Resumé af formøde for de nationale parlamentarikere 17/3

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræsentanter i Konventet

Resumé af formøde for de nationale

parlamentarikere den 17. marts 2003

Protokollerne om henholdsvis de nationale parlamenters rolle og anvendelse af nærhedsprincippet blev ganske kort berørt på de nationale parlamentarikeres formøde den 17. marts 2003, men diskussionen kom hovedsageligt til at dreje sig om tidsplanen for Konventets arbejde. Derudover blev formandens afrapportering til Det Europæiske Råd berørt, og den på det tidspunkt forestående krig mod Irak satte også et vist præg på diskussionen.

Præsidiemedlemmet John BRUTON kommenterede i sin ganske korte afrapportering fra Præsidiet, at Irak-krisen vil komme til at påvirke Konventets arbejde indirekte og evt. direkte, men at Giscard d'Estaing ved starten af Konventets møde ville understrege, hvor vigtigt det er, at Konventet fortsætter sit arbejde på trods af krisen. René VAN DER LINDEN påpegede, at den aktuelle politiske krise skal bruges til at sige "Én gang og aldrig mere", da så stor politisk splittelse er uacceptabelt; der er behov for at etablere nogle spilleregler, som sikrer, at enkelte EU-lande ikke udtaler sig uden en forudgående drøftelse med de øvrige EU-lande. Peter SKAARUP bemærkede, at den aktuelle Irak-krise illustrerer, at en fælles udenrigspolitik i EU ikke i det lange løb vil være mulig, og at han fandt det vigtigt at understrege, at det er naivt at tro, at det er muligt at nå frem til fælles holdninger. David HEATHCOAT-AMORY tilsluttede sig Peter Skaarup, idet han bemærkede, at institutionelle strukturer ikke kan erstatte politisk vilje.

John BRUTON gav udtryk for, at han ikke kunne orientere om, hvad Giscard d'Estaing ville sige på Det Europæiske Råds møde, men at han forestillede sig, at Giscard d'Estaing havde tænkt sig at forlægge de udestående institutionelle spørgsmål i Konventet, men formentlig ikke havde tænkt sig at drage nogle konklusioner. Flere af medlemmerne udtrykte bekymring for, hvad Giscard d'Estaing ville sige på topmødet. Blandet andet René VAN DER LINDEN påpegede, at det over for formanden burde understreges, at han ikke kan give udtryk for holdninger, som Konventet ikke står inde for, mens Eleni MAVROU fra Cypern understregede, at det er tydeligt, at der ikke i Konventet er konsensus i relation til institutionerne, og at det derfor ikke stod hende klart, hvad det var Giscard d'Estaing ville rapportere til Det Europæiske Råd.

René VAN DER LINDEN rejste spørgsmålet om tidsplanen for Konventets arbejde og gav udtryk for, at det er nødvendigt at holde fast ved den nuværende tidsplan, og at Konventet i stedet bør arbejde langt mere effektivt. Flere medlemmer var enige heri – blandt andre Eleni MAVROU og Lamberto DINI, der påpegede vigtigheden af, at Konventet gør sit arbejde færdigt til sommer, og at regeringskonferencen starter allerede i 2003 så tidligt som muligt efter at Konventet har gjort sit arbejde færdigt.

Peter SKAARUP gav udtryk for, at Konventet bør anvende den tid, som er nødvendig til at færdiggøre sit arbejde, men at der samtidig bør gå et vist tidsrum, før regeringskonferencen starter. Også David HEATHCOAT-AMORY støttede op om dette, ligesom Józef OLEKSY fra Polen understregede vigtigheden af, at der bliver tid til at formidle Konventets resultater til befolkningerne, og at der går mindst 6 måneder fra Konventets arbejde er slut til regeringskonferencen starter. Sören LEKBERG understregede, at forslaget om en periode på 6 måneder fra Konventets arbejde er slut til regeringskonferencen starter ikke vil forsinke forløbet, men give befolkningerne tid til at forholde sig til resultatet.

Den græske formand for de nationale parlamentarikere forsøgte i løbet af mødet at lede diskussionen ind på andre emner end tidsplanen for Konventets arbejde, idet han påpegede, at spørgsmålet om tidsplanen ikke er rejst, og at det ikke er op til Konventet at træffe beslutning om tidspunktet for regeringskonferencens start. John BRUTON bemærkede afslutningsvis, at denne beslutning ligger hos stats- og regeringscheferne, og at Konventet ikke har indflydelse på denne sag.

Gisela STUART opfordrede endnu en gang de nationale parlamentarikere til at fremføre deres synspunkter om protokollerne om henholdsvis de nationale parlamenters rolle og anvendelse af nærhedsprincippet. Hun opfordrede specielt medlemmerne til at kræve, at der bør være en frist på 6 uger fra et forslag fremsættes til Rådet kan handle – således at Rådet udelukkes fra at kunne indgå aftaler allerede på dette stadie i beslutningsprocessen. Gisela Stuart gav udtryk for, at det er vigtigt, at COSAC nævnes i den nye forfatningstraktat, men hvad COSAC vil, kan besluttes senere, og det er ikke relevant at have med i en forfatning. Gisela STUART påpegede yderligere, at mekanismen til overvågning af nærhedsprincippet efter hendes opfattelse bør styrkes. David HEATHCOAT-AMORY tilsluttede sig dette synspunkt.

Med venlig hilsen

Marianne Treumer Ammitzbøll