Grønbog fra Kommissionen om europæisk inkassoproces

Fremgangsmåden er imidlertid dyr og langsommelig og belaster i øvrigt domstolene med sager, der ikke indeholder reelle konflikter. Ved krav af mindre værdi vil det derfor ofte være billigere for kreditor blot at afskrive tilgodehavendet, hvilket uvederhæftige debitorer kan spekulere i. Omkostningerne ved inddrivelse er endvidere tilsvarende større i det omfang, der er et grænseoverskridende element inde i billedet.

Det er på denne baggrund, at Kommissionen har udarbejdet sin grønbog "om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi." Grønbogen indeholder ikke konkrete initiativer i form af forslag til direktiver eller konkrete bestemmelser, men gennemgår de to områders vigtigste elementer og stiller i den forbindelse i alt 46 spørgsmål, som der kan tages udgangspunkt i ved en eventuel afgivelse af høringssvar til Kommissionen.

Ifølge Kommissionen kan mulighederne for effektivt at inddrive gæld være af afgørende betydning for forretningsdrivende i EU. Manglende eller for sen betaling af tilgodehavender kan belaste særlig små og mellemstore virksomheders solvens betragteligt, hvilket kan have fatale konsekvenser for virksomheden og dermed også for virksomhedens arbejdspladser.

I alt 11 medlemslande har i dag særlige procedurer for betalingspåbud. Når Kommissionen alligevel mener det er nødvendigt med et EU-initiativ på området, skyldes det, at forskelle i procedurerne for inddrivelse af ubestridte krav fra det ene land til det andet ifølge Kommissionen kan udgøre en konkurrenceforvridende faktor. En virksomhed etableret i et land med effektive inddrivelsesprocedurer vil alt andet lige have en konkurrencemæssig fordel i forhold til en virksomhed etableret i et land, hvor inddrivelse af tilgodehavender er væsentlig mere besværlig.

Hertil kommer de grænseoverskridende sager, hvor omkostninger og udbytte ved at inddrive ubestridte økonomiske krav i endnu højere grad kan være ude af proportioner grundet udgifter til oversættelse, advokater i begge lande, rejseomkostninger m.m. Dermed stilles uvederhæftige skyldnere fordelagtigt i grænseoverskridende sager, hvilket kan afholde virksomheder fra at udvide deres aktiviteter ud over deres hjemlands grænser og dermed begrænse samhandlen mellem medlemsstaterne.

Kommissionen anfører på den baggrund i grønbogen, at et "harmoniseret EF-betalingspåbud kunne være et stort skridt på vejen til bedre og lettere adgang til effektiv retspleje".

Etableringen af en EU-procedure for betalingspåbud forudsætter en stillingtagen til en lang række forhold af teknisk-juridisk karakter (krav til kreditors dokumentation, regler for forkyndelse, appel og kontradiktion, regler for tvangsfuldbyrdelse, eventuel øvre grænse for kravets værdi, brug af IT o.m.a.). I grønbogen rejser Kommissionen derfor en række spørgsmål, der kan indgå i den videre debat om emnet.

Ligesom en hurtig og billig inddrivelse af ubestridte krav har væsentlig betydning for særligt små og mellemstore virksomheder, har også en hurtig afgørelse i egentlige retssager om småkrav betydning for små og mellemstore virksomheder såvel som for forbrugerne. Det kan være erstatningssager i forbindelse med trafikuheld, sager vedrørende mangelfulde varer købt i et andet medlemsland eller på Internettet, ubetalte hotelregninger, uopfyldte kontraktuelle forpligtigelser m.m.

Er retssystemet for dyrt, langsomt og besværligt, skal der være tale om sager af betydelige værdi, før det er økonomisk rationelt at starte en retssag. Dermed opgiver mange - forbrugere såvel som virksomheder - på forhånd at ty til domstolene, uanset om de har et berettiget krav eller ej.

Derfor har en række medlemslande - dog ikke Danmark - indført forenklede procesregler for de såkaldte småkrav. Formålet med en småkravsprocedure er at undgå langvarige og dyre procedurer for småkrav og derved sikre, at det kan betale sig at anlægge sag om disse – formålet er med andre ord at sikre en bedre "access to justice" (adgang til retfærdighed).

Ifølge Kommissionen spiller mulighederne for en hurtig og billig afgørelse af retssager en betydelig rolle for den grænseoverskridende samhandel. Manglende kendskab til andre landes retssystemer og deraf følgende behov for yderligere advokatbistand, tidskrævende forkyndelse af retslige dokumenter i andre lande end det, hvor sagen verserer samt oversættelsesudgifter, er blandt de faktorer, der angiveligt øger omkostningerne ved at føre retssag over grænserne. Hvis det land, hvor sagen føres, herudover ikke har forenklede procesregler for småkrav, vil der typisk ikke være økonomisk fornuft i at føre sager om småkrav.

Kommissionen vil vurdere behovet for tiltag på fællesskabsplan på området. Et af formålene med grønbogen er derfor at skaffe yderligere oplysninger om hvorledes de eksisterende småkravsprocedurer fungerer. I givet fald vil en harmoniseret småkravsprocedure ifølge Kommissionen indgå fint i det regelværk, der allerede nu er stablet på benene, særligt de fælles regler om forkyndelse. En ubestridt retsafgørelse i en småkravsprocedure vil endvidere udgøre et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument, når den foreslåede Rådsforordning om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav er blevet vedtaget.

Som nævnt ovenfor er Danmark ikke umiddelbart omfattet af Kommissionens initiativer på det civilretlige område på grund af det danske forbehold. Men ligesom Danmark har anmodet om parallelaftaler for så vidt angår Bruxelles I-forordningen (om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område) og Forkyndelsesforordningen (om forkyndelse i medlemsstaterne af retslig og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager) kan det forventes, at Danmark kunne have interesse i at anmode om parallelaftaler på de ovenfor beskrevne områder.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Småsagsudvalget i 1997 fremkom med en betænkning med titlen "Småssagsproces – Inkassoproces", der netop omhandler behovet for at indføre enklere og bedre regler på de i grønbogen beskrevne områder. Der er endvidere i indeværende samling fremsat beslutningsforslag fra Enhedslisten (B66) om gennemførelse af en særlig Inkassoproces, hvis principper og overvejelser er i tråd med grønbogens.

5. Høringsfrist

Høringsfristen for kommentarer til grønbogen er sat til 31. maj 2003.