2. udkast til debatoplæg ver. nationale parlamenters rolle

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Efter aftale med udvalgsformanden omdeles herved 2. udkast til debatoplæg om de nationale parlamenters rolle i den fremtidige EU-traktat med henblik på drøftelse på COSAC-formandsmødet i Bruxelles 28. januar 2003.

Med venlig hilsen

Irli Plambech

De nationale parlamenters rolle og det interparlamentariske samarbejde i fremtidens EU drøftes i Konventet, der skal forberede regeringskonferencen i 2004. Konventet forventes at færdiggøre sit arbejde medio 2003. Det følgende er Europaudvalgets debatoplæg til COSAC’s formandsmøde den 28. januar 2003, hvor medlemslandene er bedt om at komme med forslag til konventet om de nationale parlamenters fremtidige rolle. Det forudsættes i debatoplægget, at reformen af COSAC bliver gennemført, samt at reformen vil udgøre en vigtig del af de nationale parlamenters fremtidige rolle i EU’s arkitektur.

Debatoplægget følger to overordnede spor: Det første spor vedrører inkorporeringen af reformen af COSAC i den nye traktat, mens det andet spor vedrører behovet for en yderligere inddragelse af de nationale parlamenter i europapolitikken.

--- ooo ---

Af hensyn til EU’s demokratiske legitimitet bør de nationale parlamenter spille en mere aktiv og synlig rolle i europapolitikken. I den forbindelse bemærkes det, at i et udvidet EU vil der på europæisk plan være omkring 10.000 nationale parlamentarikere og omkring 700 Europaparlamentarikere som bindeled til landenes befolkninger.

Der er i dag et øget folkeligt krav om at EU skal være mere demokratisk, mere åbent og gennemsigtigt. Dette folkelige krav skyldes i høj grad at flere og flere EU-beslutninger har konsekvenser for den enkelte borgers hverdag. Dermed stiger behovet hos den enkelte borger for at kunne forstå formålet med og beslutningsprocessen bag en EU-beslutning. Samtidig følger et naturligt ønske om medindflydelse, deltagelse i og orientering om den debat, der er en naturlig del af enhver demokratisk funderet beslutning.

En bedre "forankring" af og medejerskab til EU’s beslutninger i medlemsstaterne er derfor et spørgsmål af stor betydning. En øget integration af europapolitikken i de nationale parlamenters arbejde er en forudsætning for EU’s demokratiske legitimitet, samt tillige en forudsætning for at bringe EU tættere på borgerne.

Det drejer sig ikke om konkurrence mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. Hver part spiller en særskilt og vigtig rolle, ligesom begge er enige om den fælles målsætning om at bringe EU tættere på borgerne og således bidrage til at øge Unionens demokratiske legitimitet.

EU kan først og fremmest gøres mere demokratisk ved:

På den baggrund kan det konstateres, at de nationale parlamenter spiller en afgørende rolle i forbindelse med en styrkelse af demokratiet i EU. Det er derfor væsentligt, at Konventet i sit arbejde med den nye traktat tager højde herfor, og giver plads til at styrke de nationale parlamenters rolle som bindeled mellem EU og befolkningerne på nationalt plan. Behovet for at de nationale parlamenter har indsigt i deres respektive regeringers EU-politik bliver særligt væsentlig i forbindelse med, at medlemslandenes regeringer går fra at være den udøvende magt på nationalt plan til at have lovgivende magt i Rådet.

På et mere konkret plan foreslås det, at COSAC’s bidrag til Konventet omkring en styrkelse af de nationale parlamenter rolle i EU følger to spor:

Det foreslås, at COSAC-reformen inkorporeres i den nye Traktat.

COSAC har i forbindelse med reformen vedtaget en række principper (minimumsstandarder) for de nationale parlamenters behandling af EU-sager ("Copenhagen Parliamentary Guidelines), ligesom COSAC nu kan vedtage bidrag med flertal i modsætning til tidligere, hvor der krævedes enstemmighed. Herudover har en arbejdsgruppe under COSAC anbefalet oprettelsen af et mindre, teknisk sekretariat for COSAC for at styrke COSAC's effektivitet.

Konventets arbejdsgrupper har fremsat en række forslag til styrkelse af de nationale parlamenters rolle på konkrete områder. COSAC bør i kraft af sin rolle som samarbejdsorgan for de nationale parlamenters europaudvalg have en afklaret holdning til disse forslag.

Det drejer sig for eksempel om en bedømmelse af subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet ("early-warning-mekanismen"). Det foreslås, at man i traktaten fastlægger og tydeliggør den rolle som de nationale parlamenter skal spille i forhold til en bedømmelse af subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet. Den gældende EU-traktats protokol nr. 30 vedrørende anvendelsen af proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet samt protokol nr. 9 om de nationale parlamenters rolle bør tilrettes i overensstemmelse hermed.

Det drejer sig endvidere om spørgsmålet om at styrke dialogen mellem Kommissionen og COSAC vedrørende Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram. En sådan styrkelse kunne ske ved at fastlægge rammerne herfor i Traktaten (protokollen).

COSAC bør også overveje, hvorledes de nationale parlamenter kan inddrages i brugen af den åbne koordinationsmetode som reguleringsmetode i EU. Det er nødvendigt at inddrage det nationale niveau for at metoden skal få den fulde effekt.

De nationale parlamenters fagudvalg skal i langt højere grad end i dag inddrages i europapolitikken, både i det enkelte parlament og i COSAC. COSAC bør derfor støtte forslaget fra Konventets arbejdsgruppe IV om, at COSAC fremover kan udgøre en platform for det interparlamentariske samarbejde også mellem de nationale parlamenters fagudvalg.

I den sammenhæng bør det overvejes, hvorledes de nationale parlamenter kan spille en mere aktiv rolle i forbindelse med den nødvendige parlamentariske kontrol af EUROPOL og den Fælles Udenrigs- og SikkerhedsPolitik.

Såfremt det nuværende system med et roterende formandskab for Rådet ændres, vil det være nødvendigt at COSAC tilpasser sin ledelsestruktur. Det foreslås , at COSAC fastholder en trojka-lignende struktur og derudover vælger sin formand for en periode på et halvt år som nu, et år eller længere. Formandsskabet kunne gå på skift mellem 3 grupper af lande – små lande, mellemstore lande og store lande – efter kriterier baseret på ligeværdighed mellem landene. Formandsskabet består således af en repræsentant fra hver af disse grupper, samt en repræsentant fra Europa-Parlamentet.

III - Spørgsmålet om etableringen af en Kongres.

Præsidenten for Det Europæiske Konvent Valéry Giscard d’Estaing, har fremsat et forslag om dannelse af en "Europæisk Kongres". På nuværende tidspunkt foreligger der ikke meget konkrete forslag til Kongressens udformning.

Fra dansk side ønsker vi at støtte en styrkelse af parlamentarisme og demokrati i EU. Vi er imod dannelsen af nye EU-institutioner herunder etablering af organer, der med deltagelse af nationale parlamenter vil kunne indebære risiko for dobbeltarbejde i forhold til COSAC’s opgaver. Der er derfor behov for en afklaring af en række forhold i relation til en eventuel Kongres. Etablering af en form for valgkollegium forudsætter at et sådant organs opgaver nøje koordineres med COSAC’s opgaver.

Der er for det første behov for en nærmere diskussion af hvilke formål kongressen vil skulle tjene, hvilke opgaver den vil skulle varetage og hvilken kompetence kongressen eventuelt skal tildeles. Skal kongressen f.eks. have til opgave at udvælge personer til centrale poster i de europæiske institutioner som f.eks. formanden for Rådet, Kommissionens formand, præsidenten for EU-Domstolen eller chefen for Den Europæiske Centralbank? I så fald vil det nødvendigvis kræve ændringer af de gældende udvælgelsesprocedurer, der i dag bl.a. varetages af Rådet og Europa-Parlamentet.

Endvidere skal en række praktiske spørgsmål vedrørende kongressens ledelse, dets mødested og mødefrekvens også diskuteres nærmere.

Det må også diskuteres hvem der skal være repræsenteret i kongressen, og hvordan de skal vælges. Skal der eksempelvis være ligelig repræsentation mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet? Det skal også afklares efter hvilke principper stemmevægtene skal fastlægges. Skal det for eksempel ske efter principperne som anvendes i Rådet, i Europa-Parlamentet eller i Konventet?

Det må også afklares, om regeringerne skal være repræsenteret i Kongressen.

Det kan overvejes at lade medlemskredsen af et reformeret COSAC indgå som medlemmer af Kongressen af hensyn til sammenhængen og kontinuiteten med det løbende interparlamentariske samarbejde. I så fald skal arbejdsopgaverne koordineres med COSAC’s andre opgaver. Hvis ikke Kongressen skal udvikle sig til en permanent institution er det yderligere nødvendigt, at Kongressens opgaver er veldefinerede, konkrete og tidsafgrænsede.