Hjælpemenu

Hovedmenu

Konferencen for parlamentsformænd i EU, Athen 23-24/5-2003

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget

(Info-note I 280)

(Offentligt)

Folketingets Europaudvalg

Christiansborg, den 3. juni 2003

Europaudvalgets sekretariat

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Notat om konferencen for parlamentsformænd i EU,

Athen 23. – 24. maj 2003

 

Det årlige møde mellem formændene for de nationale parlamenter i EU, de kommende medlemmers og ansøgerlandenes parlamentsformænd samt formanden for Europa-Parlamentet fandt sted i det græske parlament den 23. – 24. maj 2003.

1. Mødets dagsorden

Mødet behandlede to emner:

Emne 1: "De europæiske parlamenter og Konventet om Europas fremtid" på

: "De europæiske parlamenter og Konventet om Europas fremtid" på

baggrund af rapporter fra det franske og ungarske parlament.

Emne 2: "De europæiske parlamenters rolle i et udvidet EU: den politiske og

: "De europæiske parlamenters rolle i et udvidet EU: den politiske og

institutionelle dimension" på baggrund af rapporter fra Europa-Parlamentet og det italienske parlament.

2. Mødets konklusioner

Det græske formandskab forelagde en konklusionstekst (vedl. i udkast som bilag 2), der var genstand for debat i forsamlingen. Teksten indeholder bl.a. følgende:

  • Ønske om styrkelse af EU´s internationale indflydelse.
  • Støtte til udvidelsen af EU.
  • Ønske om, at det demokratiske underskud mindskes gennem en styrkelse af de nationale parlamenter.
  • Støtte til arbejdet i EU-Konventet og til, at denne form bruges ved kommende traktatændringer. Ligeledes udtalte man støtte til Konventets forslag om de nationale parlamenters rolle i kontrol af subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet.
  • Ønske om bedre information fra Rådet og Kommissionen.
  • På svensk forslag blev det vedtaget at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheder for et bredere samarbejde mellem parlamenterne i EU. Arbejdsgruppen består af Sverige, Grækenland, Holland, Italien, Frankrig, Ungarn og Europa-Parlamentet, men er i øvrigt åben for deltagelse af de parlamenter, der ønsker det (Belgien og Danmark meddelte, at de ønsker at deltage).
  • Det næste ordinære møde finder sted 1. – 3. juli 2004 i det hollandske parlament i Haag.

 

3. Debatten

Det græske formandskab udsender et mødereferat. Her gengives enkelte emner fra debatten:

Om emne 1:

Rapporterne (på engelsk) fra parlamentsformændene fra Frankrig (Nationalforsamlingen) og Ungarn, er begge særdeles velskrevne og informative og giver et godt overblik over debatten om de nationale parlamenters rolle. Et resume på dansk af begge rapporter vedlægges som bilag 3.

- COSAC:

Både den franske og ungarske parlamentsformand fremhæver COSAC som en passende organ til at danne grundlag for de interparlamentariske relationer. Det er dog nødvendigt, at de netop vedtagne initiativer (flertalsafgørelser og sekretariat) får den ønskede virkning og gør COSAC mere fokuseret og praktisk orienteret i behandlingen af EU-spørgsmål.

Den ungarske parlamentsformand foreslog, at COSAC-møderne udvides til tre hele dage, hvor én dag bruges til politisk debat om overordnede spørgsmål og resten af tiden bruges til konkrete emner (f.eks. om nærhedsprincippet anvendelse på aktuelle forslag). Hun foreslog, at parlamentsformændene og fagudvalgene inddrages samt, at man finder et nyt navn ("Konferencen af Nationale Parlamenter") . Dette ville sikre, sagde hun, en generel drøftelse om prioriteringer og en konkret behandling af aktuelle forslag hver 6. måned.

  • Konventet/subsidiaritet:

Den franske og ungarske parlamentsformand var enig i Konventets forslag om "det gule kort". Det er dog nødvendigt, at der skabes tidsfrister, der giver parlamenterne mulighed for at behandle sagerne. Den franske formand ønsker, at parlamenter med to kamre får to stemmer.

Den tyske parlamentsformand (Bundestag) foreslog, at Konventet skal forelægge resultaterne af sit arbejde for de nationale parlamenter før endelig vedtagelse og oversendelse til regeringskonferencen. Dette ville også forbedre mulighederne for at inddrage borgerne i processen, sagde han.

Om emne 2:

  • Nedsættelse af arbejdsgruppe

Det svenske parlament fremlagde et oplæg (non-paper) om nedsættelse af en arbejdsgruppe til drøftelse af samarbejdet mellem parlamenterne i EU. Flere lande fremhævede, at arbejdet bør ske på baggrund af samarbejdet i COSAC, og at det overvejes, hvorledes dette samarbejde kan styrkes og gøres bredere.

Det svenske forslag blev støttet af Italien, Portugal, Belgien og Europa-Parlamentet, medens UK, Tyskland og Frankrig var skeptiske. Sidstnævnte lande fremførte specielt, at det var for tidligt at igangsætte en proces om ændringer i samarbejdet, før man har set, hvorledes COSAC-samarbejdet udvikler sig.

Folketingets formand udtalte sin støtte til forslaget på baggrund af behovet for vurdering af et bredere samarbejde mellem parlamenterne på grundlag af COSAC-samarbejdet (jf. vedlagte tekst til talen).

Som nævnt blev forslaget om nedsættelse af en arbejdsgruppe vedtaget som del af formandskabets konklusioner.

4. Materiale fra konferencen for parlamentsformænd i EU

  • Program for konferencen, dansk
  • Deltagerliste, engelsk
  • Formandskabets konklusionstekst (dansk, engelsk, fransk)

Rapporter og notater

  • Rapport af Jean-Louis Debré, formand for den franske Nationalforsamling: "De nationale parlamenter og den institutionelle udvikling af EU", engelsk.
  • Sammendrag af den franske parlamentsformands rapport, dansk.
  • Rapport af Dr. Katalin Szili, formand for det ungarske parlament: "De europæiske parlamenter og Konventet om Europas fremtid", engelsk.
  • Sammendrag af den ungarske parlamentsformands rapport, dansk.
  • Rapport af Pat Cox, formand for Europa-Parlamentet: "De europæiske parlamenter i et udvidet Europa, engelsk, dansk.
  • Rapport af Pier Ferdinando Casini, formand for det italienske parlament (Camera Dei Deputati): "De europæiske parlamenters rolle i et udvidet Europa", engelsk.
  • Forslag fra Riksdagen af 22.5.03: "Interparlamentarisk samarbejde inden for den fremtidige Europæiske Union", engelsk.
  • EU-Sekretariatets notat om det svenske forslag og reformen af COSAC, dansk.

Taler

  • Christian Mejdahl, formand for Folketinget.
  • Pat Cox, formand for Europa-Parlamentet.

Materiale fra formandskonferencen i Madrid 8.- 9. juni 2002

  • Konklusioner fra mødet, engelsk.
  • Rapport af Ivar Hansen, formand for Folketinget: "De nationale parlamenters rolle i den europæiske institutionelle ramme", dansk.
  • Tale af Ivar Hansen, Folketingets formand, dansk.

- Retningslinjer for EU-parlamentsformændenes Konference,

Retningslinjer for EU-parlamentsformændenes Konference,

engelsk, dansk.

- Konklusioner fra IPEX-arbejdsgruppen (IT-samarbejdet).

Andet

-

Retningslinjer for EU-parlamentsformændenes Konference,

engelsk, dansk.

  • Konklusioner fra IPEX-arbejdsgruppen (IT-samarbejdet).

 

 

Med venlig hilsen

Peter Juul Larsen