsminister gav desuden mere eller mindre et løfte om, at Europa-Parlamentet bør deltage på regeringskonferencen.

Tre scenarier for regeringskonferencen

Giscard d'Estaing opstillede tre scenarier for den kommende regeringskonference, der er indkaldt til at begynde den 4. oktober i Rom. Det første scenarium er, at regeringskonferencen kommer frem til et nyt kompromis, der går endnu videre end Konventets udkast, sådan som bl.a. den italienske regering håber på. Men han påpegede, at det var usandsynligt, at stats- og regeringcheferne på toenhalv måned skulle kunne forbedre det arbejde, som Konventet har brugt halvandet år på at komme frem til. Men hvis det skulle lykkes, så ville han være den første til at bifalde resultatet.

I følge det andet scenarium kommer regeringskonferencen frem til et nyt kompromis, der bliver mindre vidtrækkende end Konventets udkast. Men det betyder, ifølge Giscard d'Estaing, at hele Konventets arbejde falder til jorden, fordi ligevægten mellem institutionerne bliver brudt.

Giscard d'Estaings tredje og fortrukne scenarium er, at regeringskonferencen godkender forfatningstraktaten, som Konventet har forelagt den. Han tilføjede dog, at man godt kan justere, når først alle er grundlæggende enige.

Giscard d'Estaing stillede spørgsmål ved, om forfatningstraktaten vil kunne klare ilddåben: ratificeringen i medlemsstaterne, hvis forslaget blev ændret væsentligt. For en ændret traktat ville finde nye modstandere blandt de nuværende tilhængere og i værste fald, fremturede han, vil Europa-Parlamentet afvise en forfatningstraktat, hvis den bliver mindre gennemgribende end det nuværende udkast.

Prodis kritikpunkter

Kommissionsformandens kritiserede blandt andet, at der stadig er over 50 områder i forfatningstraktaten, hvor beslutningsprocessen gør brug af enstemmighedsprincippet. Derudover er Prodi utilfreds med Konventets forslag om, at Kommissionens kollegium sammensættes af 15 Kommissærer, og at der på sidelinjen placeres 10 andenrangskommissærer. Det er der ingen lande, der fortjener sagde Prodi.

Fra flere af europaparlamentarikerne blev Prodis kommentarer mødt med stor undren og utilfredshed. Særligt Klaus Hänsch, som var medlem af Konventets præsidium, kritiserede Romano Prodis kommentarer. Ifølge Hänsch ville en genåbning af hele Konventets udkast blot resultere i, at traktatændringerne vil blive vedtaget ved den traditionelle metode på en regeringskonference i stedet for med konventsmetoden. Han mindede Kommissionsformanden om, at Konventets arbejde var et kompromis, hvor ikke alle får hvad de ønsker og spurgte, om han virkelig troede, at repræsentanterne for Kommissionen ikke allerede havde fremført hans kritik. Han sluttede af med at bede Kommisionsformanden afstå fra den slags spil.

Det italienske formandskabs strategi for regeringskonferencen

Den italienske udenrigsminister fremlagde tre strategiske punkter som formandskabet vil holde sig stringent til under regeringskonferencen:

  1. Tidsplanen, som blev fastlagt i Tessaloniki, skal overholdes. Det betyder, at stats- og regeringscheferne skal nå frem til en general enighed inden udgangen december, så forfatningstraktaten kan undertegnes efter optagelsen af de ti nye medlemslande den 1. maj 2004 og inden valget til Europa-Parlamentet den 10. - 13. juni 2004.
  2. Den struktur og arkitektur, som er foreslået i forfatningstraktaten, skal fastholdes, så balancen mellem institutionerne ikke ændres. Formandskabet ønsker ikke at genåbne de diskussioner, som allerede er ført. I stedet skal regeringskonferencen koncentrere sig om de emner, der stadig er uklare.
  3. Der skal søges efter løsningsmodeller på de uklare emner, hvor der kan opnås bred enighed. F.eks. skal der, ifølge Fratini, findes en bedre løsning på brugen af enstemmighedsprincippet, men han understregede, at løsningsmodeller ikke betød laveste fællesnævner.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

Michala Jessen