Europa-Parlamentet søger ny ombudsmand

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Der skal vælges ny Europæisk ombudsmand, fordi den snart 65-årige nuværende ombudsmand, Jacob Söderman fra Finland, har valgt at gå på pension, før valgperioden udløber. Den ny ombudsmand vælges indtil den ny valgperiode i Europa-Parlamentet begynder. Datoen, for hvornår den nye ombudsmand udpeges, ligger ikke fast, men det bliver sandsynligvis på samlingen i Strasbourg d. 13.-16. januar og posten skal besættes pr. 1. april 2003. Europa-Parlamentet afholdte derfor d. 25. og 26. november offentlig høring af kandidaterne til den ny Europæiske ombudsmand. Udvalget for andragender havde arrangeret høringen og havde tildelt hver kandidat 45 minutter. De fik lejlighed til at præsentere sig selv i 10 minutter, hvorefter medlemmerne af Europa-Parlamentet havde mulighed for at stille uddybende spørgsmål.

Ombudsmanden vælges normalt for den samme periode som Europa-Parlamentet, men mandatet kan godt forlænges. Når formanden for en ny valgperiode i Europa-Parlamentet er valgt, indkaldes ansøgninger til posten som ombudsmand. Kandidaterne skal have støtte fra 32 europaparlamentarikere for at kunne godkendes. Desuden er kravene, for at kunne blive valgt som ombudsmand, at personen er borger i Unionen og kan bevise sin uafhængighed. Personen skal desuden opfylde betingelserne for at indtage de højeste dommerembeder i sit hjemland eller have erfaring og faglige kvalifikationer til at varetage et sådant embede.

De godkendte kandidater indkaldes til en offentlig høring, hvorefter Europa-Parlamentet, ved en hemmelig afstemning, stemmer efter en alfabetisk liste om kandidaterne.

Der var syv kandidater, der opfyldte kravene for at opstille som Europæisk ombudsmand var: Herman Wuyts, (Belgien), Roy Perry (UK), Pierre-Yves Monette (Belgien), Xabier Markiegi (Spanien), Guiseppe Fortunato (Italien), Nikiforos Diamandouros (Grækenland) og Georges N. Annastassopoulos (Grækenland).

Wuyts, Monette, Markiegi, Fortunato og Dianmandouros er alle nuværende nationale eller regionale ombudsmænd, mens Perry og Annastassopoulos er henholdsvis nuværende og tidligere Europaparlamentariker.

Et spørgsmål, der gik igen til alle kandidaterne under høringen i udvalget for andragender, var, hvad de som ombudsmand ville gøre for, at databeskyttelsesreglerne ikke misbruges, således at det går ud over retten til aktindsigt. Der har tidligere været sager, hvor selv ombudsmanden ikke kunne få aktindsigt. Samtlige kandidater var da også enige om, at databeskyttelsesreglerne kun skal beskytte privatpersoner og deres familiers integritet og ikke udstrækkes til at beskytte enhver form for følsomme oplysninger. Roy Perry mente dog, at man ikke kunne udelukke, at der i fremtiden kunne være sikkerhedsspørgsmål, hvor selv ombudsmanden ikke kunne få aktindsigt.

Alle kandidater kom enten selv ind på eller blev spurgt om deres syn på samarbejdet med Europa-Parlamentet og udvalget for andragender. Alle kandidaterne svarede, at de ville arbejde sammen med begge men hævdede samtidig, at deres uafhængighed var uomtvistelig. De to politikere Perry og Annastassopoulos var specielt optaget af at understrege denne pointe.

Perry erklærede sin position med en lignelse om Thomas à Becket, som blev udnævnt til ærkebiskop af den britiske konge, fordi han troede Becket ville være loyal overfor kongen. Men straks efter at han var udpeget, meddelte Becket, at nu arbejdede han for gud. Men Perry lagde også vægt på, at ombudsmanden bør indgå i et langt tættere samarbejde med Europaparlamentarikerne.

Annastassopoulos kaldte de Europaparlamentarikere, der ikke mente at tidligere parlamentarikere bør varetage posten som ombudsmand, for paranoide fordi de stillede spørgsmål vedrørende den politiske uafhængighed.

Fortunato fremhævede flere gange, at han ville arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet og hjælpe udvalget, bl.a. mente han, at udvalget og ombudsmanden sammen kunne finde frem til en løsning på problemet om databeskyttelse versus aktindsigt.

Markiegi fremhævede sin tid som ombudsmand i det politisk anspændte klima i Baskerlandet, og hans resultater mht. til at have fået opbakning fra alle politiske grene til sit kandidatur. I hvervet som ombudsmand ville han derfor satse meget på samarbejdet mellem ombudsmanden og de øvrige EU-institutioner for at opnå konsensus og mindelige løsninger på konflikter.

Kandidaterne blev spurgt til, i hvilken retning de ville udvikle ombudsmandsinstitutionen. Wuyts erklærede, at han havde stor respekt for Södermans arbejde, og at han agtede at fortsætte den linie, hvis han blev valgt. Diamandouros og Monette var også tilhængere af den skandinaviske model for ombudsmandsinstitutionen.

Derimod nævnte Fortunato italienske modeller som folketribunatet og Defensor civitatis (folkeforsvarer) som modeller for den Europæiske ombudsmands rolle overfor de europæiske borgere.

Annastassopoulos kritiserede indirekte Södermans arbejde med at øge kendskabet til den Europæiske ombudsmand. For som han sagde, "Jeg understregede alvoren af dette problem allerede i 1999 og insisterede på, at man straks gik i gang med at finde en løsning. Nu tre år senere er problemet ikke desto mindre stadig lige alvorligt med den ene forskel, at den afgående ombudsmand ikke længere kan benægte dets eksistens".

Monette nævnte i sit oplæg, at han ville styrke den Europæiske ombudsmands aktionsmuligheder. Her ville han bl.a. ændre den, efter hans opfattelse, restriktive definition af fejl og forsømmelser, give ombudsmanden ret til at indbringe en sag for EF-domstolen samt øge personalestaben med henblik på udvidelsen.

Fortunato ville afskaffe svar fra ombudsmanden, der afviste en sag, med ordlyden; "denne sag kan ikke antages", for som han sagde, det er ikke et svar, men et svar kan godt være at klager har uret.

Den 60-årige Wuyts er en af de nuværende fire belgiske ombudsmænd. Han har en politilogisk baggrund og en karriere bag sig som underviser og professor ved forskellige belgiske universiteter og uddannelsesinstitutioner. Derudover har han været attaché ved det Belgiske Indenrigsministerium, og siddet i den belgiske regerings kommission for adgang til administrative dokumenter. Han behersker hollandsk, fransk, tysk, engelsk og har kendskab til portugisisk.

Wuyts er opstillet af 32 Europa-parlamentarikere fra 7 lande, dog hovedsageligt Holland og Belgien, ELDR, VERTS/ALE, PSE, og GUE.

59-årige Perry har været britisk medlem af Europa-Parlamentet (PPE-DE) siden 1994, og er medlem af udvalget for andragender. Han har tidligere været både menigt medlem og leder af Test Valley Borough Council i England. Desuden har han været formand for John Majors undersøgelseskomite for bedrageri og finansiel kontrol i EU. Han har en politologisk baggrund og tidligere lektor.

Hans kandidatur er støttet af 39 europaparlamentarikere næsten udelukkende fra PPE-DE spændende fra Det Forenede Kongerige, Frankrig, Irland, Italien, Spanien, Østrig, Portugal, Tyskland, Luxembourg og Holland.

Den yngste kandidat til ombudsmandsposten er den 42-årige belgier Monette, som er en af de fire fungerende ombudsmænd i Belgien og professor på Europa-kollegiet i Brygge. Han har tidligere været ansat i den belgiske konges kabinet.

Han har universitetsgrader i spansk sprog og litteratur, en grad i jura samt romansk filologi. Sprogligt behersker han fransk, engelsk, hollandsk, spansk, tysk og delvist portugisisk.

Monette er opstillet på baggrund af underskrifter fra syv forskellige lande spredt på alle de politiske grupper med undtagen af UEN og EDD.

Markiegi har fungeret som ombudsmand i Baskerlandet i Spanien fra 1995-2000 og er tidligere medlem af det baskiske parlament og borgmester i Bilbao og Guernica. Derudover har han en baggrund som lærer og har universitetsgrader i psykologi, teologi, fysik og kemi.

Markiegis kandidatur er næsten udelukkende støttet af spanske Europaparlamentarikere, men de 61 underskrifter spænder over alle politiske grupper med undtagen af EDD, som ikke har nogle spanske medlemmer.

Fortunato er den nuværende 44-årige ombudsmand i den italienske region Campania. Han har tidligere været juridisk rådgiver for det italienske ministerråd, formand for det italienske akademi for forskning og desuden har han en række akademisk arbejde bag sig. Hans uddannelsesmæssige baggrund i jura og administrativ ret samt en mastergrad i offentlig økonomi.

Hans kandidatur er støttet hovedsageligt af PPE-DE og UEN og med enkelte undtagelser er alle 43 underskrifter fra italienske europaparlamentarikere.

Diamandouros har været græsk ombudsmand siden 1998. Bag sig har han en lang akademisk karriere bl.a. som professor ved det samfundsvidenskabelige fakultet på Athens universitet og har desuden været leder af en række uddannelsesinstitutioner. Han taler græsk, engelsk, fransk og italiensk og har kendskab til tysk spansk og portugisisk.

Han er opstillet på baggrund af støtte fra 78 europaparlamentarikere fra 12 forskellige medlemslande, som hovedsageligt kommer fra PSE og med enkelte undtagelser fra Verts/ALE og GUE/NGL.

George N. Anastassopoulous

Den anden græske kandidat, Anastassopoulous, er tidligere medlem af Europa-Parlamentet (PPE-DE), hvor han sad fra 1989-1999. Han er uddannet jurist og journalist og har været generaldirektør på det athenske nyhedsbureau, præsident for Athens journalistforbund samt sekretær for to græske premierministre. Han taler flydende græsk, engelsk og fransk

Anastassopoulous' kandidatur er, på nær 2 ud af 32, støttet af underskrifter fra PPE-DE hovedsageligt af medlemmer fra Grækenland, Tyskland og Portugal.

Med venlig hilsen

Michala Jessen