Hjælpemenu

Hovedmenu

Møde i Bruxelles den 17/4 om grundlæggende rettigheder

Info-note tilgået Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget (2. samling)
(Info-note I 100)
(Offentligt)
_____________________________________________
REU, Alm. del - bilag 467 (Løbenr. 9360)

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

Møde i Bruxelles den 17. april 2002 om Respekten for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union i 2001

Som det fremgår af vedlagte brev af 12. marts 2002 fra formanden for Europa-Parlamentet Pat Cox samt tilhørende bilag, har Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender indbudt 1-2 repræsentanter fra hvert af parlamenterne i EU’s medlemslande til at deltage i en offentlig høring om respekten for de grundlæggende rettigheder. Mødet finder sted i Bruxelles

onsdag den 17. april 2002

kl. 9.00-18.30

i Europa-Parlamentets lokaler

Retsudvalget tager torsdag den 11. april stilling til, hvem der i givet fald skal deltage fra Retsudvalget. Oplysning herom kan formentlig gives på Europaudvalgsmøde fredag den 12. april, hvor sagen vil blive sat på dagsordenen under overskriften:

"Drøftelse af Folketingets deltagelse i møde i Bruxelles den 17. april 2002 om respekten for de grundlæggende rettigheder, herunder evt. udpegning af deltager fra Europaudvalget."

 

Med venlig hilsen

Anne-Sofie Jensen

Hent hele Info-noten