Hjælpemenu

Hovedmenu

EU-Kommissionens analyse af beskæftigelsessituationen i EU og Danmark

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget
(Info-note I 76)
(Offentligt)
_____________________________________________
AMU, Alm. del - bilag 116 (Løbenr. 6886)

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og Europaudvalg

Christiansborg, den 12. december 2002

EU-konsulenten

 

Til

udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

 

 

 

 

EU-Kommissionens analyse af beskæftigelsessituationen i EU og Danmark.

EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet opfordrer til, at Folketinget skal inddrages i udarbejdelsen af den nationale handlingsplan for beskæftigelsen.

1. Indledning

EU-Kommissionen har den 13. november 2002 fremlagt sin årlige analyse af beskæftigelsessituationen i EU's medlemslande. Vurderingen er foretaget på grundlag af medlemslandenes nationale handlingsplaner for beskæftigelsen for år 2002. Kommissionen peger på områder, hvor den europæiske og de nationale beskæftigelsespolitikker bør forbedres. Nedenfor beskrives i afsnit 2 kort de vigtigste elementer i Kommissionens vurdering for EU generelt og for Danmark.

Den europæiske beskæftigelsesstrategi skal nu efter 5 år evalueres. I afsnit 3 redegøres kort for Kommissionens og Europa-Parlamentets holdning til Folketingets rolle i den forbindelse.

 

2. Analyse af beskæftigelsessituationen

Nedennævnte tal fremgår af bilag 1, som angiver tallene for en række udvalgte nøgleindikatorer for beskæftigelsessituationen i EU generelt og i Danmark.

EU generelt

Selvom det økonomiske klima er blevet mindre gunstigt, så ser beskæftigelsen foreløbigt ud til at kunne klare afmatningen. Beskæftigelsesfrekvensen er steget med 0.6 pct. i EU (til 63,9 pct.) og arbejdsløsheden er faldet med 0,6 pct. (til 7,4 pct.). Men der stadig lang vej til de mål, som er fastsat i Lissabon-strategien (jf. tabel 2 i bilag 1).

Kommssionen anfører dog, at det europæiske arbejdsmarked fortsat har store strukturelle problemer, bl.a. er langtidsarbejdsløsheden for høj og beskæftigelsesfrekvensen for ældre er for lav. Generelt mangler de nationale handlingsplaner strategier for "aktiv aldring" og kvalitet i arbejdet. Regeringerne kritiseres også for at være for tøvende med at sætte klare og målbare nationale mål for beskæftigelsen.

Danmark

Generelt set mener Kommissionen, at Danmark klarer sig godt. På trods af lav økonomisk vækst på 1 pct. (mod 3 pct. i 2000) er den makroøkonomiske situation stadig positiv, og Danmark har fortsat en beskæftigelsesfrekvenser, der ligger et godt stykke over EU’s mål i henhold til Lissabon-processen. Væksten i beskæftigelsen på 0,2 pct. er lav og ledigheden har været stabil på 4,3 pct. Danmark ligger rigtigt pænt pl med hensyn til beskæftigelsesfrekvenserne, men dårligt placeret, når det gælder vækst i beskæftigelsen, antallet af selvstændige samt skattetrykket på arbejdskraft.

Kommissionen identificerer en række problemer, som Danmark bør tage fat i de kommende år. Det drejer sig om,

  1. at Danmark skal sørge for at få en tilstrækkelig arbejdsstyrke for at sikre vækstpotentiale.
  2. de igangværende reformer på skatteområdet og vedrørende integrationen af indvandrere følges nøje.
  3. at man på integrationsområdet bør være opmærksom på, at finde den rette balance mellem økonomiske incitamenter, samtidig med at social udstødelse undgås,
  4. at der på lang sigt vil opstå flaskehalse inden for visse sektorer (især sundheds- og undervisningssektoren samt den sociale sektor).

Kommissionens anbefalinger er stort set i overensstemmelse med politikanbefalingerne i Vismandsrapporten 2002. Rapporten anbefaler bl.a. at ændre dagpengesystemet, så tilskyndelsen til jobsøgningen og ansvarlig lønudvikling forstærkes under hensyn til ønsket om at bevare en ligelig indkomstfordeling, samt at øge erhvervsdeltagelsen for de 60-64 årige samt for indvandrere (jf. pkt. 1 og 3 ovenfor).

3. Fremtidens europæiske beskæftigelsesstrategi - Folketingets rolle

Kommissionen kommer i analysen af meddelelsen med bud på hovedelementerne i den revision af den europæiske beskæftigelsesstrategi, som skal foregå i foråret 2003. Kommissionen sætter tre (meget) generelle målsætninger op: øget beskæftigelse og arbejdsmarkedsdeltagelse, øget kvalitet og produktivitet i arbejdet samt fremme af et samfund, som inddrager alle.

Kommissionen anfører endvidere, at de nationale parlamenter bør inddrages i udarbejdelsen af og opfølgningen på de årlige nationale beskæftigelsesplaner. Kommissionen peger i den forbindelse på, at den europæiske beskæftigelsesstrategi ofte kun behandles internt i ministerierne.

Europa-Parlamentet peger ligeledes i en resolution af 25. september 2002 om Europa-Parlamentets holdninger til den fremtidige europæiske beskæftigelsesstrategi på, at parlamenterne bør inddrages. Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at foreslå Rådet og medlemslandene, at de årlige nationale handlingsplaner diskuteres i de nationale parlamenter.

4. Det videre forløb

Kommissionen vil i januar 2003 fremlægge en meddelelse om revisionen af den europæiske beskæftigelsesproces. Meddelelsen, og revisionen af beskæftigelsesprocessen i det hele taget, vil blive diskuteret på forårstopmødet i marts 2003. Herefter vil Kommissionen fremsætte forslag til de nye beskæftigelsesretningslinier for år 2003 i april 2003.

Med venlig hilsen

 

Vibeke Sylvest

Bilag 1

Tabel 1: Udvalgte nøgle indikatorer 2001, procenter

 

EU 2001

Bedst i EU

Danmark 2001 (placering i EU)

Danmark 2000

Beskæftigelsesrate

Mænd

Kvinder

63,9

73,0

54,9

76,2

82,8

72,0

76,2 (1)

80,2 (2)

72,0 (1)

76,3

80,8

71,6

Ældres beskæftigelsesrate

38,5

66,5

58,0 (2)

55,7

Arbejdsløshed

7,4

2,0

4,3 (6)

4,7

Ungdomsarbejdsløshed

7,1

2,7

5,9 (8)

5,3

Langtidsarbejdsløshed

3,3

0,5

0,9 (3)

1,0

Vækst i beskæftigelsen

1,2

5,6

0,2 (12)

0,8

Selvstændige

14,0

23,7

8,0 (14)

8,2

Justeret skattetryk på arbejdskraft

36,4

27,4

41,5 (11)

-

Skattetryk på lavtlønnede

37,8

17,3

41,1 (11)

-

Kilde: EU-Kommissionens udkast til Fællesrapport for Beskæftigelsen 2002

Tabel 2: EU's beskæftigelsesmål for 2005 og 2010 samt situationen i 2001

 

2005

2010

Situationen i 2001

 

Samlet

Kvinder

Samlet

Kvinder

Samlet

Kvinder

15-64 årige

67

57

70

60

63,9

54,9

55-64 årige

-

-

50

-

38,5

-

Kilde: Lissabon og Stockholm konklusionerne samt Kommissionens og Rådets Fælles Rapport for Beskæftigelsen 2002