Resumé af møder for de nationale parlamentarikere den 4. juli 2003

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræsentanter i Konventet

Fredag den 4. juli 2003 holdt de nationale parlamentarikere i Det Europæiske Konvent to møder under ledelse af senator Lamberto Dini fra det nytiltrådte italienske formandskab. Man drøftede, hvad der kunne komme ind under begrebet "tekniske ændringer", idet Det Europæiske Råd på sit møde i Thessaloniki kun havde givet Konventet mulighed for at foreslå tekniske ændringer til forfatningens tredje del. Man blev enige om ikke at hænge sig i, om ændringerne var tekniske eller politiske, men komme med de ændringer, man kunne blive enige om.

Lamberto Dini gennemgik ti centrale punkter, hvor man bl.a. foreslår anvendelse af kvalificeret flertal på endnu flere områder. Oplægget er optrykt i denne Info-note som bilag 1.

Der fremkom forskellige forslag til, hvordan de nationale parlamentarikere kan følge regeringskonferencen: gennem Europa-Parlamentets observatører, på et uformelt møde i Rom for nationale parlamentarikere til november eller via COSAC.

Mange af de tilstedeværende parlamentarikere skrev under på en deklaration udarbejdet af René Van der Linden, som opfordrer til en samtidig debat en gang om året i alle nationale parlamenter om Kommissionens lovgivningsprogram. Deklarationen er optrykt i denne Info-note som bilag 2.

I forbindelse med konventssamlingen den 4. juli 2003 holdt de nationale parlamentarikere to møder under ledelse af det nytiltrådte italienske formandskab. Det første fandt sted fredag den 4. juli kl. 10-11 inden formiddagens konventsmøde. Det andet fandt sted i frokostpausen, nemlig kl. 14-15.

Møderne blev ledet af senator Lamberto DINI, som straks lagde op til en diskussion af, hvad man egentlig kunne beskæftige sig med på den ekstra konventssamling. De to ekstra konventssamlinger i juli var indkaldt, for at Konventet i detaljer kunne drøfte tredje del af forfatningen, som man ikke nåede at blive helt færdig med, inden Giscard d'Estaing afleverede forfatningsudkastet til Det Europæiske Råd i Thessaloniki den 20. juni. Men Det Europæiske Råd tilkendegav i sine topmødekonklusioner, at Konventet nu havde tilendebragt sit arbejde, og at det kun var tekniske justeringer i tredje del, der kunne blive tale om i det supplerende dokument, som Konventet fik frist til den 15. juli til at aflevere. Lamberto Dini mente, man godt kunne foreslå forbedringer i tredje del, og muligvis kunne man også prøve at få noget med om fjerde del. Han gennemgik mundtligt en række centrale punkter, som han mente, man skulle koncentrere sig om, jf. nedenfor.

Der var en længere diskussion af, hvad man skulle forstå ved "tekniske ændringer". På den ene side pegede flere talere, bl.a. John BRUTON fra Irland, på, at da Konventet var nedsat af Det Europæiske Råd og havde accepteret det mandat, det dengang fik, måtte det også acceptere, at dets arbejde var slut, når Det Europæiske Råd sagde det, og at det derfor kun var tekniske ændringer i tredje del af forfatningen, man på nuværende tidspunkt kunne stille forslag om. Han mente ikke, man skulle lægge op til en konfrontation, som risikerede at svække den positive modtagelse, Konventets udkast havde fået. David HEATHCOAT-AMORY fra Underhuset tilføjede at det kunne være farligt og virke utroværdigt at definere "tekniske ændringer" så bredt, at det indbefattede alt, idet man så risikerede, at Det Europæiske Råd selv ville foretage politiske ændringer og kalde dem tekniske.

På den anden side ønskede stort set alle, der tog ordet, gennemført politisk vigtige ændringer i teksten, specielt vedrørende anvendelsen af kvalificeret flertal. Diskussionen mundede ud i, at gruppen af nationale parlamentarikere tilsluttede sig det synspunkt, som blev fremført af Adrian SEVERIN fra Rumænien, at man ikke skulle hænge sig så meget i, om ændringerne kunne kaldes tekniske eller ej; man skulle bare gå i gang med at diskutere, hvilke ændringer man ønskede gennemført. Måske ville Præsidiet ikke acceptere dem, og det måtte man så acceptere. Det værste, man risikerede, var, at Det Europæiske Råd ikke tog hensyn til ændringerne, og det måtte man så tage til efterretning.

Da NP-mødet blev genoptaget kl. 14, konstaterede Lamberto DINI, at de forslag, der var fremkommet under formiddagens møde i Konventet, ikke var blevet mødt med den indvending fra mødelederen, at det ikke var noget, man kunne diskutere, da det ikke drejede sig om "tekniske", men om politiske ændringer. Derfor ville han på eftermiddagens konventsmøde redegøre for de ti punkter, som var opregnet i det papir, som der var almindelig tilslutning til fra de nationale parlamentarikere. Flere af punkterne drejer sig om at udvide det område, hvor man går over til at anvende den almindelige lovgivningsprocedure med kvalificeret flertal.

Papiret blev omdelt under eftermiddagens NP-møde. Valdo SPINO og Jürgen MEYER spurgte, om de ti punkter ikke var noget, også Europa-Parlamentet kunne skrive under på. Det lovede mødelederen at undersøge allerede samme dag. Det omdelte papir er optrykt som bilag 1.

En række af talerne kom ind på, hvilke punkter i udkastet de især kunne tilslutte sig, og hvilke andre ændringer i tredje og fjerde del de kunne ønske sig. Mht. denne del af drøftelsen henvises til det resume af selve konventssamlingen, som er udsendt i en særskilt Info-note.

Et andet spørgsmål, Lamberto DINI tog op i sine indledende bemærkninger, var, hvordan de nationale parlamentarikere kunne følge forløbet af regeringskonferencen, efter at Det Europæiske Råd ikke havde taget imod Giscard

d'Estaings tilbud om at bistå regeringskonferencen. Lamberto Dini lagde op til, at de nationale parlamenter måtte etablere en forbindelse til regeringskonferencen via de observatører fra Europa-Parlamentet, som deltog, f.eks. ved at Europa-Parlamentet indbød repræsentanter fra de nationale parlamenter til møder om forløbet af regeringskonferencen.

Pierre LEQUILLER fra den franske nationalforsamling foreslog det italienske formandskab at indkalde de nationale parlamentarikere alene til møder 2-3 gange under regeringskonferencen med henblik på at følge denne. Adrian SEVERIN fra Rumænien foreslog det italienske formandskab at indkalde de nationale parlamentarikere til et uformelt møde i Rom til november om regeringskonferencen. Denne idé lovede Alberto DINI at overveje.

Hubert HAENEL fra det franske Senat syntes ikke, ideen om at blive informeret gennem Europa-Parlamentets observatører var heldig, og pegede på, at det ville være naturligt at bruge COSAC i den forbindelse. Dette synspunkt fik støtte fra Alberto COSTA fra Portugal og Frans TIMMERMANS fra Holland, som simpelt hen foreslog det italienske COSAC-formandskab at indkalde til et særligt COSAC-møde om regeringskonferencen.

I det udkast med ti "key points", som Lamberto Dini havde forelagt, gik punkt 3 ud på, at de nationale parlamentarikere ønskede den almindelige lovgivningsprocedure med kvalificeret flertal anvendt på skatteområdet, når det drejer sig om "love eller rammelove om harmonisering af indirekte skatter og selskabsskatter, der vedrører administrative bestemmelser eller bekæmpelse af skattesvig" mv. John BRUTON fra Irland kunne ikke gå med til, at man tog selskabsskatter med her. Efter en længere diskussion besluttede gruppen af nationale parlamentarikere at imødekomme John Bruton og udelade ordene "og selskabsskatter", idet man derved opnåede konsensus om hele papiret.

Der var en del diskussion om, hvorvidt Konventet overhovedet var bemyndiget til på nuværende tidspunkt at foreslå ændringer i forfatningens fjerde del, som omfatter de almindelige og afsluttende bestemmelser. Bl.a. Proinsias De ROSSA fra Irland og Ben FAYOT fra Luxembourg mente ikke, man kunne få substantielle ændringer af fjerde del igennem.

I Lamberto Dinis udkast indeholder punkt 10, første punktum, et forslag om at indføre en modificeret procedure for fremtidige forfatningsrevisioner i de tilfælde, hvor der ikke er tale om at flytte kompetencer, og hvor chartret om grundlæggende rettigheder ikke anfægtes. John BRUTON var betænkelig ved denne bestemmelse og pegede på, at det er svært at fastslå, om der er tale om at flytte kompetencer, når forfatningen – med rette – ikke definerer medlemsstaternes kompetencer. Han tilføjede, at en sådan lettere adgang til forfatningsrevisioner ville give problemer i nogle lande, som skulle have folkeafstemninger om forfatningsudkastet. David HEATHCOAT-AMORY fra Underhuset advarede mod at gøre det muligt for Det Europæiske Råd at "smugle forfatningsændringer igennem ad bagdøren". Lord MacLENNAN beklagede, at man ikke havde haft tid til at diskutere fjerde del, men foreslog, at Konventet sendte et brev til Det Europæiske Råd, hvori man opfordrede dette til at tage spørgsmålet om en lettere gennemførelse af traktatrevisioner op, inden der opstod en krise.

Jürgen MEYER fra Forbundsdagen foreslog på baggrund af diskussionen, at man strøg første punktum i punkt 10, da der var så forskellige synspunkter. Derimod argumenterede han for at opretholde andet punktum, hvor man går ind for, at det Det Europæiske Råd kun kan indkalde til en regeringskonference om en forfatningsændring uden indkaldelse af et konvent, hvis dette godkendes af Europa-Parlamentet.

Forud for mødet havde René Van der Linden fra Holland udsendt et forslag til deklaration om de nationale parlamenters rolle i Europadebatten. Heri foreslår han, at man engang om året overalt i de nationale parlamenter samtidig skal debattere Kommissionens årlige lovgivnings- og arbejdsprogram. For at styrke de europæiske borgeres opmærksomhed om Europa skal det ske i den uge, hvor lovgivningsprogrammet diskuteres i Europa-Parlamentet. Deklarationen er optrykt som bilag 2. Fem nationale parlamentarikere var medunderskrivere på deklarationen. Valdo SPINI fra Italien opfordrede de tilstedeværende parlamentarikere til ligeledes at underskrive deklarationen, hvilket mange gjorde.

Næste møde

Mødelederen regnede med, at det næste møde for de nationale parlamentarikere ville blive indkaldt til onsdag den 9. juli kl. 10.

Med venlig hilsen

Bjørn Einersen