Resumé af formøde for de nationale parlamentarikere 6/2-03

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræsentanter i Det Europæiske Konvent

Formanden for de nationale parlamentarikeres gruppe, Paraskevas AVGERINOS, oplyste indledningsvist, at de første 16 artikler til en forfatningstraktat ville blive omdelt ved dette konventsmøde. Præsidiet havde fastsat en frist på en ugestid for indlevering af skriftlige ændringsforslag, hvorefter Præsidiet i slutningen af februar vil udsende reviderede tekster vedrørende de første 16 artikler. Der vil også komme forslag til yderligere artikler. Det blev oplyst, at Præsidiet ikke havde taget endelig stilling til, hvordan ændringsforslagene skulle offentliggøres. En del nationale parlamentarikere kritiserede Præsidiets fremgangsmåde og nærede bekymring for, at Konventet udviklede sig til et gummistempel for Præsidiets beslutninger. Henrik Dam KRISTENSEN udtrykte således utilfredshed med, at Konventet først samme dag ville få en række udkast til artikler til den ny traktat, som ikke kunne drøftes på konventsmødet. Han opfordrede til, at at Konventets medlemmer fremover fik udleveret artiklerne i god tid inden konventsmøderne. Gisela STUART oplyste, at Præsidiet havde erkendt, at der var behov for flere præsidiemøder fremover, hvorfor man kunne forvente, at de næste forslag til artikler ville blive præsenteret hurtigere end tidligere forudset.

Formanden for forfatningsudvalget i Europa-Parlamentet, Giorgio NAPOLITANO, kommenterede de tre første afsnit i den nye traktat. Han oplyste bl.a., at det demokratiske underskud skal nedbringes, og at gennemsigtigheden og nærheden til borgerne skal fremmes. Han anbefalede regelmæssige møder mellem fagudvalg fra de nationale parlamenter og Europa-Parlamentets udvalg.

Det græske parlamentsmedlem Paraskevas AVGERINOS bød som formand velkommen til formødet for de nationale parlamentarikere, som startede kl. 11.45. Han oplyste, at der først ville være en briefing fra de seneste møder i Præsidiet, og at formanden for Europa-Parlamentets forfatningsudvalg, Giorgio Napolitano, i overensstemmelse med beslutningen på sidste møde herefter var inviteret til en generel drøftelse og gensidig udveksling af synspunkter.

Paraskevas AVGERINOS indledte dette punkt med at oplyse, at de første 16 artikler til en forfatningstraktat ville blive omdelt fredag den 7. februar 2003. Præsidiet havde endvidere fastsat en frist for indlevering af skriftlige ændringsforslag til fredag den 14. februar 2003, hvorefter Præsidiet vil udsende reviderede tekster vedrørende de første 16 artikler i slutningen af februar. Konventssekretariatet ville samtidig arbejde på at udforme de næste artikler, som ligeledes ville blive udsendt inden udgangen af februar. Der var brugt meget tid på at udarbejde kompetenceartiklerne i traktatudkastet, og først på et møde i Præsidiet onsdag den 5. februar 2003 var der til fleres store overraskelse opnået enighed om artiklerne. Undervejs havde der været nogen uenighed om udformningen af kompetenceartiklerne, især fordi Kommissionen var imod at definere kategorier af kompetencer, som foreslået i Christophersen-rapporten. Alojz PETERLE (Præsidiet) oplyste supplerende, at Præsidiet i alt havde drøftet kompetencespørgsmålet på 5 møder, og at der havde været mange synspunkter vedrørende dette. Til sidst var man så blevet enige om et forslag til artikler. Alojz Peterle nævnte i den forbindelse, at Henning Christophersen ikke havde deltaget i det pågældende møde.

Lord (John) TOMLINSON (UK) undrede sig over, at Præsidiet i modsætning til tidligere oplysninger overvejede et kompetencekatalog – i modstrid med Christophersen-rapporten. I givet fald måtte Præsidiet redegøre for, hvorfor udkastet til artikler om kompetencer afveg fra arbejdsgruppens beslutninger. John BRUTON (Præsidiet) bemærkede hertil, at Præsidiet løbende forsøgte at give så korrekte oplysninger som muligt. Man måtte dog være opmærksom på, at traktatudkastets artikler om kompetencer var et kompromis mellem holdningerne i arbejdsgruppen, Præsidiet og Kommissionen, og at opremsningen af kompetencer i traktatudkastet ikke var en lukket liste, men en liste der ville kunne suppleres. Arbejdsgruppernes rapporter ville udgøre grundlaget for arbejdet i Præsidiet med at udforme traktatudkastets enkelte bestemmelser, men anbefalingerne fra arbejdsgrupperne ville ikke automatisk blive videreført, idet Præsidiet forbeholdt sig muligheden for at fravige dem.

Gisela STUART (Præsidiet) bemærkede, at i udkastet til traktatens artikel 1 – 16 ville der indgå en henvisning til en ny udgave af protokollen om nærhedsprincippet. Ifølge Præsidiets hidtidige drøftelser vi denne indrage anbefalingen af en "early-warning" mekanisme. Her vil man kunne tage højde for hendes forslag om, hvordan bestemmelserne om overvågning af subsidiaritetsprincippet kan gøres mere præcise, der som bekendt indeholder en ordning med et gult og et rødt kort. Hun opfordrede endnu en gang kraftigt de nationale parlamentarikere til at støtte hendes forslag og øve indflydelse nu, idet det var nu, de nationale parlamentarikere kunne og skulle blande sig vedrørende de nationale parlamenters fremtidige rolle, hvis man ønskede indflydelse på dette punkt. I anledning af kritikken af, at der i det udkast til de første 16 artikler, som ville blive offentliggjort, var medtaget kompetenceartikler, henledte hun opmærksomheden på, at Kommissionens medlemmer havde bevæget sig meget langt for at opnå et kompromis.

Henrik Dam KRISTENSEN udtrykte sin utilfredshed med, at Konventet først samme dag ville få en række udkast til artikler til den ny traktat, som ikke kunne drøftes på konventsmødet. Han opfordrede Præsidiets medlemmer til at sikre, at Konventets medlemmer fremover fik udleveret artiklerne i god tid inden konventsmøderne. Ellers ville Konventet blive sat ud af spillet. Han kunne i øvrigt støtte Gisela Stuarts forslag om et gult og et rødt kort. Der var ligeledes støtte til Gisela Stuarts forslag fra David HEATCOAT-AMORY (UK) og Lord MACLENNAN OF ROGART (UK).

Derimod kunne Caspar EINEM (Østrig) ikke tilslutte sig Gisela Stuarts forslag, idet han mente, at ideen om et rødt og et gult kort ville tynge processen. Det ville være det samme som at indføre et 3. kammer, og han vurderede ikke, at der var behov for en sådan nødbremse. Jürgen MEYER (BDR) var enig heri, idet han bemærkede, at forslaget allerede var blevet fremsat i forbindelse med arbejdet i arbejdsgruppen, men var blevet forkastet.

Lord MACLENNAN OF ROGART (UK) tilsluttede sig Henrik Dam Kristensens kritik og mente, at fremtidige udkast til artikler skulle sendes til Konventets medlemmer senest 10 dage før et konventsmøde, så medlemmerne kunne udarbejde ændringsforslag inden drøftelsen i Konventet. Han foreslog i øvrigt, at man på Konventets møder på en eller anden måde fik markeret, hvad der var konsensus om. Det skulle ikke ske ved en egentlig afstemning, men eventuelt som en håndsoprækning i forbindelse med debatterne. Det var især det forhold, at kompetencekataloget nu var dukket op i Præsidiets forslag til traktatartikler, der generede ham, idet der havde været et stort flertal imod et kompetencekatalog.

Lord TOMLINSON (UK) gav udtryk for sin store utilfredshed med oplysningerne på morgenens briefing om præsidiemødet den 5. februar, hvor en embedsmand fra Konventssekretariatet havde oplyst, at artiklerne 1 – 16 ville blive offentliggjort, men ikke drøftet ved dette konventsmøde, hvorefter Konventets medlemmer havde en uge til at stille ændringsforslag. Det kunne end ikke oplyses, om ændringsforslagene ville blive offentliggjort. Lord Tomlinson mente, at denne arbejdsform var en skandale, der reducerede Konventet til et gummistempel.

John BRUTON (Præsidiet) bekræftede oplysningerne om fristen for at stille ændringsforslag til artikel 1 – 16. Han oplyste samtidig, at Præsidiet ikke havde taget endelig stilling til, hvordan ændringsforslagene skulle offentliggøres, idet ændringsforslagene skulle grupperes m.m. inden offentliggørelsen. Han opfordrede i øvrigt til, at de nationale parlamentarikere indtog en mere positiv rolle og kom med flere positive bidrag i processen fremover.

Gisela STUART (Præsidiet) oplyste afslutningsvist, at Præsidiet havde erkendt, at der var behov for flere præsidiemøder fremover, hvorfor man kunne forvente, at de næste forslag til artikler ville blive præsenteret hurtigere end tidligere forudset.

Formanden for forfatningsudvalget i Europa-Parlamentet, Giorgio NAPOLITANO, oplyste, at han havde fået den næsten umulige opgave at kommentere de tre første afsnit i den nye traktat – det vil sige afsnittene om Unionens værdier og mål, om de grundlæggende rettigheder og unionsborgerskabet og om Unionens beføjelser – umiddelbart før Præsidiets udkast til de første 16 artikler forelå. Napolitano kom herefter med en længere historisk udredning, hvorunder der var almindelig udvandring af konventsmedlemmer. Han oplyste blandt andet, at det demokratiske underskud skulle nedbringes, at gennemsigtigheden skal øges, og at nærheden til borgerne skal fremmes. Han anbefalede i forlængelse heraf Europa-Parlamentets forslag om regelmæssige møder mellem fagudvalg fra de nationale parlamenter og Europa-Parlamentets udvalg – eventuelt ved at der blev udarbejdet en aftale mellem de to typer udvalg om sådanne møder.

Napolitano understregede, at de nationale parlamenter skal styrkes ved, at de kan gribe ind over for regeringerne, inden disse træffer beslutninger. Endvidere bemærkede han, at kommissionsformanden fremover bør vælges af et andet overnationalt organ, nemlig Europa-Parlamentet. Det skal ikke ske ved, at alle Europæiske partier fremlægger forslag hertil, men ved at forskellige ny koalitioner i Europa-Parlamentet opstiller kandidater.

Han inviterede endvidere de nationale parlamentarikere til at deltage i det kommende møde i forfatningsudvalget, hvor også den tyske og den franske udenrigsminister ville deltage.

Marietta GIANNAKOU (Grækenland) bemærkede, at det måtte være op til de enkelte lande at beslutte, hvorledes beslutningskompetencen skulle fordeles mellem regeringen og de nationale parlamenter. I Danmark havde Folketinget eksempelvis stor magt i forhold til regeringen, hvilket ikke var tilfældet i Grækenland. I øvrigt mente hun, at de nationale parlamenter skulle spille en væsentlig rolle, idet de var forbindelsen til borgerne.

Lord MACLENNAN OF ROGART (UK) støttede forlaget om, at Europa-Parlamentet skal vælge formanden for Kommissionen, og udtrykte skepsis over for at lade de nationale parlamentarikere deltage i et valgkollegium ved valg af formand for kommissionen.

Næste møde

Formanden for de nationale parlamentarikere, Paraskevas AVEGERINOS (Grækenland), afsluttede med at oplyse, at næste møde for de nationale parlamentarikere holdes torsdag den 27. februar 2003. På dette møde vil de første 18 artikler til traktaten blive drøftet. Der vil endvidere blive inviteret to eksperter i forfatningsret til mødet, nemlig den tidligere formand for det franske forfatningssudvalg, Favoreu, og formanden for det græske forfatningsudvalg, Mavrias.

Mødet sluttede kl. 13.10.

Med venlig hilsen

Eva Esmarch