Hjælpemenu

Hovedmenu

EU-forfatningstraktat styrker EP's lovgivningsbeføjelser

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 14. juli 2003

Folketingets repræsentant ved EU

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere samt

de danske repræsentanter i EU-Konventet

 

EU-forfatningstraktat styrker Europa-Parlamentets lovgivningsbeføjelser

Europa-Parlamentet skal i fremtiden være ligestillet med Ministerrådet, når det handler om vedtagelsen af lovgivning i EU. Det er anbefalingen fra Det Europæiske Konvent, som færdiggjorde den sidste manglende del af sit udkast til forfatningstraktat (del III), på et møde i Bruxelles den 10. juli. Del III til forfatningstraktaten indeholder bl.a. alle de specifikke retsgrundlag for EU’s politikker, samt fastlægger hvilke beslutningsprocedurer, EU skal vedtage lovgivning efter. EU’s lovgivningsprocedurer foreslås gennemgribende reformeret, således, at 75% (81 retsgrundlag) af alle politikområder vil skulle vedtages efter den såkaldt "almindelige lovgivningsprocedure", hvor Europa-Parlamentet og Ministerrådet bliver helt ligestillede lovgivere (se note 1). Indenfor de resterende 25% (27 retsgrundlag) af politikområderne vil det fortsat være Ministerrådet, som er hovedlovgiver. Europa-Parlamentet vil dog som hovedregel skulle høres og i nogle tilfælde give sin "godkendelse" (se note 2).

Del III sendes nu videre til EU-landenes stats- og regeringschefer og vil sammen med del I og II fra Konventet udgøre grundlaget for de forhandlinger om en ny EU-forfatningstraktat, som indledes på regeringskonferencen den 15. oktober. Konferencen forventes afsluttet i løbet af det tidlige forår, men Italien vil formentligt gøre sit yderste for at afslutte regeringskonferencen inden udgangen af det italienske EU-formandskab i december.

Mere kvalificeret flertal i Ministerrådet

Den nye forfatningstraktat betyder, at Ministerrådet i fremtiden vil benytte kvalificeret flertal langt hyppigere til vedtagelsen af lovgivning end i dag. Der er således 26 retsgrundlag, hvor det foreslås at skifte fra enstemmighed i Rådet til kvalificeret flertal. Hertil kommer 12 nye retsgrundlag, hvor man indfører kvalificeret flertal. Det gælder f.eks. de nye retsgrundlag til vedtagelsen af en europæisk rumfartspolitik, humanitær bistand eller oprettelsen af et korps for humanitær bistand.

Endelig vil der også være fire områder, hvor man går fra enstemmighed til kvalificeret flertal i forbindelse med vedtagelsen af ikke-lovgivningsmæssige retsakter. Det gælder f.eks. artikel III-176, stk. 4 om vedtagelsen af henstillinger på kulturområdet.

Kvalificeret flertal vil ifølge udkastet til forfatningstraktat kræve, at der både er et flertal af medlemsstater bag et forslag samt at disse stater tilsammen repræsenterer mindst 3/5 af EU’s samlede befolkning. Man afskaffer således det eksisterende system med stemmevægte til fordel for et nyt system af "stemmevægte", som i højere grad er baseret på landenes befolkningstal.

Passarelle til almindelige lovgivningsprocedure og kvalificeret flertal

Konventet foreslår desuden, at stats- og regeringscheferne i Det Europæiske Råd med enstemmighed skal kunne beslutte at overgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal – uden indkaldelse af en regeringskonference enten ved at indføre (se note 3):

  • den "almindelige lovgivningsprocedure" på områder, hvor der er fastlagt "særlige lovgivningsprocedurer" som f.eks. ved fastsættelsen af EU’s egne indtægter eller harmoniseringen af regler for moms og andre indirekte afgifter.
  • kvalificeret flertal på områder, hvor der er enstemmighed – enten uden for lovgivningsområdet eller på steder, hvor der gælder særlige lovgivningsprocedurer underlagt enstemmighed, men hvor man ikke er parat til at gøre Europa-Parlamentet til Rådets medlovgiver.

I begge tilfælde skal stats- og regeringscheferne underrette de nationale parlamenter. I førstnævnte tilfælde skal det blot ske inden Det Europæiske Råd træffer afgørelse, mens der i sidstnævnte tilfælde er krav om, at underretningen skal ske mindst fire måneder før stats- og regeringscheferne træffer afgørelse.

Hvad er EU-lovgivning?

Ifølge den nye forfatningstraktat er der i alt 108 retsgrundlag på basis af hvilke Europa-Parlamentet og Ministerrådet kan vedtage EU-lovgivning i form af enten "europæiske love" eller "rammelove" efter forslag fra Kommissionen (se note 4). De 108 retsgrundlag er opregnet i tabel 1 og 2, som er vedlagt denne info-note.

På de fleste områder kan lovgiverne selv vælge om de ønsker at vedtage "europæiske love", der svarer til de nuværende forordninger eller "europæiske rammelove", som svarer til de nuværende direktiver (se note 5).

På en række områder kan EU dog ikke vedtage love eller rammelove som harmoniserer medlemsstaternes lovgivning eller administrative bestemmelser. Det gælder indenfor samarbejdsområder "med understøttende, koordinerende eller supplerende tiltag", som er områder, der er traditionelle nationale kerneområder og som omfatter:

  • industri
  • beskyttelse og forbedring af menneskers sundhed
  • uddannelse og erhvervsuddannelse, ungdom og sport
  • kultur,
  • civilbeskyttelse

Udover disse 108 retsgrundlag er der op imod 65 retsgrundlag, hvor Rådet og Kommissionen kan vedtage andre typer af bindende retsakter såsom "europæiske bekendtgørelser" og "europæiske afgørelser" eller ikke bindende henstillinger. På langt de fleste områder er det Ministerrådet, som vedtager retsakten med kvalificeret flertal, men på 8 områder fastholdes enstemmighed (se note 6). På ca. 1/3 af områderne skal Europa-Parlamentet høres.

Endelig kan Europa-Parlamentet og Ministerrådet via de europæiske love eller rammelove delegere kompetence til Europa-Kommissionen til at udbygge eller ændre visse "ikke-væsentlige" elementer i loven eller rammeloven. Både Europa-Parlamentet og Ministerrådet kan dog i lovene fastlægge, at den delegerede kompetence skal kunne tilbagekaldes (se note 7).

 

Med venlig hilsen

Morten Knudsen

Note 1: For 46 af disse 81 retsgrundlag er der sket en styrkelse af Europa-Parlamentets lovgivningsbeføjelser, idet man som noget nyt vil kunne træffe beslutning efter den "almindelige lovgivningsprocedure". Den almindelige lovgivningsprocedure svarer til den fælles beslutningsprocedure i TEF art. 251.

Note 2: "Godkendelse" svarer til den nuværende "samstemmende udtalelse", som Europa-Parlamentet giver i forbindelse med vedtagelsen at f.eks. tiltrædelsestraktater eller hvis der skal gives en bemyndigelse til etableringen af et forstærket samarbejde (TEF artikel 11, stk. 2)

Note 3: Denne nye mekanisme findes i forfatningstraktatens artikel I-24, stk. 4. Kravet om underretning af de nationale parlamenter findes dog også i pkt. 6 i protokollen om de nationale parlamenters rolle.

Note 4: Indenfor både det "retlige samarbejde i kriminalsager" og "politisamarbejdet" i afdeling 4 og 5 i forfatningstraktatens del III, må Kommissionen dog dele initiativretten med medlemsstaterne jf. artikel III-160, der tillader, at en fjerdedel af medlemsstaterne sammen kan fremsætte forslag til retakter.

Note 5: Det betyder, at de "europæiske love" vil være almengyldige og bindende i alle enkeltheder samt umiddelbart anvendelige i medlemsstaterne, mens de "europæiske rammelove" vil være bindende for medlemsstaterne for så vidt angår de tilsigtede mål. Det overlades til medlemsstaterne selv at gennemføre rammelovene i national lovgivning.

Note 6: Det gælder f.eks. artikel III-54 stk. 2 indenfor statsstøtteområdet eller artikel III-255, hvis man skal øge antallet af generaladvokater ved Europadomstolen.

Note 7: Den delegerede bekendtgørelse kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Ministerrådet ikke har gjort indsigelse indenfor en i loven fastsat frist.

 

 

Oversigt over samarbejdsområder hvor EU kan vedtage lovgivning ifølge den nye EU-forfatningstraktat

 

Tabel 1: Lovgivning som skal vedtages efter den almindelig lovgivningsprocedure

 

Skift fra anden procedure til almindelig lovgivningsprocedure

Samarbejdsområder som skal vedtages efter almindelige lovgivningsproceduren

(eksisterende artikelnummerering i kursiv og parentes)

Afstemning i Rådet i dag

Inddragelse af Europa-Parlamentet i dag

   

RETSGRUNDLAG I DEL 1

   

1

Ny procedure

1

Artikel I-36: Nærmere bestemmelser for kontrol med gennemførelsesbeføjelser (TEF art. 202)

Kvalificeret flertal

Høring

2

Ny procedure

2

Artikel 46, stk. 4: fastsættelse af procedurer og betingelser for borgerinitiativ.

(Nyt retsgrundlag)

   

3

 

Artikel I-49, stk. 4: Principper for samt begrænsninger i aktindsigten i dokumenter fra EU-institutionerne.

(TEF art. 255, stk. 2)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

4

Ny procedure

3

Artikel I-50, stk. 2: Beskyttelse af personoplysninger og fri udveksling af disse

(Nyt retsgrundlag)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

   

RETSGRUNDLAG I DEL III

   

5

Ny procedure

4

Artikel III-3: Vilkår og principper for tjenesteydelser af almen økonomiske interesser.

(nyt retsgrundlag)

   

6

 

Artikel III-4: Forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet

(TEF art. 12)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

7

 

Artikel III-5, stk. 2: Fastlæggelse af grundlæggende principper for EU-tilskyndelsesforanstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner med henblik på bekæmpelse af forskelsbehandling.

(TEF art. 13, stk. 2)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

8

 

Artikel III-6, stk. 1: Foranstaltninger der skal lette unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit.

(TEF art. 18)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

9

 

Artikel III-16:Arbejdskraftens fri bevægelighed

(TEF art. 40)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

10

Går fra enstemmighed til kvalificeret flertal

Artikel III-18: Social tryghed for vandrende arbejdstagere

(TEF art. 42)

Enstemmighed

Fælles beslutningsprocedure

11

 

Artikel III-20: Gennemførelse af etableringsfriheden

(TEF art. 44)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

12

Ny procedure

5

Artikel III-21, andet afsnit: Undtagelser af visse aktiviteter i en medlemsstat fra anvendelsesområdet for bestemmelserne vedrørende etableringsretten

(TEF art. 45, andet afsnit)

Kvalificeret flertal

Ingen

13

 

Artikel III-22, stk. 2: Samordning af nationale love, der indeholder særlige regler for fremmede statsborgere.

(TEF art. 46, stk. 2)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

14

Går fra enstemmighed til kvalificeret flertal

Artikel III-23: Adgang til at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed

(TEF art. 47)

Kvalificeret flertal/Enstemmighed

Fælles beslutningsprocedure

15

Ny procedure

6

Artikel III-26, stk. 2: Udvidelse af anvendelsen af bestemmelserne vedrørende tjenesteydelser til at omfatte statsborgere i et tredjeland, der er bosat i fællesskabet

(TEF art. 49, andet afsnit)

Kvalificeret flertal

Ingen

16

Ny procedure

7

Artikel III-29: Liberalisering af tjenesteydelser

(TEF art. 52, stk. 1)

Kvalificeret flertal

Høring

17

 

Artikel III-32: Tjenesteydelser

(TEF art. 55)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

18

 

Artikel III-38: Toldsamarbejde mellem medlemsstaterne og mellem disse og Kommissionen.

(TEF art. 135)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

19

Ny procedure

8

Artikel III-43, stk. 2: Vedtagelse af foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser til eller fra tredjelande

(TEF art. 57, stk. 2)

Kvalificeret flertal

Ingen

20

Ny procedure

9

Artikel 46: Rammer for foranstaltninger vedrørende kapitalbevægelser og betalinger.

(nyt retsgrundlag)

   

21

 

Artikel III-62: Oprettelse af Det Indre Marked

(TEF art. 95, stk. 1)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

22

Ny procedure

10

Artikel III-63: Vedtagelse af rammelov vedrørende fjernelse af fordrejninger inden for fællesmarkedet.

(TEF art. 96)

Kvalificeret flertal

Ingen

23

Ny procedure

11

Artikel III-65, første punktum: Intellektuel ejendomsret

(nyt retsgrundlag)

Tidligere artikel 308: enstemmighed

Høring

24

Ny procedure

12

Artikel III-68, stk. 6: Multilateral overvågning

(TEF art. 99, stk. 5)

Kvalificeret flertal

Samarbejdsprocedure

25

Ny procedure

13

Artikel III-74, stk. 6: ECB’s specifikke opgaver

(TEF art. 105, stk. 6)

Enstemmighed

Samstemmende udtalelse

26

Ny procedure

14

Artikel III-76, stk. 5: Ændringer af protokollen om statutten for ESCB og ECB.

(TEF art. 107, stk. 5)

Kvalificeret flertal/enstemmighed

Samstemmende udtalelse

27

Ny procedure

15

Artikel III-80: Foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af euroen

(nyt retsgrundlag)

   

28

 

Artikel III-96: Fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne og støtte deres indsats på beskæftigelsesområdet.

(TEF art. 129)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

29

Ny procedure

16

Artikel III-99, stk. 1 og 2: Social og arbejdsmarkedspolitik.

(TEF art. 137)

Enstemmighed/Kvalificeret flertal

Høring

30

 

Artikel III-103: Foranstaltninger til sikring af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder.

(TEF art. 141)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

31

 

Artikel III-110: Den Europæiske Socialfond

(TEF art. 148)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

32

 

Artikel III-112: Aktioner indenfor økonomisk og social og territorial samhørighed

(TEF art. 159)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

33

Ny procedure

17

Artikel III-114: Strukturfonde og samhørighedsfonden

(TEF art. 161)

Enstemmighed

Samstemmende udtalelse

34

 

Artikel III-115: Den Europæiske Fond for Regional Udvikling.

(TEF art. 162)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

35

Ny procedure

18

Artikel III-121, stk. 1.: Anvendelsen af konkurrenceregler for den fælles landbrugspolitik

(TEF art. 36)

Kvalificeret flertal

Høring

36

Ny procedure

19

Artikel III-122, stk. 2: Landbrug og fiskeri

(TEF art. 37, stk. 2)

Kvalificeret flertal

Høring

37

 

Artikel III-125, stk. 1 : Aktioner til gennemførelse af EU’s miljøpolitik.

(TEF art. 175, stk. 1)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

38

 

Artikel III-125, stk. 3: vedtagelse af generelle miljøhandlingsprogrammer

(TEF art. 175, stk. 3)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

39

 

Artikel III-127: Forbrugerbeskyttelse.

(TEF art. 153, stk. 4)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

40

Ny procedure

20

Artikel III-129: Principperne for ordningen på transportområdet

(TEF art. 71, stk. 1)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

41

 

Artikel III-138: Foranstaltninger vedrørende sø- og luftfart.

(TEF art. 80, stk. 2)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

42

 

Artikel III-140: Transeuropæiske net

(TEF art. 156)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

43

 

Artikel III-144: Det flerårige rammeprogram for Forskning og teknologisk udvikling

(TEF art. 166)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

44

 

Artikel III-145: Iværksættelsen af det flerårige rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

(TEF art. 167)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

45

 

Artikel III-146: Supplerende programmer for forskning og teknologisk udvikling

(TEF art. 168)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

46

 

Artikel III-147: Deltagelse i forsknings og udviklingsprogrammer

(TEF art. 169)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

47

Ny procedure

21

Artikel III-150: Europæisk rumprogram

(nyt retsgrundlag)

   

48

Ny procedure

22

Artikel III-152: Energi

(nyt retsgrundlag)

Tidligere artikel 308: enstemmighed

Høring

49

Ny procedure

23

Artikel III-161: Personkontrol ved grænserne

(TEF art. 62)

Enstemmighed

Høring

50

Ny procedure

24

Artikel III-162: Asyl.

(TEF art. 63, stk. 1 og 2)

Enstemmighed

Høring

51

Ny procedure

25

Artikel III-163: Indvandring og bekæmpelse af menneskehandel

(TEF art. 67, stk. 3)

Enstemmighed

Høring

52

Ny procedure

26

Artikel III-163, stk. 4: foranstaltninger til støtte og fremme af medlemsstaternes indsats til fordel for integration af tredjelandsborgere

(nyt retsgrundlag)

   

53

 

Artikel III-165, stk. 2: Samarbejde om civilretlige spørgsmål.

(TEF art. 65)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

54

Ny procedure

27

Artikel III-166, stk.1: Retligt samarbejde i kriminalsager

(TEU, art. 31, stk. 1)

Enstemmighed

Høring

55

Ny procedure

28

Artikel III-167: Mindsteregler for hvad der anses for strafbare handlinger

(TEU, art. 31, stk. 1)

Enstemmighed

Høring

56

Ny procedure

29

Artikel III-168: Forebyggelse af kriminalitet

(nyt retsgrundlag)

   

57

Ny procedure

30

Artikel III-169: Eurojust

(TEU, art. 31, stk. 2)

Enstemmighed

Høring

58

Ny procedure

31

Artikel III-171, stk. 2: Politisamarbejde

(TEU, art. 30, stk. 1b og 1c)

Enstemmighed

Høring

59

Ny procedure

32

Artikel III-172: Europol

(TEU, art. 30, stk. 2)

Enstemmighed

Høring

60

 

Artikel III-174, stk. 4 og 5: Folkesundhed

(TEF art. 152, stk. 4)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

61

 

Artikel III-175, stk. 3: Industri

(TEF art. 157, stk. 3)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

62

Går fra enstemmighed til kvalificeret flertal

Artikel III-176: Kultur (undtagen henstillinger)

(TEF art. 151, stk. 5)

Enstemmighed

Fælles beslutningsprocedure

63

Delvis ny procedure

33

Artikel III-177: Uddannelse og Sport

(Sport er nyt og placeret under samme retsgrundlaget som uddannelse)

(TEF art. 149, stk. 4)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

64

 

Artikel III-178: Erhvervsuddannelsespolitik

(TEF art. 150, stk. 4)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

65

Ny procedure

34

Artikel III-179: Civilbeskyttelse

(nyt retsgrundlag)

Tidligere artikel 308: enstemmighed

Høring

66

Ny procedure

35

Artikel III-180: Støtte til medlemsstaternes administrative kapacitet til at gennemføre EU-retten

(nyt retsgrundlag)

   

67

Ny procedure

36

Artikel III-212, stk.2: Gennemførelsesforanstaltninger for den fælles handelspolitik

(TEF art. 133)

Kvalificeret flertal

Ingen

68

 

Artikel III-214, stk. 1: Gennemførelse af udviklingspolitik.

(TEF art. 179)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

69

Ny procedure

37

Artikel III-216, stk. 2: Økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande

(TEF art. 181a)

Kvalificeret flertal

Høring

70

Ny procedure

38

Artikel III-218, stk. 3: Humanitær bistand

(nyt retsgrundlag)

   

71

Ny procedure

39

Artikel III-218, stk. 5: Oprettelsen af et europæisk korps for humanitær bistand

(nyt retsgrundlag)

   

72

 

Artikel III-228: Statut for europæiske politiske partier og deres finansiering.(TEF art. 191)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

73

Ny procedure

40

Artikel III-260, stk. 1 og 2: Oprettelse af specialretter

(TEF art. 225a)

Enstemmighed

Høring

74

Ny procedure

41

Artikel III-265: Domstolens kompetence i forbindelse med industrielle ejendomsrettigheder

(TEF art. 229a)

Enstemmighed

godkendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med forfatningsmæssige bestemmelser

Høring

75

Ny procedure

42

Artikel III-285: Ændring af Domstolens statut

(TEF art. 245)

Enstemmighed

Høring

76

Ny procedure

43

Artikel III-295, stk. 3: Ændringer i protokollen vedrørende EIB’s vedtægter

(TEF art. 266)

Enstemmighed

Høring

77

Ny procedure

44

Artikel 300: En åben, effektiv og uafhængig europæisk forvaltning

(nyt retsgrundlag)

   

78

Ny procedure

45

Artikel III-314: Vedtagelse af finansielle regler for opstilling og gennemførelsen af budgettet

(TEF art. 279, stk. 1)

Enstemmighed

Høring

79

 

Artikel III-317, stk. 4: Bekæmpelse af svig, der skader Unionens finansielle interesser.

(TEF art. 280, stk. 4)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

80

Ny procedure

46

Artikel III 329: Udfærdigelse af vedtægten for tjenestemænd i de europæiske fællesskaber

(TEF art. 283)

Kvalificeret flertal

Høring

81

 

Artikel III-331, stk. 1: Foranstaltninger til udarbejdelsen af statistikker.

(TEF art. 285, stk. 1)

Kvalificeret flertal

Fælles beslutningsprocedure

 

Tabel 2: Lovgivning hvor man bevarer særlige lovgivningsprocedurer

 

 
 

Undtagelser fra lovgivningsproceduren, som skal vedtages efter andre beslutningsprocedurer

Foreslået afstemning i Rådet

Foreslået inddragelse af Europa-Parlamentet

 

RETSGRUNDLAG I DEL 1

     

1

Artikel I-17: Fleksibilitetsbestemmelse

(TEF art. 308)

Enstemmighed

Godkendelse

2

Artikel I-53, stk. 3: Nye egne indtægter eller ændringer af loftet for egne indtægter

(TEF art. 269)

Enstemmighed/national ratifikation

Høring

3

Artikel I-53, stk. 4: Øvrige bestemmelser vedrørende egne indtægter

(TEF art. 269)

Kvalificeret flertal

Godkendelse

4

Artikel I-54: Den flerårige finansielle ramme

(nyt retsgrundlag)

Kvalificeret flertal

Godkendelse

 

RETSGRUNDLAG I DEL III

   

5

Artikel III-5, stk. 1: Vedtagelse af foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling på grund af køn, race, eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

(TEF art. 13, stk. 1)

Enstemmighed

Godkendelse

6

Artikel III-6:, stk. 2: Foranstaltninger vedrørende pas, identitetskort, opholdsbeviser eller andre dokumenter sidestillet hermed, samt vedrørende social sikring eller social beskyttelse.

(nyt retsgrundlag)

Enstemmighed

Høring

7

Artikel III-7: Bestemmelser for Unionsborgernes udøvelse af deres valgret og valgbarhed til kommunale valg og til Europa-Parlamentet.

(TEF art. 19)

Enstemmighed

Høring

8

Artikel III-8: Foranstaltninger, der skal gøre det lettere at sikre unionsborgere diplomatisk og konsulær beskyttelse.

(nyt retsgrundlag)

Kvalificeret flertal

Høring

9

Artikel III-10: Udbygning af rettigheder forbundet med unionsborgerskab.

(TEF art. 22)

Enstemmighed/

godkendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med forfatningsmæssige bestemmelser

Godkendelse

10

Artikel III-43, stk. 3: Foranstaltninger som udgør et tilbageskridt i EU-lovgivningen mht. liberaliseringen af kapitalbevægelser.

(TEF art. 57, stk. 2)

Enstemmighed

Høring

11

Artikel III-59, stk. 1: Harmonisering af lovgivninger vedrørende omsætningsafgift, punktafgifter og andre indirekte skatter.

(TEF art. 93)

Enstemmighed

Høring

12

Artikel III-59, stk. 2: Administrativt samarbejde vedrørende harmonisering af forskellige typer af indirekte skatter eller bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse.

(Kræver dog først en forudgående enstemmig afgørelse i Ministerrådet af beslutte at der er tale om administrativt samarbejde eller bekæmpelse af skattesvig)

(TEF art. 93)

Kvalificeret flertal

Høring

13

Artikel III-60: Beslutning om at indføre kvalificeret flertal i Rådet for foranstaltninger vedrørende selskabsbeskatning der vedrører administrativt samarbejde eller bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse

(Kræver dog en forudgående enstemmig afgørelse i Ministerrådet af gå over til kvalificeret flertal i Rådet)

(TEF art. 93)

Kvalificeret flertal

Høring

14

Artikel III-61: Indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love, der indvirker på det fælles markeds oprettelse eller funktion

(TEF art. 94)

Enstemmighed

Høring

15

Artikel 65, andet punktum: Sprogordning for europæiske beskyttelsesbeviser for intellektuelle ejendomsrettigheder.

(nyt retsgrundlag)

Enstemmighed

Høring

16

Artikel 73, stk. 14: Bestemmelser til erstatning af protokol om uforholdsmæssigt store underskud

(TEF art. 104, stk. 14)

Enstemmighed

Høring

17

Artikel III-99, stk. 1, litra c, d, f og g og stk. 3: Social- og arbejdsmarkedspolitikken: arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse

(TEF art. 137, stk. 1 og 2)

Enstemmighed

Høring

18

Artikel III-125, stk. 2: Bestemmelser af fiskal art, foranstaltninger, der berører energiforsyning og valg mellem forskellige energikilder

(TEF art. 175, stk. 2)

Enstemmighed

Høring

19

Artikel III-165, stk. 3: Foranstaltninger vedrørende familieretlige aspekter med grænseoverskridende virkninger

(TEF art. 65)

Enstemmighed

Høring

20

Artikel III-170, stk. 1: En europæisk offentlig anklagemyndighed

(nyt retsgrundlag)

Enstemmighed

Godkendelse

21

Artikel III-171, stk. 3: Operationelt samarbejde mellem politi- og told myndigheder samt andre retshåndhævende myndigheder

(TEU art. 30. stk. 1a)

Enstemmighed

Høring

22

Artikel III-173: En medlemsstats kompetente myndigheders mulighed for at arbejde på en anden medlemsstats område

(TEU art. 32)

Enstemmighed

Høring

23

Artikel III-227, stk. 1: Afholdelse af almindelige direkte valg til Europa-Parlamentet

(TEF art. 190. stk. 4)

Enstemmighed/

godkendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med forfatningsmæssige bestemmelser

Godkendelse

24

Artikel III-227, stk. 2: Europaparlamentsmedlemmers statut

(TEF art. 190. stk. 5)

Kvalificeret flertal/enstemmighed

Europa-Parlamentet har initiativret

25

Artikel III-230: De nærmere bestemmelser for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelser

(TEF art. 193)

Godkendelse med kvalificeret flertal i Rådet

Vedtager på eget initiativ en europæisk lov

26

Artikel III-232, stk. 4: Fastsættelse af statut for den europæiske ombudsmand

(TEF art. 195. stk. 4)

Godkendelse med kvalificeret flertal i Rådet

Vedtager på eget initiativ en europæisk lov

27

Artikel III-306: Det årlige budget

(TEF art. 272)

Budgetproceduren

Budgetproceduren