Dokumenter
Resumé af rapport fra Konventets diskussionskreds I vedr. Domstolens funktionsmåde
OMTRYK
(Manglende bilag)
Til
Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere
samt de danske medlemmer af Konventet
Resumé af rapport fra Konventets
Diskussionskreds I vedrørende
Domstolens funktionsmåde
Den endelige rapport fra Konventets diskussionskreds vedrørende Domstolens funktionsmåde blev afgivet den 17. marts 2003. Rapporten er vedlagt denne info-note som bilag 1.
Rapporten er udarbejdet af en diskussionskreds nedsat af Konventets Præsidium under ledelse af kommissær Antonio VITORINO fra Præsidiet. Sammensætningen af diskussionskredsen er vedlagt info-noten som bilag 2. Diskussionskredsen har holdt 4 møder og har hørt indlæg fra præsidenten for Domstolen Gil Carlos Rodriguez IGLESIAS, præsidenten for Retten i Første Instans Bo VESTERDORF og fra en delegation fra Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union (CCBE).
Af debatten på plenarmøderne i Konventet den 5.-6. december og den 20.-21. januar fremgik det, at flere medlemmer af Konventet var meget optaget af nærmere at undersøge konsekvenserne for Domstolens funktionsmåde af nogle de forslag, der fremsættes i Konventet. I forlængelse heraf besluttede Præsidiet at nedsætte denne diskussionskreds vedrørende Domstolens funktion.
Præsidiet stillede følgende 5 spørgsmål til diskussionskredsen:
- Bør man ændre proceduren for udnævnelsen af dommere og generaladvokater ved Domstolen? Hvorledes bør udnævnelsen af medlemmerne af Retten i Første Instans foregå?
- Bør man lade den nuværende enstemmighedsregel udgå til fordel for reglen om kvalificeret flertal med henblik på at lette anvendelsen af EF-traktatens artikel 225 A, 229 A og 245?
- Vil det være hensigtsmæssigt at ændre betegnelsen Domstolen og Retten i Første Instans, eller bør man fastholde de nuværende betegnelser?
- Vil det være passende at ændre affattelsen af EF-traktatens artikel 230, stk. 4, der navnlig vedrører enkeltpersoners direkte klageadgang for så vidt angår generelle retsakter udstedt af institutionerne? Hvilke regler skal der gælde for retsakter udstedt af de agenturer eller organer, som er oprettet af Unionen?
- Bør sanktionsmulighederne i de tilfælde, hvor Domstolens dom ikke efterkommes, skærpes? Hvordan? Ved at give Domstolen mulighed for i sine domme at pålægge bøder, såfremt en medlemsstat ikke efterkommer en dom inden for en bestemt tidsfrist? På anden måde?
Diskussionskredsen har desuden besluttet, at spørgsmålet om Domstolens kompetence med hensyn til EU-retsakter vedrørende FUSP-områderne efter bortfaldet af søjlerne skal drøftes efterfølgende, og at diskussionskredsen eventuelt senere vil fremsende forslag herom efter forelæggelsen af den endelige rapport.
Nedenfor refereres kort diskussionskredsens anbefalinger vedrørende de 5 spørgsmål.
Diskussionskredsens anbefalinger
- Bør man ændre proceduren for udnævnelsen af dommere og generaladvokater ved Domstolen? Hvorledes bør udnævnelsen af medlemmerne af Retten i Første Instans foregå?
- Bør man lade den nuværende enstemmighedsregel udgå til fordel for reglen om kvalificeret flertal med henblik på at lette anvendelsen af EF-traktatens artikel 225 A, 229 A og 245?
- Vil det være hensigtsmæssigt at ændre betegnelsen Domstolen og Retten i Første Instans, eller bør man fastholde de nuværende betegnelser?
- Vil det være passende at ændre affattelsen af EF-traktatens artikel 230, stk. 4, der navnlig vedrører enkeltpersoners direkte klageadgang for så vidt angår generelle retsakter udstedt af institutionerne? Hvilke regler skal der gælde for retsakter udstedt af de agenturer eller organer, som er oprettet af Unionen?
- Bør sanktionsmulighederne i de tilfælde, hvor Domstolens dom ikke efterkommes, skærpes? Hvordan? Ved at give Domstolen mulighed for i sine domme at pålægge bøder, såfremt en medlemsstat ikke efterkommer en dom inden for en bestemt tidsfrist? På anden måde?
Et flertal af diskussionskredsens medlemmer mener, at proceduren for udnævnelse af dommere og generaladvokater ved Domstolen og Retten i Første Instans ikke bør ændres, idet udnævnelsen fortsat skal ske af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Diskussionskredsen mener tillige, at der bør nedsættes et rådgivende udvalg, der skal kunne afgive vejledende udtalelser til medlemsstaterne om en kandidats rette profil i relation til at blive dommer eller generaladvokat.
For så vidt angår varigheden af embedsperioden mener et flertal i diskussionskredsen, at den bør udvides for medlemmerne af Domstolen eventuelt fra de nuværende 9 år til 12 år og uden mulighed for forlængelse. Hvad angår dommerne ved Retten i Første Instans mener diskussionskredsen, at ordningen med en embedsperiode på 6 år med mulighed for forlængelse bør opretholdes.
Vedrørende artikel 225 A om oprettelse af særlige retsinstanser er der enighed i diskussionkredsen om, at Rådet skal kunne træffe afgørelse med kvalificeret flertal i stedet for i enighed.
Vedrørende artikel 229 A om kompetence til afgørelse af tvister vedrørende fællesskabsretlige industrielle ejendomsrettigheder (patenter) går et flertal i diskussionskredsen ind for, at Rådet skal kunne træffe afgørelse med kvalificeret flertal i stedet for i enighed.
Vedrørende artikel 245 om Domstolens statut er der ligeledes enighed om at, Rådet skal kunne træffe afgørelse med kvalificeret flertal i stedet for i enighed, bortset fra i forbindelse med afsnit I i statutten og vedrørende de sproglige spørgsmål i statutten.
Betegnelsen for Domstolen bør justeres fra "De Europæiske Fællesskabers Domstol" til: "Den Europæiske Unions Domstol".
Betegnelsen for Retten i Første Instans anbefales ændret til: "Den Europæiske Unions Almindelige Ret", for at udtrykke, at den fungerer som en grundlæggende ret, der har et generelt sigte, og for at adskille den fra specialretter.
Diskussionskredsen er delt i to lejre vedrørende spørgsmålet om ændringer i artikel 230, stk. 4 om klageadgang til Domstolen. Den første gruppe mener, at der ikke skal ændres ved artiklen, idet det navnlig er de nationale retter, der skal forsvare enkeltpersoners rettigheder, og disse retter kan forelægge Domstolen præjudicielle spørgsmål om en EU-retsakts gyldighed. Det er således medlemsstaterne, der skal sørge for, at der nationalt er et retssystem, som kan sikre overholdelse af enkeltpersoners ret til en effektiv domstolsbeskyttelse, der følger af EU-retten.
Den anden gruppe mener, at formalitetsbetingelserne i artikel 230, stk. 4 ("umiddelbart og individuelt berørt") for enkeltpersoners klageadgang er for restriktive. Et flertal af diskussionskredsen går således ind for en ændring af artikel 230, stk. 4, hvorefter enkeltpersoners klageadgang udvides i de tilfælde, hvor enkeltpersoner først skal overtræde retsreglerne for at kunne få adgang til en dommer. En enkeltperson skal derfor have mulighed for at indbringe en bestemmelse, der indeholder et hypotetisk forbud, og som ikke omfatter nogen gennemførelsesforanstaltning, hvis han blot kan påvise, at den berører ham umiddelbart.
I betragtning af en ret uensartet praksis vedrørende prøvelse af lovligheden af agenturernes retsakter inden for rammerne af EF-traktaten anbefaler et flertal af diskussionskredsens medlemmer, at artikel 230 ændres, så den også omfatter retsakter vedtaget af Unionens organer og agenturer.
Diskussionkredsen mener, at der skal findes midler til at gøre mekanismerne for sanktioner, hvis Domstolens domme ikke efterkommes, mere effektive og enklere. Der er fremsat følgende forslag, som et flertal i diskussionskredsen støtter:
- at styrke sanktionsmekanismen i artikel 228 ved, at en af de to faser eller begge faser, der går forud for indbringelse af sagen for Domstolen med henblik på gennemførelse af sanktioner, bortfalder, det vil sige fasen med en åbningsskrivelse og fasen med en begrundet udtalelse fra Komissionen.
- at give Kommissionen mulighed for at indbringe en sag for Domstolen med henblik på både (i samme procedure) en klage over manglende overholdelse af en forpligtelse, og at der pålægges sanktioner.
- at give Kommissionen ret til at fastslå en stats misligholdelse af en at de forpligtelser, den har i henhold til forfatningen, efter at denne stat har haft lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger. Staten skal herefter have lejlighed til at indbringe spørgsmålet for Domstolen med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse.
Med venlig hilsen
Eva Esmarch