Status arbejdsgruppe VII: EU's optræden udadtil
Europaudvalget
(Info-note I 54)
(Offentligt)
Christiansborg, den 26. november 2002
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
samt de danske repræsentanter i Konventet
Status arbejdsgruppe VII: EU’s optræden udadtil
Hvordan skal EU’s fælles interesser defineres? Hvordan sikres en optimal ressourceudnyttelse? Hvordan gøres EU i stand til at handle hurtigere og mere effektivt på den internationale scene? Skal det være muligt at træffe flertalsafgørelser, og skal Den Høje Repræsentant (HR) udstyres med stærkere beføjelser?
Disse spørgsmål er centrale for Konventets arbejdsgruppe VII om EU’s optræden udadtil. Næstformand i Præsidiet Jean-Luc DEHAENE er formand for arbejdsgruppen. Folketingets repræsentant Henrik Dam KRISTENSEN og regeringens repræsentant Henning CHRISTOPHERSEN er også medlemmer.
Den endelige rapport vil først blive præsenteret på konventssamlingen den 20. december 2002. En foreløbig rapport blev dog udsendt den 8. november, og en opdateret version vil blive behandlet på et gruppemøde den 27. november. Der foreligger endnu ingen endelige anbefalinger.
Stærkere koordination mellem Rådet og Kommissionen
I de foreløbige rapporter fastslås behovet for, at EU’s fælles interesser defineres kollektivt, og at koordinationen mellem EU’s mange forskellige internationale programmer og indsatsområder forbedres. Følgende modeller er blevet nævnt for at styrke koordinationen mellem Rådet og Kommissionen:
- Den Høje Repræsentants funktioner overføres til Kommissionen. Denne model anser et flertal i arbejdsgruppen for at være urealistisk.
- Samarbejdet mellem HR og udenrigskommissæren udbygges, men funktionerne holdes adskilt. Det foreslås, at HR inviteres til alle Kommissionens møder vedrørende eksterne anliggender, og at de to instanser kommer med fælles rapporter og andre fælles udspil. Modellen støttes af såvel den nuværende HR Javier Solana og udenrigskommissær Christopher Patten.
- Samling af funktionerne hos én person, der er medlem af Kommissionen og samtidig udstyret med et mandat fra Rådet. En sådan "dobbelt-hattet" person – der vil skulle udpeges af Rådet – vil kunne få titlen som "EU’s udenrigsminister". Modellen støttes bl.a. af kommissær Michel Barnier, mens især den britiske regering er stærkt skeptisk.
Flere flertalsafgørelser
EU’s optræden udadtil omfatter politikområder inden for både det mellemstatslige samarbejde (TEU) og det fællesskabsretlige samarbejde (TEF). Det mellemstatslige samarbejde omfatter den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, mens det mellemstatslige samarbejde bl.a. omfatter den fælles handelspolitik og den fælles udviklingspolitik.
Et flertal i gruppen går ind for, at kvalificerede flertalsafgørelser i videst muligt omfang skal afløse enstemmighedsprincippet, hvor dette anvendes inden for de fællesskabsretlige områder. Når det gælder den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, er der dog større uenighed. Tilhængerne af øget anvendelse af flertalsafgørelser frygter et udvidet EU præget af handlingslammelse bestemt af mindste fælles nævner. Andre har dog påpeget, at det ikke vil være holdbart for noget medlemsland at blive nedstemt i spørgsmål, hvor landets vitale interesser står på spil.
Muligheden for en partiel udvidelse af kvalificerede flertalsafgørelser har været drøftet. Det er også blevet foreslået, at flertalsafgørelser vil kunne anvendes ved fællesinitiativer fremsat af HR og Kommissionen. For at undgå handlingslammelse som følge af kravet om enstemmighed har man diskuteret muligheden for, at skeptiske medlemslande kan vælge at afstå fra at deltage i et fælles initiativ ved en såkaldt "konstru ktiv afståelse". Samtidig har mulighederne for anvendelse af såkaldt "forstærket samarbejde" for grupper af lande, der ønsker at styrke samarbejdet inden for traktatens rammer, været drøftet.
Øvrige spørgsmål
Finansieringen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik har været drøftet. Den vurderes i øjeblikket at være utilstrækkelig. Gruppen foreslår, at HR tildeles større økonomisk frihed vedrørende implementering af sit mandat.
Gruppen efterlyser endvidere et mere tydeligt og kontinuerligt europæisk lederskab. Endelig har mulighederne for at etablere fælles diplomatiske EU-delegationer samt et europæisk diplomatkorps været drøftet. Medlemsstaternes diplomatiske delegationer opfordres til at støtte HR-funktionen.
Med venlig hilsen
Peter Riis