Resume af møde i Det Europæiske Konvent den 21-22/3 2002

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere samt de danske repræsentanter i Konventet

Det Europæiske Konvent trådte sammen for anden gang torsdag den 21. marts kl. 15.00-20.00 og fredag den 22. marts kl. 9.30-12.30.

Temaet for den generelle debat var "Hvad forventes der af den Europæiske Union?". Valéry GISCARD d'ESTAING indledte debatten med at minde om, at der generelt blandt Europas borgere er en opfattelse af, at de ikke bliver hørt om Europas fremtid, og at Konventets første arbejdsfase derfor er en lyttefase. Han opfordrede Konventets medlemmer til at engagere sig i debatten, og mere end 80 af Konventets medlemmer benyttede sig af lejligheden til at tage ordet. Indlæggene var meget forskellige i form og indhold, men nedenfor gengives de overordnede temaer, som konventsmedlemmerne tog op.

Som et af de positive træk ved den nuværende situation i EU fremhævede en del medlemmer den betydning, EU har haft som garant for fred i Europa. Andre EU-tiltag, der blev fremhævet som positive, var realiseringen af det indre marked, introduktionen af euroen i 12 af medlemsstaterne og den forestående udvidelse af EU, der vil betyde en endelig afslutning på den opdeling af Europa, som har eksisteret siden Anden Verdenskrig.

Blandt de negative sider ved det nuværende EU hæftede en del konventsmedlemmer sig ved den store afstand, der er mellem de beslutningstagende instanser og borgerne i EU. Det blev påpeget, at beslutningsprocesserne i EU er tunge, komplekse og vanskelige at forstå for den almindelige borger. Henning CHRISTOPHERSEN bemærkede, at der er behov for at styrke den demokratiske legitimitet og sikre gennemsigtighed i EU.

En del konventsmedlemmer nævnte som et negativt træk ved det nuværende EU, at EU for mange borgere er et fjernt og abstrakt begreb. Henrik Dam KRISTENSEN fremhævede, at det er befriende, at der nu i EU er sket en erkendelse af, at der mangler folkeligt engagement, og at Konventets hovedspørgsmål er, hvordan man skaber folkeligt engagement i EU.

På den anden side blev det af andre konventsmedlemmer fremhævet, at EU i visse tilfælde er meget nærværende og blander sig i forhold, som det tilkommer nationalstaterne at regulere.

Der blev udtrykt ønske om, at EU kommer til at spille en større rolle i forbindelse med etablering af et område med sikkerhed og retfærdighed, hvor man er i stand til effektivt at bekæmpe terrortrusler og bedre er i stand til at tackle indvandringspresset på EU’s ydre grænser.

Der blev desuden givet udtryk for et ønske om, at EU skal være sig sit ansvar bevidst og spille en større rolle på den internationale scene. Henrik Dam KRISTENSEN fremførte, at der efter den 11. september er sket fremskridt i retning af et udvidet globalt samarbejde, og at det er vigtigt med et handlekraftigt EU. EU bør tilbyde partnerskab, men også kvalificeret modspil i forhold til verdens eneste tilbageværende supermagt USA. Også Henning CHRISTOPHERSEN talte for en styrkelse af EU’s globale profil.

Forsvarsområdet, den almindelige sikkerhed, miljøspørgsmål samt u-landsbistand blev desuden fremhævet som områder, hvor EU bør have stor indflydelse.

Specielt konventsmedlemmer fra de 12 euro-lande udtrykte ønske om en forstærket koordinering af den fiskale og budgetmæssige politik samt vigtigheden af at etablere et område med økonomisk og social styrke.

Det blev fra visse medlemmer understreget, hvor vigtigt det er, at EU kun beskæftiger sig med spørgsmål, som nationalstaterne ikke selv kan klare. EU bør respektere og beskytte de enkelte medlemsstaters kulturer, og EU’s kompetencer bør således begrænses mest muligt. Jens-Peter BONDE var inde på, at EU’s ca. 80.000 love og regler bør gennemgås systematisk med henblik på at afgøre, om der i nogle tilfælde er tale om EU-regulering af emner, der bedre kan reguleres nationalt. EU skal på en kraftig slankekur, således at kun emner der bedst løses i fællesskab, som f.eks. forurening af luft og hav ender med at høre under EU’s kompetence.

Der var generel enighed om, at EU bør baseres på værdier som demokrati, retsstatsprincipper og beskyttelse og fremme af menneskerettigheder, hvilket også Henning CHRISTOPHERSEN bemærkede. Enkelte påpegede, at Charteret om Fundamentale Rettigheder bør skrives ind i traktatgrundlaget.

Specielt medlemmer fra kandidatlandene fremhævede vigtigheden af, at der i et udvidet EU er lighed mellem landene, så ethvert land har indflydelse uanset befolkningstal. Henrik Dam KRISTENSEN understregede vigtigheden af, at udvidelsen af EU sker rettidigt under det danske formandskab, og at der etableres samhørighed mellem de gamle og de nye medlemsstater under de ændrede vilkår. Henrik Dam KRISTENSEN fremhævede, at det er vigtigt, at der også på længere sigt kommer flere lande med i EU end de nuværende ansøgerlande.

Flertallet af konventsmedlemmer efterlyste en enklere opbygning af Unionen, så det er mere gennemskueligt, hvad der er EU’s kompetence, og hvad der er medlemsstaternes kompetence. Henning CHRISTOPHERSEN påpegede, at udgangspunktet for en kompetencedeling skal være nationalstaterne, og anførte, at Kommissionens initiativret skal bevares, så både store og små lande har indflydelse i EU.

Flere medlemmer understregede vigtigheden af subsidiaritetsprincippet, der bør respekteres i det fremtidige EU. EU bør baseres på demokratiske principper, hvor borgerne har mulighed for at påvirke og kontrollere de beslutninger, der bliver truffet i EU. F.eks. fremførte Jens-Peter BONDE, at der bør være fuld indsigt i Rådets arbejde.

Efter at have hørt på indlæg fra en række af Konventets medlemmer pointerede Konventets formand GISCARD d’ESTAING indledningsvis, at det ikke er muligt for Konventet at ændre på Laeken-erklæringen, der indeholder en række præcise bestemmelser om Konventets sammensætning. Spørgsmålet om Præsidiets sammensætning er det eneste sted, hvor der er en vis smidighed, men GISCARD d’ESTAING konstaterede, at én repræsentant fra ansøgerlandene i Præsidiet bør være godt nok, idet han henviste til, at der er fem af de nuværende medlemslande, som ikke er repræsenteret i Præsidiet – heriblandt nogle af de store stiftende stater.

GISCARD d’ESTAING fortalte, at der på nuværende tidspunkt ikke er kapacitet til at klare tolkning af kandidatlandenes sprog, men at Præsidiet vil undersøge, om det kan lade sig gøre, at Konventets medlemmer fra kandidatlandene kan tale på deres eget sprog, hvorefter dette bliver oversat til ét af de nuværende fællesskabssprog.

Efter at have hørt på indlæg fra medlemmerne vedrørende Præsidiets "Note om arbejdsmetoder" konstaterede formanden, at der var betydelig enighed om arbejdsmetoderne, og at disse hermed var vedtaget. Noten om arbejdsmetoder er optrykt som bilag 1.

Forinden denne konklusion kommenterede GISCARD d’ESTAING dog nogle af medlemmernes bemærkninger. Han påpegede i den forbindelse, at Konventet ikke er et parlament, men at Konventet er defineret af sit mål, der er at nå frem til et udkast til en traktattekst. Konventet har derfor ikke brug for en forretningsorden, men en arbejdsmetode.

GISCARD d’ESTAING er enig i, at noten om arbejdsmetoderne skal fortolkes liberalt, men understregede, at liberalt ikke betyder slapt. Det er nødvendigt med en arbejdsmetode.

GISCARD d’ESTAING påpegede, at der i noten om arbejdsmetoder er en bestemmelse, der giver mulighed for at tage arbejdsmetoderne op til revision på et senere tidspunkt. Han gav dog også udtryk for, at han håbede, der ikke blev brug for bestemmelsen.

Med hensyn til suppleanterne understregede GISCARD d’ESTAING, at deres rolle er at erstatte medlemmerne. Hovedtanken er, at det rigtige medlem er til stede og deltager aktivt i Konventets arbejde.

Vendingen "et betydeligt antal medlemmer" skal underlægges "intelligent" fortolkning, således at der i denne formulering tages højde for antal af medlemmer, men også kriterier som geografisk tilhørsforhold, kraftige anmodninger m.m.

For så vidt angår anmodningen om, at de nationale parlamenter skal være repræsenteret i Konventssekretariatet, påpegede GISCARD d’ESTAING, at denne anmodning måtte være baseret på en misforståelse. Sekretariatet varetager en rent teknisk funktion med håndtering af tekster og protokoller. Sekretariatets ansatte er ansat på baggrund af personlige meritter og ikke på baggrund af nationalt tilhørsforhold, der ikke har betydning for deres funktion.

GISCARD d’ESTAING anførte, at bestemmelsen om arbejdsgrupper evt. kan laves om, når det bliver aktuelt at nedsætte arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne skal sammensættes, så de afspejler Konventets holdning, men for at arbejdsgrupperne kan være effektive, er det vigtigt, at de ikke bliver for store.

Den ene af Præsidiets to næstformænd Jean Luc DEHAENE, orienterede om hvordan det går med etableringen af et debatskabende forum for organisationer, der repræsenterer det civile samfund.

Hjemmesiden fungerer nu, men det undersøges stadig, hvordan debatten kan organiseres på bedst mulige vis. DEHAENE efterlyste i den forbindelse forslag fra folk, der er vant til at arbejde med internettet, og påpegede, at det er vigtigt, at der bliver udvekslet erfaringer med, hvordan de nationalt etablerede fora fungerer, for at alle kan lære af hinanden. ØSU skal regelmæssigt afholde møder med repræsentanter fra civilsamfundet efter Konventets møder, og DEHAENE foreslog, at et medlem af Præsidiet er til stede ved disse møder.

Efter konventsmødet vil der blive sendt et brev til større europæiske aviser om Konventet og det tilknyttede forum.

GISCARD d’ESTAING orienterede om ungdomskonventet. Ungdomskonventet kommer til at ligne det rigtige Konvent så meget som muligt. Det vil derfor bestå af 105 medlemmer + suppleanter - altså 210 unge i alt. Ungdomskonventet vil skulle holde møde i samme sal som det rigtige Konvent og med tolkning. På grund af skolegang m.m. skal ungdomskonventet afholdes i juli måned. Konventet holder møde den 11.-12. juni, og mulige datoer for afholdelse af ungdomskonventet er derfor den 9.-10. juli eller den 13.-14. juli. Da det rigtige Konvent skal lytte til, hvad de unge har at sige om Europas fremtid, vil den 9.-10. juli være at foretrække.

De unge skal være mellem 18 og 25 år, og deltagerne skal findes efter samme metode som i det rigtige Konvent. Det vil sige, at de nationale parlamenter hver skal udpege fire unge til at deltage, da de nationale parlamenter hver har to medlemmer + to suppleanter, de nationale regeringer skal hver udpege to unge, da de har ét medlem + én suppleant, Europa-Parlamentet skal udpege 32 unge, da de har 16 medlemmer + suppleanter osv.

Det bliver op til Konventets enkelte delegationer selv at finde ud af, hvordan de finder frem til disse unge, dog skal der så vidt muligt tilstræbes en afbalanceret sammensætning, hvor det vil være relevant at se på køn, hvilket geografisk område de unge kommer fra, hvilken uddannelsesmæssig baggrund de har m.m. Deltagerne skal være fundet inden april, så de har god tid til at forberede sig.

Ungdomskonventet finansieres af Kommissionen med støtte fra Europa-Parlamentets sekretariat.

Efter den generelle debat skal Konventet til at beskæftige sig med mere præcist afgrænsede spørgsmål. Det næste konventsmøde skal derfor handle om, hvad man forventer at EU tager sig af, og hvilke opgaver man forventer der skal løses nationalt. Giscard var ikke meget for at betegne det som en diskussion af "kompetencer", men ville hellere benytte sig af et fransk ord og sige, at der bliver tale om en diskussion af, hvad der er EU’s "mission".

Præsidiet udarbejder et dokument til brug for denne diskussion med en beskrivelse af den nuværende fordeling af opgaver. På det efterfølgende møde skal det diskuteres, hvordan udøvelsen af disse kompetencer gribes an. Efter Konventets møder i april og maj, hvor offentligheden har haft lejlighed til at gøre sig bekendt med Konventets diskussion af disse emner, skal civilsamfundet høres.

Konventets næste møde bliver afholdt mandag den 15. april kl. 15.00 og tirsdag den 16. april kl. 9.30. Herefter er der indtil nu planlagt plenarmøder i Konventet på følgende datoer: den 23.-24. maj, den 6.-7. juni, den 24.-25. juni og den 11.-12. juli 2002.

Med venlig hilsen

Marianne Treumer Andersen

1. Ethvert medlem af konventet (ordinære medlemmer og suppleanter) samt observatører kan forelægge skriftlige bidrag for præsidiet. Bidragene kan indgives individuelt eller kollektivt.

2. Sekretariatet videresender sådanne skriftlige bidrag til konventets medlemmer, (ordinære medlemmer og suppleanter) og observatører, og bidragene skal kunne konsulteres på konventets websted.

1. Et medlem af konventet, der er forhindret i at deltage i et møde eller en del af et møde, kan lade sig repræsentere af sin suppleant i henhold til bestemmelserne i stk. 2.

2. En suppleant kan tage ordet på et møde i konventet, såfremt det medlem, som suppleanten træder i stedet for, ikke er til stede en hel dag, og hvis sekretariatet er blevet underrettet af det ordinære medlem (inden kl. 9.00 samme dags morgen), jf. dog stk. 3. En suppleant, der tager ordet, gør opmærksom på, at han repræsenterer medlemmet.

1. Konventets møder ledes af formanden for konventet eller, hvis formanden ikke er til stede, af en af de to næstformænd.

2. Konventets møder afvikles på Den Europæiske Unions elleve sprog med simultantolkning.

3. Kandidatlandenes repræsentanter deltager fuldt ud i konventets arbejde og drøftelser.

4. Konventets anbefalinger vedtages med konsensus, uden at kandidatlandenes repræsentanter dog kan modsætte sig vedtagelsen. Når konventets drøftelser munder ud i flere forskellige valgmuligheder, kan det angives, hvilken støtte de forskellige valgmuligheder har fået.

5. Eventuelle procedurespørgsmål i forbindelse med mødeafviklingen kan forelægges for præsidiet, som træffer afgørelse herom på de betingelser, det har fastsat i overensstemmelse med stk. 8.

6. Sekretariatet fører en liste over de medlemmer (ordinære medlemmer og suppleanter) og observatører, der er til stede ved hvert enkelt møde i konventet.

7. Formanden sikrer en korrekt afvikling af drøftelserne, idet han tager hensyn til de synspunkter, der fremsættes af konventets medlemmer, herunder ved så vidt muligt at sørge for, at de forskellige synspunkter i konventet kommer til udtryk under drøftelserne. Han kan foreslå at begrænse taletiden af hensyn til en effektiv afvikling af drøftelserne. Han bistås af næstformændene og sekretariatet.

8. Præsidiets møder ledes af formanden eller, hvis formanden ikke er til stede, af en af de to næstformænd. Præsidiet fastsætter sin arbejdsmetode på forslag af formanden.

1. Præsidiet kan anmode Domstolens præsident samt Revisionsrettens og Den Europæiske Centralbanks formand om at tale til konventet.

1. Under præsidiets myndighed og i henhold til retningslinjer, der fastlægges af præsidiet, skal sekretariatet:

2. Præsidiet fastlægger betingelserne for fremsendelse af forummets bidrag til konventet og betingelserne for høring af deltagerne i forummet.

3. Forummets websted skal indeholde en liste over alle konventets medlemmer med nærmere oplysninger om, hvordan de kan kontaktes, herunder e-mail-adresser, og med links til deres websteder, så borgerne har mulighed for at kontakte hele konventet.

1. Sekretariatet stiller følgende til rådighed for konventets medlemmer (ordinære medlemmer og suppleanter) og observatører på Den Europæiske Unions elleve sprog:

i) dokumenter fra formanden eller præsidiet;

iii) kortfattede referater af konventets møder.

2. Sekretariatet fremsender dokumenter fra:

i) medlemmer (ordinære medlemmer og suppleanter) af konventet;

ii) Den Europæiske Unions institutioner og organer; og

iii) observatører

til konventets medlemmer (ordinære medlemmer og suppleanter) og observatører og offentliggør dem på webstedet på de sprog, som præsidiet har modtaget dem på.

3. Formanden kan undtagelsesvis anmode om, at andre dokumenter end dem, der er anført i stk. 1, oversættes til konventet.