Manglende indflydelse i Konventet fra Europa-Parlamentet

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt de danske repræsentanter i Konventet

Europa-Parlamentets delegation til Det Europæiske Konvent skulle tirsdag den 22. oktober i Strasbourg diskutere Konventets arbejdsgrupper og forberede sig til det kommende konventsmøde d. 28-29. oktober.

Mødet bar i høj grad præg af, at flere af medlemmerne var bekymrede for, at de ikke får indflydelse nok på den endelige traktattekst, som Konventet skal forfatte. Denne frygt bundede i oplevelser fra det hidtidige arbejde i arbejdsgrupperne. Flere forslag kom derfor på bordet, under mødet, til hvordan Europa-Parlamentet bedst muligt kunne gøre sin indflydelse gældende.

Klaus Hänsch, fra De Europæiske Socialdemokraters Gruppe (PSE), der på grund af formand Íñigo Mendez de Vigos fravær, fungerede som formand, mindede om, at den endelige traktattekst ville blive formuleret på baggrund af både konklusionerne fra arbejdsgrupperne og diskussionerne til plenarsamlingen. Men han gav medlemmerne ret i, at delegationen nøje skulle overveje sin strategi og holde fast i de emner, som der allerede var opnået enighed om i Europa-Parlamentet og delvist i Præsidiet, nemlig at traktaten deles i to og får en forfatningsdel og en operationel del, samt at EU får status som juridisk person. Han mindede desuden om, at disse forslag oprindeligt stammede fra Europa-Parlamentet.

Specielt blev muligheden for en fælles holdning fra Europa-Parlamentet diskuteret som optakt til udkastet til den endelige traktattekst, men medlemmerne havde forskellige holdninger til et sådant dokument.

Tyske Elmar Brok, fra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (PPE-DE), mente, at det var på høje tid, at Parlamentets medlemmer af Konventet blev enige om at forfatte en fælles holdning, i stedet for at skændes på tværs af de politiske grupper. Mange medlemmmer var enige med Brok på dette punkt, og som The Earl of Stockton (PPE-DE), fra Det Forenede Kongerige, bemærkede var det et sjældent øjeblik. Udover Stockton tilsluttede spanske Carlos C arnero Gonzales (PSE) og tyske Sylvia-Yvonne Kaufmann, fra Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe (GUE/NGL), sig forslaget.

Helle Thorning-Schmidt (PSE) hævdede, at det ikke var en fælles holdning, Europa-Parlamentet havde brug for at fremsætte men snarere en liste over de emner, som endnu ikke var diskuteret i forbindelse med Konventet, eller som Europa-Parlamentet synes mangler at blive diskuteret. Forskellige emner blev nævnt af flere medlemmer, blandt andet spørgsmålet om en præsident for EU, det sociale Europa, fællesskabsmetoden versus den mellemstatslige metode samt balanceforholdet mellem institutionerne.

Klaus Hänsch støttede Helle Thorning-Schmidts forslag og lovede at diskutere Brok's forslag om et dokument med en fælles holdning fra Europa-Parlamentet. I så fald, slog han fast, ville det blive udarbejdet af Mendes de Vigo, Andrew Duff og ham selv. Men han mindede om, at det i alle tilfælde var nødvendigt at finde et fælles standpunkt, der var kompatibelt med resten af Konventet.

Frygten, for at Europa-Parlamentet ikke ville få gjort sin indflydelse gældende på den endelige tekst, kom til udtryk på forskellig vis på mødet.

Jens Peter Bonde, fra Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa (EDD), kritiserede, at Konventets formand, Valéry Giscard D'estaing søndag, i den tyske avis Der Spiegel, havde lanceret en ide om, at medlemslande, der ikke ratificerede traktaten, skulle kunne smides ud af EU. Bonde var vred over, at den slags ideer blev præsenteret uden at have været diskuteret i Konventet. Han udtalte, at det ikke var en måde at lave en demokratisk forfatning på. Bond e fik opbakning fra østriske Johannnes Voggenhuber fra gruppen de Grønne (Verts/Ale).

Helle Thorning-Schmidt mente, at det var i orden og modigt af formanden at præsentere ideer, som efterfølgende risikerede at blive underkendt af Kon

ventet.

Det italienske medlem af PSE, Elena Pasciotti berettede, at i arbejdsgruppen om Charteret for grundlæggende rettigheder havde tre regeringsrepræsentanter insisteret på en række tillægsklausuler. Pasciotti havde modsat sig disse men havde fået af vide, at det var prisen for at få charteret med i traktaten. Hun beklagede, at det efterfølgende kom til at fremstå som om, arbejdsgruppen var enig. Hun fremhævede, at hun bestemt ikke havde noget i mod kompromisser, men at de i sådanne tilfælde gik for vidt.

Andenrangs politiske grupper

Jens Peter Bonde var fortørnet over, at de politiske grupper, der ikke er repræsenteret i Præsidiet, ikke bliver tilstrækkelig informeret om diskussionerne og arbejdet i Præsidiet. Han fastslog, at der skal være ligestilling mellem de politiske grupper, og at al information fra Præsidiet bør foreligge skriftligt.