Resumé af formøde for de nationale parlamentarikere 11/7 02

Mødeleder Henrik Dam KRISTENSEN bød velkommen og gjorde opmærksom på, at i det kommende halvår ville møderne i dette forum blive ledet af de to medlemmer udpeget af det danske parlament, dvs. Peter Skaarup og ham selv. Danmark ville videreføre den gode tradition med afholdelsen af disse møder, som var etableret under det tidligere spanske formandskab, men samtidig ville man indføre et par nyskabelser. Fem dage inden møderne vil der således blive udsendt en dagsorden for møderne. Dagsordenen ville indeholde nogle faste punkter, men de nationale parlamentarikere ville have mulighed for at få optaget mere specifikke punkter på dagsordenen ved henvendelse til de nationale parlamenters uformelle sekretariat i Bruxelles, som ledes af Folketingets faste repræsentant Morten Knudsen.

Dam Kristensen gjorde opmærksom på, at møderne vil starte præcis kl. 11.30 og slutte senest kl. 13.00. Senest en uge efter møderne vil der foreligge et uformelt resumé på engelsk, som snarest derefter vil blive oversat til fransk.

Endelig oplyste Dam Kristensen, at der ved nogle af de kommende møder vil blive inviteret gæstetalere – f.eks. medlemmer af Præsidiet – hvor de nationale parlamentarikere ville kunne indgå i en uformel dialog med oplægsholderne. Det var med stor glæde, Dam Kristensen kunne meddele, at formanden for Konventet Valéry Giscard d'Estaing havde taget imod invitationen til at komme med et oplæg ved dagens møde.

Giscard d'Estaing takkede indledningsvis for invitationen og sagde, at han fandt det meget nyttigt med denne type uformelle møder, som vil kunne få arbejdet i Konventet til at forløbe mere smidigt. I sit oplæg berørte Giscard d'Estaing en række punkter. For det første udtrykte han en vis bekymring over, at de nationale parlamentarikere – der udgjorde den største gruppe i Konventet – ikke havde samme administrative støtte og tekniske hjælpemidler til rådighed som de øvrige grupper i Konventet, herunder medlemmerne af Europa-Parlamentet og Kommissionen. Han opfordrede til, at de nationale parlamenter afsatte flere ressourcer til at støtte deres medlemmers arbejde i Konventet.

Dernæst påpegede han, at arbejdet i Konventet var en tidskrævende proces, men at arbejdet ikke af den grund måtte forceres. Arbejdet måtte gøres grundigt og skride systematisk fremad, således at det endelige resultat ville være konsistent. For det tredje henledte Giscard d'Estaing parlamentarikernes opmærksomhed på, at de europæiske befolkninger ikke først og fremmest interesserede sig for EU's institutionelle aspekter. Deres interesse var i langt højere grad rettet mod behovet for at forenkle EU's måde at arbejde og træffe beslutninger på, behovet for mere effektivitet samt Unionens demokratiske natur. Han tilføjede, at institutionelle reformer ikke meningsfuldt kunne foretages, inden mere grundlæggende spørgsmål som f.eks.: "Hvad er Europas rolle i verden?" var blevet besvaret.

Tiden var endnu ikke moden til at fremlægge tekstudkast til en eventuel fremtidig forfatningstraktat, sagde Giscard d'Estaing og mindede om, at det igangværende arbejde i arbejdsgrupperne først måtte afsluttes. Særlig resultatet fra arbejdsgrupperne under ledelse af Konventets næstformand Giuliano AMATO om EU som juridisk person samt arbejdsgruppen om indskrivningen af charteret i traktaten – under ledelse af kommissær Antonio VITORINO – ville kunne give nogle interessante bud på grundlaget og forudsætningerne for EU's fremtidige arkitektur, påpegede han.

Efter Giscard d'Estaings oplæg åbnede mødelederen for debat. I deres indlæg gav Ben FAYOT fra Luxembourg samt Caspar EINEM og Reinhard BÖSCH fra Østrig udtryk for deres utålmodighed med trægheden i Konventets arbejde. Ben Fayot opfordrede Præsidiet til at sammenfatte drøftelserne i Konventet og fremlægge tekster, der kunne bringe arbejdet i Konventet videre. Einem foreslog endvidere Præsidiet at fremlægge en synteserapport til oktober, hvorved Konventets arbejde kunne blive mere målrettet.

Flere af de øvrige parlamentarikere – heriblandt de to præsidiemedlemmer Gisela STUART (UK) og John BRUTON (Irland) – gik dog stærkt imod de foregående taleres ønske om at presse arbejdet yderligere frem. Gisela Stuart opfordrede til mere realisme. Konventet kunne ikke forvente, at Præsidiet hverken kunne eller skulle præsentere en synteserapport eller samlede tekster i løbet af sommermånederne. Det var en opgave for Konventets medlemmer, og de forberedende drøftelser, der aktuelt foregik i arbejdsgrupperne, måtte først færdiggøres. Hun foretrak, at Konventet brugte den nødvendige tid for at skabe de bedste forudsætninger for, at slutproduktet ville få en lang holdbarhed og rækkevidde. Hun fremhævede bl.a. det sammenpressede forhandlingsforløb omkring Maastrichttraktaten som noget, Konventet burde undgå. John Bruton tilsluttede sig Gisela Stuarts bemærkninger og fremhævede betydningen af, at Konventets slutprodukt kunne få så bred tilslutning i Konventet som muligt. Dette ville forudsætte, at arbejdsgrupperne fik arbejdsro og tid til drøfte mere afgrænsede problemstillinger, sagde han.

I sine kommentarer til de foregående indlæg gjorde Giscard d'Estaing opmærksom på, at Konventets arbejdsmetoder ikke måtte sidestilles med den klassiske parlamentariske arbejdsmetode, hvor parlamentarikerne var vant til at få fremlagt lovforslag og andre typer af tekster. Konventet skulle selv være med i arbejdsprocessen med at få udarbejdet tekstforslag, sagde Giscard d'Estaing og foreslog, at man lod sig inspirere af nogle af de foreliggende bidrag, herunder bidrag udarbejdet af Det europæiske universitetsinstitut i Firenze. Han opfordrede desuden til, at medlemmerne engagerede sig mere aktivt i arbejdsgruppernes arbejde. Yderligere fire arbejdsgrupper ville i øvrigt blive annonceret ved morgendagens samling i konventet, oplyste Giscard d'Estaing.

Folketingets repræsentant Peter SKAARUP takkede i sit indlæg Giscard d'Estaing for at have taget imod invitationen til at tale i forsamlingen af nationale parlamentarikere. Han tilsluttede sig Giscard d'Estaings kritiske bemærkninger vedrørende den begrænsede administrative bistand, de nationale parlamentarikere rådede over i sammenligning med de øvrige grupper i konventet. Der var behov for mere bistand, fastslog Skaarup. Han mente i øvrigt, at fremmødet i arbejdsgrupperne ville kunne blive betydelig bedre, hvis de nødvendige oversættelsesfaciliteter blev stillet til rådighed. I øjeblikket var der i de fleste arbejdsgrupper kun mulighed for engelsk og fransk tolkning, hvilket ifølge Skaarup udgjorde en begrænsning for flere af parlamentarikernes muligheder for at udtrykke sig. Dernæst bad han konkret Konventets formand om at komme med sit bud på, hvad Konventets arbejde skulle føre til. "Hvad er endemålet?", spurgte han. Skaarup fandt disse spørgsmål særlig relevante nu, hvor konventet bevægede sig fra lyttefasen over i undersøgelsesfasen.

I sit svar til Peter Skaarup meddelte Giscard d'Estaing vedrørende oversættelsesmulighederne i arbejdsgrupperne, at man allerede trak store veksler på EU-institutionernes fast tilknyttede tolke, og at han derfor ikke kunne love, at tolkningsmulighederne vil kunne udstrækkes til at omfatte flere sprog. Angående Konventets slutmål henviste Giscard d'Estaing til Laeken-erklæringen, som omtaler muligheden for enten at fremstille et samlet tekstudkast til en ny traktat eller alternativt en række forslag/optioner. Det var endnu for tidligt at sige, hvor man ville lande, sagde Giscard d'Estaing og gentog sit allerede kendte synspunkt om, at et samlet tekstudkast vil give Konventet den bedste mulighed for at sætte sit præg på den kommende regeringskonference. Han tilføjede, at Præsidiet inden sommerferien ville udsende skriftlige oplæg vedrørende forenkling af EU's beslutningsprocesser, som vil danne grundlag for drøftelserne på Konventets samling i september.

Inden Giscard d'Estaing forlod mødet, gav han udtryk for, at han gerne ville komme ved en senere lejlighed, og at han var af den opfattelse, at også præsidiets to næstformænd Amato og Dehaene med glæde ville tage imod en invitation fra forummet af de nationale parlamentarikere.

Debatten fortsatte en kort tid, efter at Giscard d'Estaing havde forladt mødet. Lord TOMLINSON (UK) gik imod det store flertals ønske om mere bistand til gruppen af nationale parlamentarikere. "Vi skal ikke efterabe de øvrige grupper i Konventet, som hver især forsøger at forsvare deres institutionelle kompetence, men derimod blive bedre til at benytte vores numeriske styrke", pointerede han. Han fandt i øvrigt ikke behov for, at der blev udarbejdet stribevis af dokumenter til brug for Konventets arbejde. De vigtigste dokumenter måtte under alle omstændigheder komme af Konventets midte, fastslog han.

Alojs PETERLE oplyste kort, at der ikke var noget afgørende nyt at videregive fra Præsidiemødet den 10. juli. Flere af formændene fra arbejdsgrupperne havde rapporteret om en stigende grad af konsensus, sagde han og tilføjede, at det var hans opfattelse, at arbejdet gik i den rigtige retning.

Mødeleder Dam Kristensen afsluttede mødet og takkede særlig Konventets formand for dennes deltagelse. Han takkede ligeledes sin franske kollega Hubert HAENEL for dennes tilbud om at støtte opbygningen af et uformelt sekretariat i Bruxelles for de nationale parlamentarikere.

Mødet afsluttedes kl. 12.55.

Med venlig hilsen

Peter Riis