Referat at formøde i de nationale parlamenter

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Forud for mødet i Det Europæiske Konvent den 15. – 16. april 2002 afholdtes formøde i kredsen af nationale parlamentarikere den 15. april.

Det blev oplyst, at Alojz PETERLE fra Slovenien var blevet valgt samme morgen til det 3. medlem af Præsidiet for de nationale parlamenter. En række medlemmer tog spørgsmålet om mødedagene for Konventet op igen med ønsket om at ændre dem fast til torsdag-fredag, bl.a. af hensyn til diverse formøder, men der var ikke konsensus om at ændre kompromisbeslutningen om at veksle mellem mandag-tirsdag og torsdag-fredag, da bl.a. en række nordiske par lamenter havde problemer hermed af hensyn til den hjemlige arbejdsgang. Diskussionen er dog ikke overstået. Der var enighed om at opfordre Præsidiet til at undgå sammenfald af deres møder med de nationale parlamentarikeres formøder, da det indebar, at deres repræsentanter i Præsidiet ikke kunne være til stede under formøderne. En række talere mente endvidere, at spørgsmålet som skulle drøftes på det efterfølgende konventsmøde, var uklart formuleret, idet man efter deres mening først måtte drøfte og blive enige om EU’s mål, før man kunne drøfte hvem der skulle have hvilke kompetencer. Endelig var der enighed om at opfordre Præsidiet til hurtigst muligt at nedsætte en række tematiske arbejdsgrupper for at sikre, at også andre end Præsidiet kan udarbejde tekstforslag. I modsat fald frygtede man, at de nationale parlamentarikere blot vi nne stille ændringsforslag til Præsidiets udkast og derved miste indflydelse.

Forud for mødet i Det Europæiske Konvent den 15. – 16. april 2002 afholdtes formøde i kredsen af repræsentanter i konventet for de nationale parlamenter den 15. marts 2002 kl. 11.30 – 13.15.

Mødeleder var også denne gang spanieren Josep BORELL, der dog måtte indlede mødet stærkt forsinket (kl. 11.50) uden Præsidiets nu tre repræsentanter for de nationale parlamenter, idet disse ikke nåede frem før et kvarter inden mødet afsluttedes. Der forelå heller ikke denne gang nogen formel dagsorden for mødet, som kom til at handle om de spørgsmål, medlemmerne nu engang tog op, hvilket var både procedurem&ae lig;ssige spørgsmål om mødedage, nedsættelse af arbejdsgrupper mv. samt en drøftelse af den rette afgrænsning af det ene punkt på konventsmødets dagsorden, der omhandlede forslag til et kompetencekatalog. I det følgende er drøftelserne delt op i de hovedtemaer, som blev behandlet under mødet.

Inese BIRZNIECE fra Letland rapporterede fra ansøgerlandenes møde blandt deres nationale parlamentarikere samme morgen, at man havde valgt den 3. repræsentant for de nationale parlamenter til Præsidiet (som skulle udpeges blandt repræsentanterne for ansøgerlandenes nationale parlamenter). Blandt de tre opstillede kandidater fra hhv. Slovakiet, Litauen og Slovenien blev Alojz PETERLE fra Slovenien valgt. Peterle blev modtaget med akklamation, da han senere dukkede op på mødet.

Josep BORELL understregede, at alle tre nationale parlamentsrepræsentanter i Præsidiet var repræsentanter for de nationale parlamenter i fællesskab, og at der ikke skulle skelnes mellem nationaliteter eller mellem nuværende medlemslande og ansøgerlanderepræsentanter, hvilket forsamlingen tilsluttede sig.

På et spørgsmål fra en tjekkisk repræsentant, der havde hørt rygter om, at politiske grupper skulle udvælge talere og koordinere indholdet af talerne på Konventet, kunne formanden afkræfte at disse rygter havde noget på sig. Han tilsluttede sig den tjekkiske repræsentants og andres understregning af, at konventsmedlemmerne hver især deltager individuelt og uden nogen bånd fra politiske grupper eller andre. N oget andet er så, om man så kan få støtte til sine ideer fra andre.

Lord MacIennan of ROGART (støttet af bl.a. repræsentanter for de franske, græske og tyske parlamenter m.fl.) gjorde opmærksom på, at der i dagsordenen for konventsmødet og det udarbejdede diskussionspapir (CONV 16/02) synes at være en sammenblanding af begreberne Unionens mål og kompetencer, og det fremgik ikke helt klart, hvad man skulle diskutere. Flere af deltagerne mente, det er vigtigt, at man først fastlægger m&a ring;lsætningerne, før man drøfter kompetencerne, og mente i forlængelse heraf, at drøftelserne i Konventet i første omgang må dreje sig om målsætningerne.

Videre var der en kort ordveksling om, hvad EU’s mål så var – der blev nævnt målsætninger som overholdelse og styrkelse af fundamentale rettigheder og en styrkelse af EU’s stemme i det internationale samfund, så den passer til EU’s økonomiske vægt og styrke. Kompetencerne flyder ikke direkte fra målsætningerne. Flere repræsentanter mente endvidere, at EU’s målsætninger skal ligge fast, mens kompet tid.

En række repræsentanter, deriblandt Proinsias De ROSSA fra Irland (støttet af repræsentanter fra bl.a. Grækenland og Holland), tog diskussionen op omkring mødedagene. Nogle mente således ikke, at det var praktisk at mødes mandag-tirsdag pga. vanskeligheden ved at fastlægge forberedende møder, hvilket bl.a. tydeligt blev illustreret under det aktuelle møde ved, at de nationale parlamenters repræsentanter i Præsidiet ikke var nået frem til de nationale parlamenters formøde pga. et møde i Præsidiet og derfor ikke kunne briefe de nationale parlamentarikere om, hvad der var blevet drøftet og besluttet på Præsidiemødet forud for konventsmødet. Disse medlemmer mente derfor, at der ved fastlæggelse af møderækken for efteråret alene skulle lægges konventsmøder i slutningen af ugen.

Andre (bl.a. Sören LEKBERG fra Sverige og Finlands repræsentant) fremførte, at de pga. bl.a. møder i de nordiske landes EU-udvalg sidst på ugen havde svært ved at deltage i konventsmøder lagt torsdag-fredag. De foreslog, at Præsidiet lagde sine møder på et andet tidspunkt, så de ikke faldt sammen med de nationale parlamenters formøder.

Der var ikke konsensus om at ændre den oprindelige beslutning vedrørende mødedage skiftevis mandag-tirsdag og torsdag-fredag, men diskussionen synes ikke overstået og kan forventes at dukke op igen ved en senere lejlighed.

Generelt var der tilfredshed med afholdelse af fælles formøder – dog blev det understreget af bl.a. Lord TOMLINSON (UK), at så længe de nationale parlamenters præsidiemedlemmer ikke mødte op til formøderne, var møderne uden værdi og ville gradvis få mindre og mindre deltagelse. Nogle medlemmer mente, man burde henstille til Præsidiet, at det for fremtiden undlod at lægge deres møder oveni de nationale parlamentariker møde, og der var enighed om, at det under alle omstændigheder burde sikres, at parlamentarikernes repræsentanter i Præsidiet altid kunne deltage i de nationale parlamentarikeres formøder.

Alain BARRAU fra den franske Nationalforsamling tog spørgsmålet op om nedsættelse af arbejdsgrupper og mente, det var vigtigt hurtigst muligt at få nedsat nogle tematisk opdelte arbejdsgrupper. I modsat fald ville de nationale parlamentarikere være henvist til kun at kunne stille ændringsforslag til Præsidiets forslag uden selv at have reel mulighed for at komme med egne tekstforslag.

Der var enighed om, at der måtte udarbejdes et konkret forslag fra de nationale parlamenter til Præsidiet om nedsættelse af arbejdsgrupper. Det skulle fremsættes som et krav og ikke kun et forslag, så man allerede på det næste konventsmøde kunne nedsætte nogle tematiske arbejdsgrupper. Josep BORELL indvilgede i at udarbejde et sådant forslag, der skulle drøftes på det næste formøde for de nationale parlamenters repr&ae lig;sentanter forud for konventsmødet i maj.

6. Rapport fra medlemmerne af Præsidiet

De nationale parlamenters repræsentanter i Præsidiet dukkede endelig op kl. 12.55, fem minutter før formødet skulle slutte. John BRUTON kunne oplyse, at man bl.a. havde drøftet, hvorvidt Kommissionen og Rådet skulle have lov til at komme med skriftlige bidrag til Konventet. Man var enedes om, at det ville være utidig indblanding i Konventets arbejde på nuværende tidspunkt, hvad nogle af de nationale parlamenters repræs entanter undrede sig lidt over. Spørgsmålet om nedsættelse af arbejdsgrupper var også blevet drøftet og skulle diskuteres videre på det næste møde i Præsidiet. Holdningen var dog, at det stadig var for tidligt at nedsætte arbejdsgrupper, da en tidlig nedsættelse af arbejdsgrupper kunne komme til at virke styrende for debatten. Endelig kunne Bruton oplyse, at Præsidiet i et forsøg på at gøre debatten mere livlig ha vde besluttet forsøgsvis at indlægge 5 minutter til korte bemærkninger à ca. et minut til de foregående fem indlæg.

Gisela STUART kunne oplyse, at man havde drøftet mødedagene for Konventes møder til efteråret, og hun opfordrede de nationale parlamentarikere til at genoverveje deres beslutning om at lægge møderne skiftevis mandag-tirsdag og torsdag-fredag. Vedrørende arbejdsgrupper kunne hun tilføje, at det kunne blive vanskeligt for nationale parlamentsrepræsentanter at komme med indstillinger og

tekstforslag, medmindre man organiserede sig politisk, da det ville blive svært at opnå konsensus om sådanne indstillinger – modsat situationen for Kommissionens repræsentanter og Europa-Parlamentets repræsentanter, der i forvejen organiserede sig i politiske grupper. Hun forhørte sig endelig om medlemmernes indstilling til, at man fremover udsendte korte resuméer af præsidiemøderne til alle, særligt af hensyn til de lande og politiske ringer, som ikke var repræsenteret i Præsidiet. Det var der almindelig tilslutning til.

Alojz PETERLE kunne afslutningsvis orientere om strukturen for Konventets kommende debat samme eftermiddag, som ville koncentrere sig om EU’s målsætninger, inden man gik videre til at undersøge de kompetencer, der var nødvendige for at opfylde disse målsætninger. Han tilføjede, at Præsidiet efterfølgende ville udarbejde et nyt dokument om kompetencerne.

Med venlig hilsen

Nicoline Nyholm Miller