Konventet blev drøftet på COSAC-mødet i Madrid 12.-14/5 02

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

samt til de danske medlemmer af Konventet

Det igangværende arbejde i Det Europæiske Konvent blev drøftet på COSAC-mødet i Madrid den 12.-14. maj 2001, hvilket er naturligt, da mange af deltagerne også er medlemmer af Konventet.

I forbindelse med en drøftelse af det spanske formandskabs ideer om "Mere Europa i verden" kom flere talere ind på de problemer, der er med koordineringen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og opfordrede til, at de nationale parlamenter får større indflydelse på denne.

Der var udbedt enighed om, at et af resultaterne af det arbejde, der i øjeblikket foregår i Konventet, vil blive en styrkelse af de nationale parlamenters rolle i forbindelse med de traktatændringer, som regeringskonferencen 2004 vil vedtage på grundlag af Konventets arbejde med Fremtidens Europa.

I det bidrag, der opnåedes enighed om på COSAC-mødet, omtales Konventet i 5 af de 8 punkter. Det nævnes bl.a., at Europaudvalgene bør spille en koordinerende rolle som en slags "interface" til Europadebatten på nationalt plan, og at

COSAC bør følge arbejdet i Konventet og sætte Konventet på dagsordenen for alle COSAC-møder, så længe Konventet arbejder, ligesom resultatet af Konventets arbejde bør diskuteres på et COSAC-møde.

På det halvårlige COSAC-møde for Europaudvalgene i EU-landene og ansøgerlandene samt repræsentanter for Europa-Parlamentet drøftede man bl.a. det igangværende arbejde i Det Europæiske Konvent. Det var naturligt at tage emnet op, idet Konventet bl.a. blev oprettet på baggrund af anbefalingerne fra COSAC-møderne i Stockholm i maj 2001 og i Bruxelles i oktober 2001. Desuden er en stor del af deltagerne på COSAC-møderne også m edlemmer af Konventet.

Det var Ben FAYOT fra Luxembourg, som i forbindelse med fastlæggelse af

COSAC-mødets dagsorden foreslog, at man drøftede Konventet under det punkt på dagsordenen, der handlede om styrkelse af de nationale parlamenters rolle. Ideen fik støtte fra fransk side og blev accepteret af mødelederen, formanden for det spanske Europaudvalg Josep Borrell, som også er den, der under det spanske formandskab leder formøderne for de nationale parlamentarikere i Konventet.

Ben Fayot lod omdele et papir, hvori han i kraftige vendinger kritiserede, at der blev holdt så mange møder i Præsidiet og så få i selve Konventet, og gav udtryk for sin utålmodighed med hensyn til at komme i gang med det egentlige arbejde med at formulere en tekst, som man i enighed kunne forelægge for regeringskonferencen. Derfor opfordrede han til, at man øger antallet af konventsmøder og snarest får nedsat arbejdsgrupper, som er åbn e for alle medlemmer af Konventet.

Detaljerne i kritikken blev ikke drøftet på COSAC-mødet – hvor de vel heller ikke hører hjemme – men på baggrund af papiret kom flere af talerne, som også sidder i Konventet, ind på det hidtidige forløb af konventsarbejdet og visionerne for det fremtidige arbejde i Konventet som oplæg til regeringskonferencen 2004.

Den spanske statssekretær for Europaanliggender Ramón DE MIGUEL fremhævede i sit indledende oplæg, der havde titlen "Mere Europa i verden", betydningen af Konventets arbejde og henviste til, at ministerpræsident Aznar for nylig havde slået til lyd for at styrke de nationale parlamenters rolle, bl.a. ved at udarbejde en "adfærdskodeks" for de nationale parlamenters arbejde med EU-sager.

Formanden for Repræsentanternes hus i Belgien, Herman DE CROO, betegnede COSAC som et slags "interface" mellem de nationale parlamenter og det, der sker i Europa, og sagde i den forbindelse, at det er afgørende, at Konventet ikke kuldsejler, men arbejder hen imod et Europa baseret på et parlamentarisk demokrati, der afspejler alle synspunkter.

Professor Jürgen MEYER fra Bundestag nævnte de problemer, EU har med at koordinere udenrigspolitikken, og kom ind på den rolle, Rådets generalsekretær og høje repræsentant Javier Solana spiller. Han slog til lyd for, at man får mere parlamentarisk kontrol med den fælles udenrigspolitik.

Wim VAN EEKELEN fra det hollandske førstekammer sagde med udgangspunkt i De Miguels indlæg, at også i Konventet arbejdede man for mere effektivitet i EU, for mere repræsentatitivitet i EU's internationale relationer og for at give EU en stærkere rolle på den verdenspolitiske scene. I den forbindelse kom han også ind på Solanas rolle i forhold til Kommissionsformanden og den til enhver tid siddende formand for Ministerrådet.

Formanden for EU-nämnden i den svenske Riksdag, Sören LEKBERG, fulgte dette op ved at spørge om det spanske formandskabs holdning til de ideer om en ændring af Rådets arbejdsform, som bl.a. er fremkommet fra flere regeringschefer, senest den nuværende spanske formand, ministerpræsident Aznar. Han ville gerne vide, hvad der på det felt kommer til at ske på topmødet i Sevilla.

Statssekretær DE MIGUEL røbede i sit svar ikke det spanske formandskabs planer mht. Ministerrådets rolle, men nøjedes med at beskrive den procedure, hvorefter det spanske formandskab i forbindelse med sin forberedelse af topmødet bl.a. vil drøfte med repræsentanterne for medlemslandenes regeringer, hvorledes samspillet bør være mellem de organer, som er involveret i formuleringen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han gjorde opm& aelig;rksom på, at det ikke er et emne, Det Europæiske Råd kan tage endelig stilling til i Sevilla. Der vil i givet fald blive tale om traktatændringer, som man må beskæftige sig med i Konventet. De tanker om de nationale parlamenters rolle, som ministerpræsident Aznar har luftet, vil blive fremlagt i Konventet af den spanske regerings repræsentant.

Alojz PETERLE fra Slovenien, som deltager i alle præsidiemøder i Konventet, var overbevist om, at de nationale parlamenters rolle ville blive styrket som et resultat af det arbejde, der foregår i Konventet. Han nævnte de seks arbejdsgrupper, som Konventet har planer om at nedsætte, og så især frem til resultaterne fra den arbejdsgruppe vedrørende de nationale parlamenters rolle, som det britiske medlem af Præsidiet, Michela Stuart, er udset til at lede.

Professor Jürgen MEYER fra den tyske Forbundsdag, som var et fremtrædende medlem af det konvent, der udarbejdede charteret for grundlæggende rettigheder, og som også spiller en central rolle i det nuværende konvent, kunne ikke forestille sig, at man kunne opnå enighed om at oprette et "andetkammer" eller et "tredjekammer", som skulle overvåge overholdelsen af subsidiaritetsprincippet. Han mente derimod, dette princip måtte være et af de emner, Konvente t skulle beskæftige sig med i forbindelse med diskussionerne om et kompetencekatalog. I den forbindelse nævnte han, at repræsentanterne fra de nationale parlamenter udgør et flertal i Konventet og derfor kan få afgørende indflydelse på, hvad der kan opnås konsensus om.

Ben FAYOT fra Luxembourg fremhævede i forlængelse heraf, at konventsmodellen giver de nationale parlamentarikere en indflydelse på beslutningerne om EU's fremtid, som de ikke har haft i forbindelse med tidligere regeringskonferencer. Han betegnede det konvent, der udarbejdede charteret for grundlæggende rettigheder, som en succes, og så for sig, at hvis det nuværende konvent også bliver en succes, kan konventsmodellen blive et forbillede og derved styrke de natio nale parlamenters indflydelse. Ben Fayot erkendte, at den kritik af Konventets hidtidige arbejde, han havde ladet omdele, på nogle punkter var blevet overhalet af senere begivenheder, men han opfordrede stadig til, at man snarest muligt kommer i gang med det konkrete arbejde, altså går fra "lyttefasen" til den fase, hvor man mødes oftere og udarbejder konkrete tekster. Han så en reel sammenhæng mellem det, Konventet når frem til, og det, COSAC vil kunne udrette i f remtiden.

Göran LENNMARKER, som er næstformand i EU-nämnden, henviste til den skrivelse, de svenske parlamentarikere havde sendt til Konventet, og som han havde ladet omdele på COSAC-mødet. Han opfordrede til, at man i det bidrag, som skulle komme fra COSAC-mødet, medtog nogle punkter, hvori COSAC opmuntrer Konventet til gå ind for konstruktive forslag angående de nationale parlamenters rolle i beslutningsprocessen.

Jimmy HOOD, som er formand for Europaudvalget i det britiske underhus, og som har sat sit præg på mange af debatterne i COSAC gennem årene, opfordrede til, at COSAC følger arbejdet i Konventet tæt, men fremhævede, at den vigtigste funktion, Europaudvalgene udfører, er at øve indflydelse på det, deres eget lands regering foretager sig i EU.

Konventet nævnt flere gange i bidraget fra COSAC

I det bidrag, man opnåede enighed om på COSAC-mødet, drejer 5 af de 8 punkter sig om Konventet. Det nævnes bl.a., at Europaudvalgene bør spille en koordinerende rolle som en slags "interface" til Europadebatten på nationalt plan, og

at COSAC bør følge arbejdet i Konventet og sætte Konventet på dagsordenen for alle COSAC-møder, så længe Konventet arbejder, ligesom resultatet af Konventets arbejde bør diskuteres på et COSAC-møde. Bidraget fra COSAC er optrykt i denne Info-note som bilag.

Med hensyn til de andre emner, der blev drøftet på COSAC-mødet, henvises til det resumé, der om kort tid vil blive udsendt i form af en Info-note.

Med venlig hilsen

Bjørn Einersen