Udkast til høringssvar på grønbog om retssikkerhedsgarantier

Christiansborg, den 16. juni 2003

EU-konsulenten

Til

18. juni 2003

Kære Kommissær Antonio Vitorino

Det danske Folketings Europaudvalg har på sit møde den 18. juni 2003 haft lejlighed til at behandle Kommissionens grønbog (KOM (2003) 75) om retssikkerhedsgarantier for mistænkte og tiltalte i straffesager i EU. Det bemærkes indledningsvist, at Europaudvalget med stor interesse har modtaget grønbogen, som detaljeret behandler en række centrale og principielle aspekter af strafferetsplejen.

Europaudvalget har noteret sig, at Kommissionen i grønbogen foreslår, at der indføres fælles minimumsstandarder for retssikkerheden i straffesager, ligesom Kommissionen i den forbindelse angiver 5 konkrete områder, der efter Kommissionens opfattelse er særligt velegnede til fælles regulering, nemlig :

• Ret til retshjælp og repræsentation ved en juridisk sagkyndig
• Ret til en kompetent, kvalificeret (eller autoriseret) tolk og/eller oversætter, således at den tiltalte forstår sigtelserne mod ham og proceduren
• En passende beskyttelse af særligt udsatte grupper
• Konsulær bistand
• Kendskab til egne rettigheder/meddelelse om rettigheder

Herudover foreslår Kommissionen, at der etableres evaluerings- og overvågningsmekanismer, der sikrer, at minimumsstandarderne efterleves.

Som begrundelse for sådanne fælles minimumsstandarder angiver Kommissionen blandt andet at:

Det anføres videre i grønbogen, at selvom alle medlemslande allerede har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention, mener Kommissionen, at det er nødvendigt at sikre, at "rettighederne ikke kun er teoretiske og illusoriske i EU, men snarere konkrete og effektive", ligesom de pågældende rettigheder skal anvendes mere ensartet i medlemslande for blandt andet at give borgerne i hele EU "en fælles retsfølelse".

Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt af Kommissionen i forbindelse med offentliggørelsen af grønbogen, at Kommissionen forventer at fremlægge de første udkast til fælles regler på området i december i år, og gerne således, at fælles regler kan være vedtaget inden udvidelsen af EU i april 2004.

Alt i alt er der tale om en omfattende og detaljeret grønbog, der berører en række grundlæggende og til dels forskelligartede spørgsmål, der hver især kræver en dyberegående undersøgelse. Grønbogen inderholder dog også et spørgsmål af mere generel karakter, nemlig spørgsmålet om hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tage et initiativ på EU-plan vedrørende retssikkerhedsgarantier.

Det bemærkes i den forbindelse, at såvel nuværende som kommende medlemslande allerede er undergivet en række ensartede internationale forpligtigelser såsom Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, ligesom respekten for grundlæggende retssikkerhedsgarantier allerede i dag indgår som et integreret og væsentligt element i det europæiske samarbejde jævnfør blandt andet artikel 6 i Traktaten om den Europæiske Union.

Europaudvalget har noteret sig, at grønbogen anfører, at "Sigtet med denne grønbog er ikke at skabe nye rettigheder eller at holde øje med, at de rettigheder, der allerede eksisterer i medfør af menneskerettighedskonventionen eller andre instrumenter, respekteres, men snarere at indkredse de eksisterende rettigheder, Kommissionen anser for at være grundlæggende, og gøre dem synlige."

Det er Europaudvalgets opfattelse, at den nærmere implementering af de internationale forpligtigelser og spørgsmålet om retssikkerhedsgarantier i øvrigt først og fremmest er et anliggende for den nationale lovgiver, og at der derfor skal være tungtvejende grunde for at foretage en regulering af området på EU-plan. Europaudvalget finder det på det foreliggende grundlag ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der foreligger særlige grænseoverskridende problemstillinger på dette specifikke område, der nødvendiggør den foreslåede type regulering. Europaudvalget har i den forbindelse bemærket, at Kommissionen ikke har fået gennemført en egentlig undersøgelse på området.

Hertil kommer risikoen for at en EU-retlig regulering på området skaber uklarhed om Menneskerettighedskonventionens betydning, ligesom Menneskerettighedsdomstolens rolle måske vil kunne svækkes, såfremt kontrolmekanismer i EU skal sikre overholdelsen af Menneskerettighedskonventionens bestemmelser.

Endelig skal det bemærkes, at det formentlig kan diskuteres om traktaten indeholder den fornødne hjemmel til at fastsætte generelle regler om de grundlæggende retssikkerhedsgarantier for mistænkte og tiltalte, ligesom initiativer på området bør tage behørigt hensyn til nærheds- og subsidiaritetsprincipperne.

Sammenfattende er det således Europaudvalgets vurdering, at det ikke er nødvendigt med et generelt initiativ på EU-plan vedrørende retssikkerhedsgarantier, ligesom det ikke er åbenbart, at traktaten indeholder mulighed for et sådant initiativ.

Det kan dog ikke udelukkes, at der i konkrete tilfælde og såfremt det fornødne hjemmelsgrundlag er til stede kan være behov for en fælles regulering på EU-plan for så vidt angår specifikke elementer af de grundlæggende retssikkerhedsgarantier for mistænkte og tiltalte.

Europaudvalget afventer med interesse resultatet af såvel den høring over grønbogen, som Kommissionen har foranstaltet, som den interne danske høring som pågår p.t. Europaudvalget vil således fortsat følge udviklingen på området og herunder medvirke aktivt i den videre mere specifikke proces med de initiativer, der måtte følge af grønbogen.