EU-Kommissionens analyse af beskæftigelsessituationen i EU og Danmark
Europaudvalget
(Info-note I 76)
(Offentligt)
_____________________________________________
AMU, Alm. del - bilag 116
(Løbenr. 6886)
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og Europaudvalg
Christiansborg, den 12. december 2002
EU-konsulenten
Til
udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
EU-Kommissionens analyse af beskæftigelsessituationen i EU og Danmark.
EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet opfordrer til, at Folketinget skal inddrages i udarbejdelsen af den nationale handlingsplan for beskæftigelsen.
1. Indledning
EU-Kommissionen har den 13. november 2002 fremlagt sin årlige analyse af beskæftigelsessituationen i EU's medlemslande. Vurderingen er foretaget på grundlag af medlemslandenes nationale handlingsplaner for beskæftigelsen for år 2002. Kommissionen peger på områder, hvor den europæiske og de nationale beskæftigelsespolitikker bør forbedres. Nedenfor beskrives i afsnit 2 kort de vigtigste elementer i Kommissionens vurdering for EU generelt og for Danmark.
Den europæiske beskæftigelsesstrategi skal nu efter 5 år evalueres. I afsnit 3 redegøres kort for Kommissionens og Europa-Parlamentets holdning til Folketingets rolle i den forbindelse.
2. Analyse af beskæftigelsessituationen
Nedennævnte tal fremgår af bilag 1, som angiver tallene for en række udvalgte nøgleindikatorer for beskæftigelsessituationen i EU generelt og i Danmark.
EU generelt
Selvom det økonomiske klima er blevet mindre gunstigt, så ser beskæftigelsen foreløbigt ud til at kunne klare afmatningen. Beskæftigelsesfrekvensen er steget med 0.6 pct. i EU (til 63,9 pct.) og arbejdsløsheden er faldet med 0,6 pct. (til 7,4 pct.). Men der stadig lang vej til de mål, som er fastsat i Lissabon-strategien (jf. tabel 2 i bilag 1).
Kommssionen anfører dog, at det europæiske arbejdsmarked fortsat har store strukturelle problemer, bl.a. er langtidsarbejdsløsheden for høj og beskæftigelsesfrekvensen for ældre er for lav. Generelt mangler de nationale handlingsplaner strategier for "aktiv aldring" og kvalitet i arbejdet. Regeringerne kritiseres også for at være for tøvende med at sætte klare og målbare nationale mål for beskæftigelsen.
Danmark
Generelt set mener Kommissionen, at Danmark klarer sig godt. På trods af lav økonomisk vækst på 1 pct. (mod 3 pct. i 2000) er den makroøkonomiske situation stadig positiv, og Danmark har fortsat en beskæftigelsesfrekvenser, der ligger et godt stykke over EU’s mål i henhold til Lissabon-processen. Væksten i beskæftigelsen på 0,2 pct. er lav og ledigheden har været stabil på 4,3 pct. Danmark ligger rigtigt pænt pl med hensyn til beskæftigelsesfrekvenserne, men dårligt placeret, når det gælder vækst i beskæftigelsen, antallet af selvstændige samt skattetrykket på arbejdskraft.
Kommissionen identificerer en række problemer, som Danmark bør tage fat i de kommende år. Det drejer sig om,
- at Danmark skal sørge for at få en tilstrækkelig arbejdsstyrke for at sikre vækstpotentiale.
- de igangværende reformer på skatteområdet og vedrørende integrationen af indvandrere følges nøje.
- at man på integrationsområdet bør være opmærksom på, at finde den rette balance mellem økonomiske incitamenter, samtidig med at social udstødelse undgås,
- at der på lang sigt vil opstå flaskehalse inden for visse sektorer (især sundheds- og undervisningssektoren samt den sociale sektor).
Kommissionens anbefalinger er stort set i overensstemmelse med politikanbefalingerne i Vismandsrapporten 2002. Rapporten anbefaler bl.a. at ændre dagpengesystemet, så tilskyndelsen til jobsøgningen og ansvarlig lønudvikling forstærkes under hensyn til ønsket om at bevare en ligelig indkomstfordeling, samt at øge erhvervsdeltagelsen for de 60-64 årige samt for indvandrere (jf. pkt. 1 og 3 ovenfor).
3. Fremtidens europæiske beskæftigelsesstrategi - Folketingets rolle
Kommissionen kommer i analysen af meddelelsen med bud på hovedelementerne i den revision af den europæiske beskæftigelsesstrategi, som skal foregå i foråret 2003. Kommissionen sætter tre (meget) generelle målsætninger op: øget beskæftigelse og arbejdsmarkedsdeltagelse, øget kvalitet og produktivitet i arbejdet samt fremme af et samfund, som inddrager alle.
Kommissionen anfører endvidere, at de nationale parlamenter bør inddrages i udarbejdelsen af og opfølgningen på de årlige nationale beskæftigelsesplaner. Kommissionen peger i den forbindelse på, at den europæiske beskæftigelsesstrategi ofte kun behandles internt i ministerierne.
Europa-Parlamentet peger ligeledes i en resolution af 25. september 2002 om Europa-Parlamentets holdninger til den fremtidige europæiske beskæftigelsesstrategi på, at parlamenterne bør inddrages. Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at foreslå Rådet og medlemslandene, at de årlige nationale handlingsplaner diskuteres i de nationale parlamenter.
4. Det videre forløb
Kommissionen vil i januar 2003 fremlægge en meddelelse om revisionen af den europæiske beskæftigelsesproces. Meddelelsen, og revisionen af beskæftigelsesprocessen i det hele taget, vil blive diskuteret på forårstopmødet i marts 2003. Herefter vil Kommissionen fremsætte forslag til de nye beskæftigelsesretningslinier for år 2003 i april 2003.
Med venlig hilsen
Vibeke Sylvest
Bilag 1
Tabel 1: Udvalgte nøgle indikatorer 2001, procenter
|
EU 2001 |
Bedst i EU |
Danmark 2001 (placering i EU) |
Danmark 2000 | |
|
Beskæftigelsesrate Mænd Kvinder |
63,9 73,0 54,9 |
76,2 82,8 72,0 |
76,2 (1) 80,2 (2) 72,0 (1) |
76,3 80,8 71,6 |
|
Ældres beskæftigelsesrate |
38,5 |
66,5 |
58,0 (2) |
55,7 |
|
Arbejdsløshed |
7,4 |
2,0 |
4,3 (6) |
4,7 |
|
Ungdomsarbejdsløshed |
7,1 |
2,7 |
5,9 (8) |
5,3 |
|
Langtidsarbejdsløshed |
3,3 |
0,5 |
0,9 (3) |
1,0 |
|
Vækst i beskæftigelsen |
1,2 |
5,6 |
0,2 (12) |
0,8 |
|
Selvstændige |
14,0 |
23,7 |
8,0 (14) |
8,2 |
|
Justeret skattetryk på arbejdskraft |
36,4 |
27,4 |
41,5 (11) |
- |
|
Skattetryk på lavtlønnede |
37,8 |
17,3 |
41,1 (11) |
- |
Kilde: EU-Kommissionens udkast til Fællesrapport for Beskæftigelsen 2002
Tabel 2: EU's beskæftigelsesmål for 2005 og 2010 samt situationen i 2001
|
|
2005 |
2010 |
Situationen i 2001 | |||
|
Samlet |
Kvinder |
Samlet |
Kvinder |
Samlet |
Kvinder | |
|
15-64 årige |
67 |
57 |
70 |
60 |
63,9 |
54,9 |
|
55-64 årige |
- |
- |
50 |
- |
38,5 |
- |
Kilde: Lissabon og Stockholm konklusionerne samt Kommissionens og Rådets Fælles Rapport for Beskæftigelsen 2002