Udtalelse fra Folketingets Europaudvalg vedrørende Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU

Til

4. juli 2002

J. nr. 224

Udtalelse fra Folketingets Europaudvalg vedrørende hvidbogen om nye styreformer i EU - KOM(2001)428

Kære Kommissionsformand Romano Prodi,

Det danske Folketings Europaudvalg har behandlet Kommissionens hvidbog med titlen "Nye styreformer i EU" ved en offentlig høring den 3. maj 2002. Udover medlemmer af Europaudvalget deltog den danske europaminister, Kommissionens generalsekretær, repræsentanter fra ministerier, repræsentanter fra diverse interesseorganisationer samt pressen.

Vi påskønner meget, at Kommissionen med hvidbogen har taget fat på en åbenhjertig debat omkring en reform af styreformerne i EU. I betragtning af den svigtende folkelige opbakning som blandt andet den lave og faldende stemmeprocent ved valgene til europaparlamentet samt det irske "nej" er eksempler på, er der et klart behov for at få indført nye og bedre styreformer i EU.

I Konventets regi arbejdes der allerede med en reform af EU. Der kan dog først forventes konkrete resultater af Konventets overvejelser omkring fremtidens Europa et godt stykke ude i fremtiden, og det er derfor prisværdigt, at Kommissionen på kortere sigt ønsker at supplere Konventets arbejde med en reform af mere konkret karakter, som kan gennemføres uden traktatændringer.

På baggrund af høringen har vi følgende synspunkter og idéer, som overordnet kan inddeles

i nedenstående temaer:

1. Hvidbogens fem grundprincipper

Kommissionens hvidbog bygger på fem grundprincipper : åbenhed, deltagelse, ansvarsfordeling, effektivitet og sammenhæng i den førte politik. Disse principper er efter vores opfattelse grundlæggende for en retsstats styreform, og vi er derfor positive overfor en bred anvendelse af principperne på europæisk plan. En bred anvendelse samt en hensigtsmæssig gennemførelse af disse principper er væsentlig for at imødegå den oplevelse af fremmedgørelse, kompleksitet og uigennemsigtighed, som mange borgere har i forhold til EU. Vi er derfor enige i, at disse principper bør lægges til grund ved en reform af EU's politiske arbejdsgange inden for rammerne af den nuværende traktat. Principperne bør ligeledes udgøre pejlepunkter i debatten om Europas fremtid på længere sigt, herunder i forbindelse med det arbejde, der foregår i Konventets regi.

2. Nærheds- og proportionalitetsprincippet

EU kritiseres ofte for i for høj grad at centralisere beslutningerne og for at udgøre et komplekst og uigennemskueligt bureaukratisk apparat. Dermed kommer beslutningsprocessen langt væk fra borgerne, der mister interessen og ikke længere føler sig berørt. En mere operativ og konkret anvendelse af nærheds- og proportionalitetsprincipperne er efter vores opfattelse af afgørende betydning for at opnå et EU, hvor beslutningerne bliver taget på det mest hensigtsmæssige niveau og tæt på borgerne. Den kontrol med princippernes overholdelse, der allerede i dag foretages af EU-institutionerne, bør styrkes og suppleres med en kontrol foretaget af et organ uden for EU-institutionerne (jf. nedenfor om de nationale parlamenter rolle).

Når den kommende udvidelse ydermere tages i betragtning, fremstår en mere udbredt og konkret anvendelse af nærheds- og proportionalitetsprincipperne som en absolut nødvendighed, idet man ellers risikerer, at EU's beslutningsprocedurer ikke vil være i stand til at klare det administrative pres, der uden tvivl vil opstå i forbindelse med udvidelsen.

3. De nationale parlamenters rolle

Hvidbogen nævner kort under emnet "Inddragelse af borgerne gennem regionalt og lokalt demokrati", at man skal søge at inddrage de nationale parlamenter og deres særlige Europaudvalg mere i EU-politikken.

Området bør efter vores opfattelse have langt større prioritet, da en generel styrkelse af de nationale parlamenter vil indebære en række fordele. Debatten omkring EU-regulering vil således komme tættere på borgerne via de nationale parlamenter og dermed øge den demokratiske legitimitet i beslutningsprocessen. Nationale synspunkter og interesser vil bedre og mere indgående kunne debatteres på nationalt plan før beslutninger tages på europæisk niveau. De nationale regeringers "mandat" til at føre forhandlinger i Rådet vil nok være stærkere og klarere som følge heraf, og endelig vil den efterfølgende gennemførelse af EU-regulering på nationalt plan kunne forløbe hurtigere end ellers, da debatten og interesseafvejningen allerede vil have fundet sted. Risikoen for at eksempelvis gennemførelsen af et vedtaget direktiv forsinkes på nationalt niveau vil dermed ligeledes være væsentligt formindsket.

Som et konkret eksempel på hvorledes de nationale parlamenters rolle i EU-politikken kan styrkes, skal vi tillade os at pege på Folketingets afholdelse af offentlige høringer af Kommissionens Hvidbøger og Grønbøger. Der er inden for de seneste 4 år afholdt i alt 16 høringer, og i næsten alle tilfælde er der blevet udarbejdet et høringssvar til Kommissionen. Disse høringer bevirker blandt andet, at lokale og regionale synspunkter inddrages i beslutningsprocessen på et tidligt tidspunkt. En oversigt over høringerne er vedlagt som bilag 1.

Hvidbogens forslag om udveksling af oplysninger om bedste praksis for så vidt angår de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union er ligeledes et tiltag i den rigtige retning mod mere aktive og synlige nationale parlamenter i EU-sammenhæng. Man kunne i den forbindelse tage udgangspunkt i den Europaudvalgsmodel som Danmark, Sverige, Finland, Letland og Slovenien følger.

Endelig bør de nationale parlamenters rolle styrkes gennem et bedre og tættere samarbejde om EU-politikken, samt gennem et bedre samarbejde med Europaparlamentarikerne. Et sådant tættere samarbejde bør bestå i øgede beføjelser til COSAC gennem et mere formaliseret samarbejde mellem de nationale parlamenter omfattende vigtige emner og lovforslag. Derfor vil vi arbejde for, at COSAC ændres navnemæssigt til Parlamenternes Forum og at der etableres et fast sekretariat i Bruxelles betalt af de nationale parlamenter. Dette faste sekretariat kunne eventuelt suppleres med en repræsentant i Bruxelles fra de nationale parlamenter i hvert land, således som Danmark og en række andre lande har det i dag.

Samarbejdet bør endvidere udvides til – inden for rammerne af Parlamenternes Forum - at omfatte samarbejde mellem de nationale parlamenters specialudvalg og Europaparlamentets tilsvarende udvalg. Hermed vil det parlamentariske samarbejde fra det nationale til det europæiske niveau debat- og koordineringsmæssigt hænge bedre sammen end nu.

Et sådant styrket samarbejde inden for rammerne af Parlamenternes Forum vil yderligere udgøre en meget velegnet platform for kontrollen med nærhedsprincippets overholdelse. Man kunne således forestille sig, at Parlamenternes Forum foretog denne kontrol og kom med udtalelser herom (jf. EU-traktaternes protokol 9 og muligheden for at komme med "bidrag" vedrørende anvendelsen af nærhedsprincippet).

Alt i alt er det således i vidt omfang de nationale parlamenters eget ansvar at styrke deres rolle og indflydelse på deres respektive regeringer i EU-spørgsmål. Kommissionens vigtigste opgave bør i denne sammenhæng være at sikre en tilrettelæggelse af EU-lovgivningens procedurer og tidsfrister, der levner tilstrækkelig tid til de nationale parlamenter til en ordentlig demokratisk behandling af sagerne. Det skal i den forbindelse foreslås, at der i givet fald indgås en samarbejdsaftale mellem Parlamenternes Forum og de nationale parlamenter på den ene side og henholdsvis Rådet og Kommissionen på den anden side. Samarbejdsaftalerne bør omhandle procedurer, tidsfrister og regler for fremsendelse af forslag m.m til Parlamenternes Forum og til de nationale parlamenter.

4. Mere åbenhed og bedre kommunikation

Større åbenhed, mere offentlighed og mere gennemsigtighed omkring hvordan EU's politik forberedes og vedtages vil medvirke til at mindske kløften mellem EU og borgerne. Vi støtter derfor hvidbogens mål om at opnå bedre inddragelse af borgerne og større åbenhed i den politiske beslutningsproces.

Skal der være mulighed for at få indflydelse på de beslutninger, der træffes, er det nødvendigt, at borgerne, pressen, NGO'er m.fl. har adgang til den nødvendige information. En sådan adgang til information er også væsentlig for at kunne føre kontrol med de europæiske myndigheders handlinger og undladelser, så risikoen for misbrug begrænses. Et vigtigt element i et mere åbent og forståeligt EU er en øget brug af internettet med løbende opdaterede oplysninger, således at borgerne kan følge de politiske forslag gennem beslutningsprocedurernes forskellige faser.

En bedre og mere aktiv kommunikationspolitik vil endvidere forhåbentligt bidrage til at EU-debatten drejes bort fra tekniske overvejelser omkring formelle regler og procedurer og over imod områder med mere emnemæssig substans.

Den øgede åbenhed og forbedrede kommunikation er dog ikke meget værd i sig selv, hvis den ikke samtidig følges op af reelle øgede muligheder for borgerne for at få medindflydelse i EU-politikken.

5. Mere dialog

Vi støtter Kommissionens forslag om en mere systematiseret dialog med repræsentanter for borgerne, herunder NGO'er, arbejdsmarkedets parter og andre dele af civilsamfundet. En sådan dialog bør iværksættes i så tidlig en fase af beslutningsprocessen som muligt. Det er samtidigt vigtigt, at en udvidet brug af høringer og yderligere inddragelse ikke medfører, at lovgivningsprocessen gøres mere langsom. Kommissionen bør i den forbindelse koncentrere sig om at høre organisationer m.m. på europæisk plan, og overlade det til landenes regeringer og parlamenter at foretage systematiske høringer i hvert enkelt land af lokale og regionale parter. Det bør endvidere udtrykkeligt fremgå af Kommissionens direktivforslag m.m., hvilke parter og organisationer der er i givet fald er blevet hørt.

6. Enklere regler

Det anføres i hvidbogen, at EU's politikker og lovgivning bliver mere og mere komplekse og med mange unødige detaljer. De mange detaljer gør det vanskeligt, at gennemføre EU-lovgivningen i medlemslandene, hvilket igen svækker tilliden til EU-institutionerne. Vi er derfor enige i hvidbogens konstatering af, at der behov for en omfattende forenkling af de nugældende EU-regler. EU-lovteksterne bør omorganiseres og overflødige tekster fjernes.

7. Enklere og hurtigere procedurer

Lovgivningsprocessen i EU er generelt alt for langsom. Fra at et initiativ iværksættes og til at det er implementeret i EU-retten, kan der gå adskillige år, hvilket uden tvivl er en medvirkende årsag til borgernes svigtende engagement. Denne langsommelighed er formentlig ligeledes med til at svække mediernes interesse for lovgivningsprocessen med deraf følgende manglende mediedækning. Det er derfor afgørende, at der gøres tiltag for at effektivisere og strømline beslutningsprocesserne.

Vi er i den sammenhæng enige i hvidbogens forslag om i højere grad at anvende fleksible reguleringsinstrumenter (forordninger, rammedirektiver, samreguleringsmekanismer, den åbne koordinationsmetode) tilpasset det enkelte områdes behov for regulering. Det er positivt, at Kommissionen lægger op til en fornyelse af fællesskabsmetoden ved en mindre topstyret tilgang og ved at supplere EU's politikinstrumenter mere effektivt med ikke-lovgivningsmæssige instrumenter.

Det er samtidig afgørende, at reducere det samlede antal af beslutningsprocedurer, der i dag er alt for højt. På sigt og i forbindelse med en eventuel ny traktat bør dette område samt indførelsen af flere flertalsafgørelser have høj prioritet.

Det er ligeledes positivt, at Kommissionen vil foretage en undersøgelse af den måde de eksisterende embedsmandsudvalg og komiteer arbejder på, ligesom der i den forbindelse skal tages højde for behovet for ekspertrådgivning i forbindelse med gennemførelsen af EU's politikker. Vi støtter, at der offentliggøres retningslinjer for indhentning og anvendelse af ekspertrådgivning, sådan at det er klart, hvilken rådgivning der gives, hvor den kommer fra, hvordan den anvendes, og hvilke alternative synspunkter der foreligger.

Endelig er det ud fra en overordnet betragtning positivt, at Kommissionen gennem hvidbogen signalerer et ønske om konstant at være opmærksom på at forbedre kvaliteten, effektiviteten og enkeltheden i sine tiltag samt lægger op til at fortsætte sin egen institutionelle reform og effektivisering.

8. EU's institutioner

Vi er enige i hvidbogens overvejelser omkring en stærkere og klarere rollefordeling mellem EU's institutioner. Vi peger i den sammenhæng på Kommissionens rolle som traktatens vogter på europæisk plan, og mener at denne rolle er meget vigtig.

Det er samtidigt klart, at Kommissionen legitimitet er på spil, såfremt der kan sås tvivl om, hvorvidt nationale interesser har spillet en uforholdsmæssig stor rolle i forbindelse med Kommissionens tiltag. Det undergraver i væsentlig grad EUs legitimitet, såfremt det kan betale sig for visse lande gennem længere perioder at undlade at respektere de fælles regler, eller såfremt der kan sås tvivl om Kommissionens uafhængighed af nationale interesser. Det er derfor positivt, at hvidbogen understreger, at EU bygger på retsstatsprincippet. Vi støtter forslaget i hvidbogen, om at give håndhævelsen af EU-reglerne øget prioritet.

Konklusion

Samlet set finder vi det positivt, at Kommissionen åbenhjertigt har erkendt de problemer, der eksisterer vedrørende blandt andet borgernes manglende indblik i og forståelse for EU og dets politikker. Det er ligeledes positivt, at Kommissionen erkender, at EU's beslutningsprocesser ikke fungerer optimalt, sådan som de er skruet sammen for tiden.

Alt i alt støtter vi de initiativer og principper, der er indeholdt i hvidbogen, og ser frem til de mere konkrete og operationelle tiltag som hvidbogen forhåbentligt vil føre med sig. Det er dog samtidig afgørende, at disse konkrete tiltag ikke i praksis svækker de nationale parlamenters rolle, håndhævelsen af nærheds- og proportionalitetsprincippet eller medlemsstaternes kompetence generelt.

Det skal endelig for god ordens skyld bemærkes at et mindretal (Enhedslisten med 4 medlemmer i Folketinget) ikke har kunnet støtte synspunkterne i nærværende høringssvar.

Med venlig hilsen

Claus Larsen-Jensen

Formand for Europaudvalget