Resumé af rapport fra Konventets arbejdsgruppe VII om EU's optræden udadtil

udvalgets medlemmer og stedfortrædere samt

de danske repræsentanter i Konventet

Den endelige rapport fra Konventets arbejdsgruppe VII om EU’s optræden udadtil – afgivet den 16. december 2002 og efterfølgende drøftet i plenum den 20. december 2002 – foreligger nu på dansk. Der henvises til info-note I 89, hvori Konventets plenumdebat om rapporten kort er resumeret. Den endelige rapport er vedlagt denne info-note.

Rapporten er udarbejdet under ledelse af næstformand i Præsidiet Jean-Luc DEHAENE. Regeringens repræsentant Henning CHRISTOPHERSEN samt Folketingets repræsentant Henrik Dam KRISTENSEN har deltaget i arbejdsgruppen. Gruppen har afholdt 8 møder, heraf et fællesmøde med arbejdsgruppe VIII om forsvar. Den Høje Repræsentant Javier Solana samt kommissærerne Pascal Lamy (handel) og Poul Nielson (udvikling) er blevet hørt.

Udgangspunktet for diskussionerne i gruppen har været en grundlæggende erkendelse af, at globaliseringens udfordringer og den øgede gensidige afhængighed mellem Unionens medlemslande og regioner stiller krav til EU om at styrke sin internationale rolle såvel økonomisk som politisk. Det centrale spørgsmål har derfor været ikke været om, men hvordan EU vil kunne spille en stærkere rolle, og hvordan Unionen vil kunne organisere sig mere effektivt for at fremme de grundlæggende værdier, forsvare fælles interesser og bidrage til de overordnede mål om fred, sikkerhed og bæredygtig udvikling.

Gruppen anbefaler, at en ny traktat vil samle alle relevante artikler, som omhandler forskellige aspekter af EU’s eksterne politikker, i ét kapitel, dog uden at ændre de eksisterende procedurer for de forskellige politikområder.

Der var udbredt konsensus om behovet for tydeligt at definere de grundlæggende principper og overordnede mål, der ligger til grund for EU’s optræden udadtil.

Efter indskrivelsen i traktaten af de overordnede principper og målsætninger, anbefales det, at Det Europæiske Råd (DER) definerer Unionens strategiske mål og interesser samt strategier til at forfølge disse. Udenrigsrådet vil være ansvarlig for implementeringen. Herefter vil DER jævnligt skulle vurdere, i hvilket omfang Unionens mål og interesser realiseres.

Gruppen anbefaler en traktatfæstelse af, at EU har kompetence til at indgå aftaler, der omhandler spørgsmål, som hører under dets interne kompetence. Afgørelser om sådanne aftaler bør som udgangspunkt kunne træffes med kvalificeret flertal.

Der skal ifølge rapporten sikres bedre sammenhæng mellem de udenrigspolitiske beslutninger på den ene side og anvendelsen af instrumenter i relationerne udadtil. I den forbindelse bør man se nærmere på rollefordelingen mellem den højtstående FUSP-repræsentant og kommissæren for eksterne forbindelser.

Flere modeller for en mere effektiv organisering har været drøftet, men et flertal i gruppen anbefaler en løsning hvor begge hverv udøves af "Europas repræsentant udadtil". Denne person vil skulle udpeges af Det Europæiske Råd, med godkendelse af Kommissionens formand og tilslutning fra Europa-Parlamentet. Det anbefales, at denne repræsentant modtager direkte mandater fra Rådet og bør have initiativret på FUSP-området. Samtidig anbefales, at repræsentanten udadtil også bliver medlem af Kommissionen, helst som næstformand.

En række medlemmer påpeger, at deres tilslutning til forslaget afhænger af, at der findes en tilfredsstillende løsning på hele spørgsmålet om de institutionelle rammer.

For at øge effektiviteten i EU’s tjenestegrene anbefales oprettelsen af en fælles tjeneste, som skal fungere med referat til den nye funktion som EU’s repræsentant udadtil. Endvidere foreslås oprettelsen af et diplomatisk akademi og en diplomatisk tjeneste på EU-plan, der skal fungere sideløbende med medlemsstaternes.

Gruppen tilskynder en proaktiv FUSP-politik og støtter størst mulig anvendelse af kvalificeret flertal og af bestemmelser, der giver mulighed for en vis fleksibilitet så som "konstruktiv afståelse". Indenfor handelspolitikken anbefales, at kvalificerede flertalsafgørelser gøres til den generelle norm.

Udviklingssamarbejdspolitikken bør ifølge rapporten forenkles og målrettes bedre. Det anbefales, at der skabes bedre sammenhæng mellem udviklingssamarbejde og andre aspekter af EU’s optræden udadtil.

Gruppen konstaterer, at det nuværende finansieringsgrundlag for FUSP er for

lille, og at procedurerne ikke giver mulighed for omgående finansiering. Det anbefales derfor, at EU’s repræsentant udadtil tildeles tilstrækkelige midler til at der kan reageres hurtigt, og at vedkommende ligeledes bør have en vis selvstændighed med hensyn til at kunne finansiere de nødvendige aktiviteter indenfor det afgivne mandats rammer.

Gruppen anbefaler, at Rådet gives en traktatfæstet bemyndigelse til at indlede forhandlinger, udstede forhandlingsdirektiver og indgå aftaler samt til at angive, hvem der handler på EU’s vegne, afhængigt af de enkelte aftalers indhold.

Under denne overskrift præsenteres en række anbefalinger, der overordnet sigter mod at EU’s medlemsstater i højere grad koordinerer deres holdninger i internationale sammenhænge.

Det foreslås også, at de lande der tilhører euroområdet kun bør have én enkelt repræsentation i internationale finansielle institutioner.

Med venlig hilsen

Peter Riis