Konklusioner fra arbejdsgruppe II om Chartret

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræsentanter i Konventet

Hovedkonklusionerne kort:
Arbejdsgruppens rapport afspejler en høj grad af konsensus om, at chartret for fundamentale rettigheder indarbejdes i en ny traktat og dermed gøres retligt bindende. Indskrivningsformen er der ikke enighed om, men et flertal støtter en direkte indskrivning i begyndelsen af en ny forfatningstraktat.

Arbejdsgruppens anden hovedkonklusion er, at EU bør tiltræde Den europæiske menneskerettighedskonvention, efter at EU har opnået status som én juridisk person. Dette vil kunne ske, uden at kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne berøres, og det vil heller ikke påvirke de enkelte landes individuelle forhold til menneskerettighedskonventionen, konkluderes det.

I den endelige rapport fra EU-Konventets arbejdsgruppe II om chartret for fundamentale rettigheder konkluderes det, at der i gruppen er en høj grad af konsensus om, at chartret for fundamentale rettigheder bør indarbejdes i en ny traktat. Dette skal ske i en form, der vil gøre det retligt bindende og give det forfatningsmæssig status. Borgernes grundlæggende rettigheder anses for at være en afgørende byggesten for EU og bør derfor også have en plads inden for en ny forfatningsmæssig ramme.

I rapporten anbefaler gruppen Konventet at overveje følgende tre overordnede muligheder for at indskrive charteret i en ny traktat:

Et flertal i gruppen foretrækker den første mulighed for at gøre forfatningstraktaten lettere at læse og for at øge synligheden.

Det fastslås, at chartrets artikler ikke bør genåbnes. Gruppen anerkender dog, at visse tekniske redaktionelle tilpasninger af chartrets horisontale artikler – særlig art. 51, stk. 1 og stk. 2 samt art. 52 – vil være hensigtsmæssige.

I rapporten bekræftes det, at en indarbejdelse af chartret på ingen måde vil ændre kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne.

Der har ikke kunnet opnås enighed med hensyn til nødvendigheden af at fastholde en henvisning til den europæiske menneskerettighedskonvention og medlemsstaternes forfatningsmæssige traditioner i tilfælde af chartrets indarbejdelse i en ny traktat. Det erklæres blot, at udsigten til et juridisk bindende charter ikke vil udelukke en fortsat henvisning, som det det nu er tilfældet i art. 6, stk. 2. Spørgsmålet sendes videre til Konventets behandling.

Alle gruppens medlemmer forholder sig positivt til en forfatningsmæssig bemyndigelse, der sætter EU i stand til at tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK). Blandt de væsentlige politiske og juridiske argumenter for EU's tiltrædelse af EMK nævnes,

Rapporten konkluderer i øvrigt, at princippet om uafhængighed ikke er en juridisk hindring for EU's tiltrædelse af EMK. Efter en tiltrædelse vil Domstolen fortsat være den eneste øverste retsinstans for spørgsmål under EU-retten. Den europæiske menneskerettighedsdomstol vil ikke kunne betragtes som en højere retsinstans, men snarere som en specialiseret domstol, der udøver ekstern kontrol med EU's internationale retlige forpligtelser som følge af tiltrædelsen af EMK. Domstolens stilling vil svare til forfatningsdomstoles eller højesteretters aktuelle stilling i forhold til domstolen i Strassbourg.

I forbindelse med en række specifikke spørgsmål i tilknytning til EU's eventuelle tiltrædelse af EMK konkluderes for det første, at en sådan tiltrædelse ikke vil ændre kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne og i øvrigt ikke føre til nogen udvidelse af EU's kompetencer. For det andet understreges det, at medlemsstaternes individuelle holdninger til EMK ikke vil blive berørt som følge af en tiltrædelse. Disse holdninger kommer eksempelvis i dag til udtryk i landenes individuelle afgørelse om ratifikation af visse tillægsprotokoller og i deres ret til at foretage specifikke fravigelser

Adgang til Domstolen

Gruppen har drøftet tanken om at indføre en særlig procedure ved Domstolen til beskyttelse af grundlæggende rettigheder. Et flertal af medlemmer har imidlertid udtrykt forbehold over for denne tanke. I rapporten nøjes man derfor med at understrege, at borgerne vil kunne have stor gavn af en eventuel indarbejdelse i at chartret i den forfatningsmæssige traktatarkitektur, der vil give dem adgang til Unionens nuværende system af retsmidler.

Med venlig hilsen

Peter Riis