Resumé af de nationale parlamentarikeres formøde 23/5 02

Indledningsvis oplyste Alojz PETERLE, at de fremtidige konventssamlinger ville indeholde to organisatoriske nyskabelser. Dels vil der blive afsat 15 minutter til at stille spørgsmål til Konventets formand, og dels vil der på Konventets første dag blive indlagt 30 minutters kaffepause for at give bedre tid til uformelle drøftelser blandt Konventets medlemmer. Dernæst blev særlig grundlaget for de kommende arbejdsgrupper drøftet. Der var enighed om at bed e Præsidiet fremstille en komplet oversigt over alle nuværende og potentielle fremtidige arbejdsgrupper, således at Konventet kunne tage stilling til arbejdsgruppernes arbejdsopgaver, mandater og tidsplan.

Alojz PETERLE kunne oplyse, at det på mødet i Præsidiet den 22. maj var besluttet, at på de fremtidige samlinger i Konventet vil der blive afsat 15 minutters spørgetid, hvor Konventets medlemmer vil kunne stille spørgsmål til formanden Valéry Giscard D’ESTAING. Denne nyskabelse skulle styrke kontakten mellem Konventet og Præsidiet. For det andet vil der fremover blive indlagt en 30 minutters kaffepause på første dagen under tets samlinger for bedre at give tid til uformelle samtaler blandt Konventets medlemmer.

Vedrørende nedsættelse af arbejdsgrupper blev det oplyst, at Præsidiet ville omdele baggrundspapirer, hvor grundlaget for arbejdet i de enkelte arbejdsgrupper vil blive beskrevet. Konventets medlemmer vil blive bedt om at meddele Præsidiet, hvilke arbejdsgrupper man ville deltage i. Arbejdsgruppernes formænd – der alle vil være medlemmer af Præsidiet – vil være ansvarlige for arbejdsgruppernes resultater. Sandsynligvis vil der på et sener blive nedsat yderligere to arbejdsgrupper: én om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og én om retlige og indre anliggender.

Forud for Konventets møde om civilsamfundet den 24.-25. juni appellerede Alojz PETERLE særlig ansøgerlandene om at involvere sig mere i forberedelsesfasen.

Gisela STUART gjorde opmærksom på, at der kunne blive tale om en vis overlapning mellem arbejdsgrupperne om henholdsvis subsidiaritetsprincippet og de nationale parlamenter. Et koordinationsmøde mellem disse to udvalgs formænd vil derfor blive aftalt. Arbejdsgruppernes formænd vil være ansvarlige for at indkalde til arbejdsgruppemøder. Gisela STUART oplyste, at første møde for arbejdsgruppen om de nationale parlamenter vil blive afholdt 5. juni kl . 19.00-21.00. Denne arbejdsgruppe ville i øvrigt afslutte sit arbejde i november og vil dermed have mulighed for at tage højde for konklusionerne fra COSAC-mødet i oktober 2002.

STUART påpegede, at deltagelse i arbejdsgrupperne nødvendigvis vil betyde en del ekstra arbejde, herunder øget rejseaktivitet til Bruxelles.

John BRUTON fastslog, at arbejdsgruppernes formål og mandater endnu ikke forelå. Om arbejdet således skulle munde ud i konkrete forslag til traktattekster eller snarere mere uforpligtende essays var således endnu uklart. Selv havde BRUTON en forhåbning om, at arbejdet ikke blot skulle bestå i at udarbejde uforpligtende essays.

René van der LINDEN (NL) udtrykte bekymring over, at gruppen af nationale parlamentarikere, som ikke havde deres daglige gang i Bruxelles, ikke vil have samme direkte adgang til alle relevante informationer, og dermed ikke fuldt ud kunne være på omgangshøjde med europaparlamentarikerne og medlemmerne af Præsidiet. Han opfordrede Præsidiet til at overveje, hvordan dette problem kunne afhjælpes.

Flere nationale parlamentarikere pegede på behovet for, at Præsidiet fremlagde en komplet oversigt over alle nuværende og potentielle fremtidige arbejdsgrupper, deres arbejdsområde og formål samt en tidsplan for arbejdet i grupperne. Derudover blev det også foreslået, at arbejdsgrupperne udpegede deres egen ordfører, som skulle være pennefører i de enkelte grupper.

Det blev i en række indlæg understreget, at de foreløbig planlagte arbejdsgrupper langtfra dækkede alle relevante emner. Opmærksomheden måtte således også rettes mod brede tværgående emner som effektivitet, gennemsigtighed og demokratisk legitimitet samt mere afgrænsede områder som f.eks. den fælles udenrigspolitik og Den europæiske sociale model.

Der var en vis uenighed om, hvad arbejdet i arbejdsgrupperne skulle munde ud i. Eksempelvis argumenterede Ben FAYOT (Lux.) for, at arbejdsgrupperne skulle fremstille tekster der vil kunne indskrives direkte i en kommende traktat. Andre, herunder en af de svenske parlamentarikere, opfordrede til større beskedenhed på arbejdsgruppernes vegne. Arbejdsgruppernes arbejde skulle snarere fungere som input til Konventet, som derefter havde ansvaret for at træffe de afgørende beslutninge r, understregede han.

Caspar EINEM (Østrig) fandt det afgørende, at der vil blive afsat god tid – f.eks. frem til jul – til at diskutere arbejdsgruppernes resultater. Der vil højst sandsynligt blive behov for flere plenummøder til efteråret i Konventet, mente EINEM, der foreslog at inddrage yderligere et par mandage og tirsdage.

Det foreliggende udkast til efterårets konventsmøder – der omfatter i alt seks samlinger, én i september og november og to i oktober og december – blev af enkelte konventsmedlemmer kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at have taget hensyn til ønsket om at afholde konventssamlingerne på mandage/tirsdage. Kun samlingen den 28.-29. oktober var lagt mandag/tirsdag. Andre påpegede, at der meget vel kunne opstå behov for at afholde flere sa de allerede planlagte.

Konklusioner

Efter tilkendegivelser ved hjælp af håndsoprækning blev den spanske formand Joseph BORRELL opfordret til at viderebringe forsamlingens ønske til Præsidiet, om snarest at udarbejde en komplet liste over alle nuværende og eventuelle fremtidige arbejdsgruppers arbejdsopgaver og mandater, herunder en tidsplan for gruppernes arbejde, således at Konventet kunne tage stilling til disse arbejdsgrupper.

Med venlig hilsen

Peter Riis