Dokumenter
EP siger ja til minimumsstandarder for flygtninge
Europaudvalget
(Info-note I 25)
(Offentligt)
Christiansborg, den 28. oktober 2002
Folketingets repræsentant ved EU
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Europa-Parlamentet siger ja til
minimumsstandarder for flygtninge
Europa-Parlamentet vedtog tirsdag d. 22. oktober sin udtalelse til Kommissionens forslag til et direktiv om "fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere og statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse". Europa-Parlamentet støttede således Kommissionens forslag trods ønsker om en endnu mere vidtgående definition af "flygtningebegre bet", end det af Kommissionen foreslåede. 278 parlamentsmedlemmer stemte for mens 242 stemte imod.
Europa-Parlamentet vedtog i den forbindelse en betænkning med en række ændringsforslag, der gør definitionen af flygtninge bredere samt begrænser
muligheden for at afvise tildeling af flygtningestatus. Derudover sigter en del af ændringsforslagene mod at stille ansøgere til subsidiær beskyttelse mere lige med ansøgere for flygtningestatus samt sikre bedre garantier og integrationsmuligheder. Europa-Parlamentets ordfører Jean Lambert beklagede, at forslaget kun gjaldt tredjelandsstatsborgere og ikke omfattede EU-borgere, fordi hun mente, at tildeling af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse også k unne komme på tale inden for EU's grænser.
Kommissionens forslag
Kommissionens forslag sigter først og fremmest mod, at sikre et minimum af beskyttelse i alle medlemslande, og mindske forskellene mellem medlemslandenes regler således at asyl-shopping undgås.
Forslaget opstiller regler til at fastlægge hvilke ansøgere, der har ret til henholdsvis flygtningestatus og subsidiær beskyttelse samt fælles definitioner af årsager til forfølgelse og ansøgning om beskyttelse samt særlige årsager til beskyttelse af mindreårige.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om det Europæiske Fællesskab afsnit IV, og får derfor ingen umiddelbar betydning for dansk ret.
Baggrund for forslaget
Det europæiske råd besluttede på mødet i Tammerfors i oktober 1999 at udvikle en fælles asylpolitik. Asylpolitikken skulle være en del af en større pakke på hele immigrationsområdet. I alt er der udover nærværende forslag, fremsat 3 direktivforslag samt et enkelt forslag til en forordning, der skal fastlægge minimumsstandarder og procedurer i forbindelse med asylansøgninger og flygtninge. Derudover er der allerede vedtag et et direktiv, vedrørende fordeling af og midlertidig beskyttelse til fordrevne personer, der ikke har ret til asyl, i tilfælde af massetilstrømning.
Parlamentets ændringsforslag
I den betænkning Europa-Parlamentet vedtog, foreslås det blandt andet at:
- begrundelser for afvisning af flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse, på baggrund af andre sikre regioner i oprindelseslandet, defineres tydeligere, således, at afvisning ikke sker på forskellige vurderingsgrundlag i medlemslandene
- stryge den del af forslaget, der giver medlemsstaterne mulighed for at nægte flygtningestatus, hvis ansøgeren er under beskyttelse af FN eller modtager hjælp fra en FN organisation
- beskyttelse fra regionale myndigheder eller internationale organisationer ikke bør kunne anses for statsbeskyttelse
- årsager til velbegrundet frygt for forfølgelse udvides fra race, religion og nationalitet til også at være køn, seksuel orientering, etnisk tilhørsforhold og sundhedstilstand
- tildeling af flygtningestatus til familiemedlemmer udvides til at også at gælde partnere af samme køn, stedbørn og plejebørn. Ydermere behøver familiemedlemmerne ikke ankomme til asyllandet samtidig, og de behøver ikke at have boet sammen i oprindelseslandet
- subsidiær beskyttelse, udover at kunne tildeles på baggrund af tortur, også kan tildeles på baggrund af økonomisk afstraffelse og kønslig lemlæstelse
- de som er under subsidiær beskyttelse får de samme muligheder, som de der har flygtningestatus med hensyn til udstedelse af rejsedokumenter, arbejdstilladelser, sprogundervisning og erhvervsuddannelser
- mistanke om krigsforbrydelser, ikke bør være nok til at afvise tildeling af flygtningestatus, med mindre der foreligger en europæisk arrestordre, eller at den pågældende har udført terrorisme
- flygtningestatus kun kan tilbagekaldes med mindst seks måneders varsel
Allerede under debatten af forslaget, i Europa-Parlamentets udvalg om borgernes friheder og retlige og indre anliggender, var det tydeligt, at der var tilslutning til Kommissionens forslag. Dog lagde medlemmerne vægt på forskellige dele af forslaget. Nogle mente således, at forslaget var et vigtigt initiativ på grund af muligheden for at mindske antallet af asylansøgere, der benytter sig af de forskellige regler i medlemslandene til at shoppe efter de mest gunstige regler. Andre mente, at forslaget i sit udgangspunkt var fornuftigt, men at forslaget burde indeholde højere grad af beskyttelse samt klarere definitioner.
Rådets diskussioner
På Ministerrådsmødet for retlige og indre anliggender d. 15. oktober blev Rådet ikke enige om forslaget. Drøftelserne fokuserede navnlig på bestemmelserne om definitionerne af en flygtning og om subsidiær beskyttelse. Stridens spørgsmål er definitionen af subsidiær beskyttelse. Principielt er medlems
landene enige, men der er fortsat uenighed om en række tekniske og sproglige detaljer. Det videre arbejde med direktivet er overdraget til COREPER, der har forslaget på dagsordenen d. 30. oktober samt d. 7. november. Forslaget er planlagt til at blive vedtaget på Ministerrådsmødet (RIA) d. 28-29. november.
Med venlig hilsen
Michala Jessen