Resumé af formøde for de nationale parlamentarikere 28/10

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræsentanter i Konventet

Drøftelserne på de nationale parlamenters formøde den 28. oktober 2002 drejede sig primært om rapporten fra de nationale parlamenters gruppe. Formanden Henrik Dam KRISTENSEN bød indledningsvis velkommen og foreslog, at formændene for grupperne vedrørende udenrigs- og sikkerhedspolitik blev inviteret til de nationale parlamentarikeres næste møde den 7.-8. november 2002, hvilket blev accepteret.

Gisela STUART startede med at orientere om, at hun havde modtaget et brev fra Europa-Parlamentets medlemmer, hvori de gav udtryk for bekymring for, at rapportens indhold ville medvirke til at underminere Europa-Parlamentets position. Stuart anførte, at europaparlamentarikerne bør forstå, at dette absolut ikke er tilfældet, men at Det Europæiske Råd i Laeken eksplicit havde bedt Konventet om at se på, hvilken rolle de nationale parlamenter skal spille i fremtidens EU, og at Konventets formand endvidere havde opfordret arbejdsgruppen til at være opfindsom og dristig for så vidt angår dette emne.

Flere af medlemmerne gav udtryk for, at de nationale parlamenter og europaparlamentarikerne ikke er konkurrenter, men bør supplere hinanden i at sikre den demokratiske legitimitet i Europa. Hubert HAENEL fra det franske Senat gav udtryk for, at kritikken fra Europa-Parlamentet blot var, hvad man kunne forvente, og at man ikke skulle give efter for Europa-Parlamentet af den grund, men at de nationale parlamenter skulle holde sammen som gruppe.

Stuart redegjorde for, at der i gruppen var konsensus om to hovedelementer i rapporten, nemlig den del som vedrører, hvordan de nationale parlamenters kontrol af deres respektive regeringer kan forbedres, og spørgsmålet om etableringen af en "early warning mekanisme". Imidlertid kunne gruppen ikke nå frem til en fælles holdning vedrørende spørgsmålet om etableringen af en kongres, som foreslået af Giscard d'Estaing. Kongressen var derfor blot nævnt i rapporten som et emne, der bør diskuteres af Konventet. Gisela Stuart opfordrede de nationale parlamentarikere til at tænke over, hvordan de ønsker en sådan kongres skal se ud. Stuart selv ser en kongres som et mødeforum for nationale parlamentarikere og europaparlamentarikerne, men under alle omstændigheder er det hendes opfattelse, at kongressen er en idé, som ikke bare forsvinder, og at det derfor er nødvendigt at tage stilling til den. Stuart fremhævede endvidere, at spørgsmålet om etableringen af en kongres er tæt forbundet med COSAC og vil have en afsmittende effekt på COSAC's rolle.

Selve rapporten blev vel modtaget af medlemmerne, som havde mange rosende ord at knytte hertil. Ordene var knap så rosende, når det kom til spørgsmålet om kongressen, som flere af medlemmerne betragtede med megen skepsis. Proinsias DE ROSSA fra det irske parlament gav udtryk for, at etableringen af en kongres vil være at stikke folk blår i øjnene, og fremhævede, at der ikke er brug for endnu en snakkeklub på europæisk plan. Også Caspar EINEM fra Østrigs parlament, Ben FAYOT fra Luxembourg og René van der LINDEN fra Nederlandene udtalte sig imod etableringen af en kongres. Jürgen MEYER fra Bundestag mener dog, at der bør ses nærmere på ideen om en kongres, men at man skal passe på, at der ikke etableres et nyt forum med beslutningskompetence, og at det er vigtigt at bibeholde enkle strukturer, som folk forstår.

Diskussion af formødernes berettigelse

Panayiotis DEMETRIOU fra Cypern rejste tvivl om nytten af de nationale parlamentarikeres formøder. Henrik Dam KRISTENSEN pointerede, at formålet med disse møder er at sikre en god kontakt til de tre præsidiemedlemmer fra de nationale parlamenter og at etablere kontakt til arbejdsgruppernes formænd. Dette mødeforum er den eneste reelle mulighed for at mødes som flertalsgruppe, men Dam Kristensen var dog åben over for forslag til eventuelle forbedringer. Demetrious kritik udløste dog tilkendegivelser fra stort set samtlige medlemmer om, hvor udbytterige disse formøder er.

Med venlig hilsen

Marianne Treumer Andersen