Jens-Peter Bondes forslag om forenkling og gennemsigtighed

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræsentanter i Konventet

Jens-Peter Bondes forslag om

forenkling og gennemsigtighed

I forbindelse med drøftelserne i Det Europæiske Konvents Arbejdsgruppe IX om Forenkling har det danske medlem af arbejdsgruppen Jens-Peter Bonde stillet et forslag, som også er fremsendt til selve Konventet (som CONV 416/02, Contrib 148, dateret 21. november 2002).

Det er udformet som et svar på de spørgsmål, formanden for arbejdsgruppen, Giuliano Amato, havde stillet (i CONV 363/02, WG IX 9, side 9).

Jens-Peter Bonde har tidligere fremsendt et meget omfattende bidrag (113 sider på engelsk) kaldet "The Convention – on the FutureS of Europe" (CONV 277/02, Contrib 96, dateret 1. oktober 2002), som kan findes på EU-Oplysningens hjemmeside. Det nu fremsendte forslag bygger på det oprindelige forslag, men koncentrerer sig om forenkling og gennemsigtighed.

For så vidt angår forslagene om større gennemsigtighed og de øvrige ideer i Jens-Peter Bondes forslag af 21. november henvises til selve dokumentet.

Hovedpunkterne i forslaget vedrørende forenkling kan resumeres således:

Der skal fremtidig kun være to typer af EU-lovgivning: EU-love, som er bindende, og EU-rekommandationer, som ikke er bindende. EU-love omfatter det, der nu kaldes forordninger, og nogle direktiver, mens EU-rekommandationer omfatter de øvrige direktiver samt alle andre beslutninger. Inden for den bindende EU-lovgivning kan man godt kalde nogle love for "rammelove" og dermed angive, at landene her har lidt større frihed mht. implementeringen i national lovgivning. Rekommandationer får kun retsvirkning, hvis de fører til lovgivning i det nationale parlament. Det skal gøres helt klart for borgerne, hvad der er retligt bindende, og hvad der ikke er, bl.a. ved at EU-love skal nummereres fortløbende med et L-nummer, mens EU-rekommandationer skal nummereres fortløbende med et R-nummer. Alle eksisterende EU-regler skal gennemgås og rubriceres som henholdsvis love og rekommandationer.

Sondringen mellem love og rekommandationer skal gælde på hele traktatområdet, altså alle de tre nuværende søjler, idet det for hvert enkelt politikområde skal angives i traktaten, hvornår EU kan lave love, og hvornår man kun kan vedtage rekommandationer, ligesom lovgiver (Europa-Parlamentet og Ministerrådet) skal præcisere, hvornår der er tale om en EU-lov. Efter Jens-Peter Bondes opfattelse skal der mht. udenrigspolitik og på det retlige område kun kunne blive tale om rekommandationer.

Afstemningsprocedurerne skal forenkles, så der kun bliver tre muligheder:

1) Enstemmighed, 2) Kvalificeret flertal (f.eks. 75 pct., i Ministerrådet desuden omfattende lande med et flertal af borgerne i EU) og 3) Simpelt flertal.

Der skal være tale om én traktat med to niveauer, idet det første niveau skal være letforståeligt for borgerne, mens det andet niveau skal være præcist og brugbart for de institutioner, der skal anvende lovgivningen.

Europa-Parlamentet skal involveres i al EU-lovgivning, og der skal kun være tale om én beslutningsprocedure (idet der for anvendelse af visse instrumenter kræves kvalificeret flertal).

Med venlig hilsen

Bjørn Einersen