Dokumenter
Præsidiets udkast til artikler vedr. Domstolen
Europaudvalget
(Info-note I 269)
(Offentligt)
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg, den 26. maj 2003
EU-Konventssekretariatet
Til
Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere
samt de danske medlemmer af Konventet
Præsidiets udkast til artikler vedrørende
Domstolen
Udkastet fra Præsidiet, jf. CONV 734/03 vedrørende Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen) og Den Europæiske Unions Ret (Retten el. Retten i første Instans) omfatter artikel 20 i forfatningstraktatens første del og udkast til artikel 221 - 245 i forfatningstraktatens anden del.
Udarbejdelsen af de nye artikler er baseret på drøftelserne i diskussionskredsen om Domstolen, som blev omtalt i Info-note I 217, og følger med få variationer anbefalingerne fra diskussionskredsen.
Den Europæiske Unions Domstol (første del, artikel 20)
Den Europæiske Unions Domstol skal fortsat bestå af en dommer pr. medlemsstat, ligesom Retten skal bestå af mindst en dommer pr. medlemsstat. Domstolen skal have kompetence til at træffe afgørelse i sager anlagt af Kommissionen, en medlemsstat, en EU-institution eller i visse tilfælde fysiske og juridiske personer. Det præciseres nærmere i forfatningstraktatens del II, hvornår f.eks. fysiske og juridiske personer skal have søgsmålsret. Domstolen skal desuden kunne træffe afgørelser i præjudicielle spørgsmål efter anmodning fra de nationale domstole om fortolkningen af EU-retten eller af gyldigheden af retsakter vedtaget af EU-institutionerne. Endelig skal Domstolen træffe afgørelse i appelsager vedrørende afgørelser truffet af Retten.
Det bemærkes, at for så vidt angår varigheden af embedsperioden har Præsidiet ikke fulgt diskussionskredsens anbefaling om, at den eventuelt kunne udvides for medlemmerne af Domstolen, Retten og generaladvokater ved Domstolen fra de nuværende 9 år til 12 år uden mulighed for forlængelse. I stedet opretholdes ordningen med en embedsperiode på 6 år med mulighed for forlængelse.
Bestemmelserne i forfatningstraktatens anden del
- Proceduren for udnævnelsen af dommere ved Domstolen og Retten samt
generaladvokater
Proceduren for udnævnelse af dommere ved Domstolen og Retten samt generaladvokater ved Domstolen ændres ikke, idet udnævnelsen fortsat skal ske af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Der nedsættes dog et rådgivende udvalg (jf. art. 224 A), der skal afgive vejledende udtalelser til medlemsstaterne om en kandidats rette profil i relation til at blive dommer eller generaladvokat.
- Enstemmighed erstattes af reglen om kvalificeret flertal og
lovgivningsprocedure med henblik på at lette anvendelsen af EF-traktatens
artikel 225 A, 229 A og 245
Af artikel 225 A om oprettelse af særlige retsinstanser (specialretter) fremgår det, at Rådet skal kunne træffe afgørelse med kvalificeret flertal i stedet for i enighed, og lovgivningsproceduren skal finde anvendelse.
Af artikel 229 A om kompetence til afgørelse af tvister vedrørende fællesskabsretlige intellektuelle ejendomsrettigheder (patenter) fremgår det, at Rådet skal kunne træffe afgørelse med kvalificeret flertal i stedet for i enighed, og lovgivningsproceduren skal finde anvendelse.
Af artikel 245 om Domstolens statut fremgår det, at Rådet skal kunne træffe afgørelse med kvalificeret flertal i stedet for i enighed, bortset fra i forbindelse med afsnit I i statutten og vedrørende de sproglige spørgsmål i statutten, og lovgivningsproceduren skal finde anvendelse.
- Formalitetsbetingelserne i forbindelse med annullationssøgsmål anlagt af
fysiske eller juridiske personer vedrørende regelfastsættende retsakter (art.
230, stk. 4)
Formalitetsbetingelserne i art. 230, stk. 4 ("umiddelbart og individuelt berørt") for enkeltpersoners klageadgang anses at være for restriktive, og art. 230, stk. 4 ændres derfor, således at "regelfastsættende retsakter" kan indbringes direkte for Domstolen. Herefter udvides enkeltpersoners klageadgang, så man ikke først skal overtræde retsreglerne for at kunne få adgang til en dommer. En enkeltperson får således mulighed for at indbringe en "regelfastsættende restakt", hvis det blot kan påvises, at den berører vedkommende umiddelbart. For så vidt angår "lovgivningsmæssige retsakter" skal enkeltpersoner dog fortsat påvise, at de er berørt umiddelbart og individuelt.
Spørgsmålet om klageadgang for Domstolen delte diskussionskredsen to lejre, hvor den første gruppe mente, at der ikke skulle ændres ved art. 230, stk. 4, idet de mente, at det navnlig er de nationale retter, der skal forsvare enkeltpersoners rettigheder, og disse retter kan forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål om en EU-retsakts gyldighed. Det var således synspunktet, at medlemsstaterne skal sørge for, at der nationalt er et retssystem, som kan sikre overholdelse af enkeltpersoners ret til en effektiv domstolsbeskyttelse, der følger af EU-retten.
Med den ny affattelse af art. 230, stk. 4, lempes på de restriktive formalitetsbestemmelser.
- Prøvelse af "Unionens agenturers og organers" retsakter og udladelser.
I betragtning af en ret uensartet praksis vedrørende prøvelse af lovligheden af agenturernes retsakter inden for rammerne af EF-traktaten ændres art. 230, stk. 1, så den ud over retsakter vedtaget af institutionerne også omfatter retsakter vedtaget af Unionens organer og agenturer. På samme måde bliver det muligt at prøve lovligheden af Unionens agenturers og organers undladelser jf. art. 232, stk. 1.
- Forbedring af mekanismerne for sanktioner ved forenkling af den indledende procedure for Kommissionens indbringelse af sager for Domstolen (art. 228).
Mekanismerne for sanktioner, hvis Domstolens domme ikke efterkommes, gøres mere effektive og enklere ved,
- at styrke sanktionsmekanismen i art. 228, stk. 2 ved bortfald af fasen med en begrundet udtalelse fra Komissionen forud for indbringelse af en sag for Domstolen med henblik på gennemførelse af sanktioner, og
- at Kommissionen får mulighed for at indbringe en sag for Domstolen med henblik på både (i samme procedure) en klage over manglende overholdelse af en forpligtelse, og at der pålægges sanktioner, jf. art. 228, stk. 3.
- Domstolens kompetence vedrørende den fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik.
Domstolen har ingen kompetence vedrørende art. 29 (FUSP) og art. 30 (ESFP) og bestemmelserne i kapitel I i anden del vedrørende den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - jf. art. 240a, som er en ny bestemmelse, men som afspejler den nuværende situation.
- Domstolens kompetence vedrørende RIA
Ifølge de nu gældende regler har EF-Domstolen kun begrænset kompetence på RIA-området i det omfang, det følger af art. 35 TEU og art. 68 TEF.
Præsidiet har formuleret en ny bestemmelse om kompetencen på RIA-området, som er en redigeret udgave af den artikel Præsidiet fremlagde som art. 9 til del I (jf. CONV 614/03). Imidlertid synes det mere hensigtsmæssigt at indsætte bestemmelsen i artiklerne vedr. domstolen som art. 240b. Bestemmelsen bygger på TEF art. 35, stk. 5 og tager udgangspunktet i, at Domstolen har generel kompetence på området.
Bestemmelsen indebærer, at Domstolen ikke har kompetence med hensyn til politimæssige foranstaltninger eller foranstaltninger til opretholdelse af lov og orden, som bliver udført i henhold til national lovgivning, men at Domstolen dog på den anden side har kompetence til at tage stilling til foranstaltninger, der træffes i medfør af EU-lovgivning, da Domstolen kan tage stilling til anvendelse af EU-lovgivningen.
Med venlig hilsen
Eva Esmarch