Resumé af konvent-formøde den 21. marts 2002 for de nationale parlamentarikere

Hent dokumentet i PDF-format her

Til

Resumé af resuméet

Forud for mødet i Det Europæiske Konvent den 21.-22. marts 2002 afholdtes formøde i kredsen af nationale parlamentarikere den 21. marts kl. 11.30-13.15.

Mødeleder var spanieren Josep BORELL, der ved sin side havde Præsidiets to repræsentanter for de nationale parlamentarikere, Gisela STUART (UK) og John BRUTON (Irland), samt Ben FAYOT (Luxembourg), der på det sidste formøde den 28. februar havde påtaget sig at indsamle de nationale parlamentarikeres ændringsforslag til Præsidiets udkast til forretningsorden.

Der forelå ikke en formel dagsorden for mødet, hvor der var lagt op til en drøftelse af dagsordenspunkterne på det forestående konventsmøde. Mødets dominerende emne blev dog det reviderede forslag til forretningsorden, som Præsidiet havde fremlagt med overskriften "Note om arbejdsmetoder".

Orientering om ungdomskonvent og organiseringen af Konventets arbejde

Indledningsvis blev der orienteret kort om ungdomskonventet og organiseringen af Konventets arbejde. Fra præsidiemøderne fremgik det, at ungdomskonventet er organiseret på samme måde som det rigtige konvent, og at deltagerne skal udpeges på samme vis som Konventets medlemmer. Det vil sige, at de nationale parlamenter hver skal finde frem til fire unge, som skal deltage i Ungdomskonventet, da der ikke i ungdomskonventet skelnes mellem medlemmer og suppleanter. De unge skal være mellem 18 og 25 år.

Konventets arbejde frem til juli 2002 er organiseret således, at man den 21. marts starter med en generel diskussion af, hvad der forventes af EU i fremtiden. Næste fase bliver så at diskutere, hvordan EU fungerer i dag. Herefter skal Forummet høres, og de tekniske diskussioner kan påbegyndes.

Herudover kommenterede Gisela STUART Præsidiets svar på ansøgerlandenes anmodninger. Præsidiet er kommet frem til et kompromis med hensyn til kandidatlandenes repræsentation i Præsidiet, hvorefter der til hvert præsidiemøde indbydes en person fra kandidatlandene, der vil få gæstestatus. Gisela Stuart bemærkede, at man ved dette kompromis undgik brud på Laeken-erklæringen, og fremhævede, at selv om personen fra kandidatlandene blev omtalt som "inviteret", var det en formalitet.

På baggrund af den udbredte kritik af Præsidiets oprindelige forslag til forretningsorden (CONV 3/02) og de efterfølgende fremsatte ændringsforslag havde Præsidiet fremsat et nyt forslag til arbejdsmetode (CONV 9/02).

John BRUTON påpegede, at vendingen " et betydeligt antal medlemmer" er anvendt i visse af forslagets bestemmelser. Brugen af denne vending havde givet anledning til bekymring, da det var usikkert, præcis hvor mange medlemmer der var tale om. Imidlertid foretrak John Bruton denne formulering fremfor et krav om f.eks. 1/3 af medlemmerne. Med den mere fleksible formulering var der mulighed for at tage højde for spørgsmål, som var af særdeles stor vigtighed for kun ét land eller få medlemmer.

Forslagets bestemmelse om Præsidiets nedsættelse af arbejdsgrupper under særlig hensyntagen til medlemmernes særlige sagkundskab inden for det drøftede emne havde desuden givet anledning til utilfredshed, da der kan stilles spørgsmåltegn ved, hvordan denne bestemmelse vil blive anvendt af Præsidiet.

Imidlertid fremhævede John Bruton forslagets artikel 16 om revision af arbejdsmetoderne, hvorefter det er muligt for Konventet senere at rette noten om arbejdsmetoder, hvis der skulle opstå problemer i praksis. Han opfordrede derfor til, at man skulle sætte sin lid til denne bestemmelse og acceptere forslaget som forelagt.

Ben FAYOT fulgte op på denne linje. Via konventssekretariatet havde han modtaget 374 ændringsforslag, som han havde samlet til en kompromistekst. Han havde ikke modtaget reaktioner fra de nationale parlamenter på denne tekst, der var gået videre til Præsidiet, som havde arbejdet på grundlag af kompromisteksten. Præsidiets note om arbejdsmetoder var i forhold til udkastet til forretningsoden et slanket og bedre dokument. Konventet kunne ikke tillade sig at bruge flere møder på at diskutere udkastet til arbejdsmetoder, og Ben Fayot var af den opfattelse at det foreliggende udkast var acceptabelt. Han gik derfor som John Bruton ind for, at man accepterede forslaget og evt. senere tog det op til revision, såfremt der viste sig at være problemer i praksis.

I forlængelse af John Bruton og Ben Fayots indlæg opfordrede Josep BORELL opfordrede medlemmerne til at tilkendegive deres holdning til det foreliggende forslag. Han udtrykte håb om, at der kunne opnås enighed. Han var klar over, at dette ikke kunne presses igennem, men appellerede til, at medlemmerne tilkendegav, hvorvidt de kunne acceptere forslaget som sådan, og kun kommenterede helt overordnet på forslaget eller pegede på bestemmelser, som de fandt meget kritisable. Det var vigtigt, at Konventets arbejde ikke gik i stå på grund af diskussioner om arbejdsmetoderne.

I den efterfølgende debat tilkendegav langt de fleste, at de var enige i, at Konventet ikke burde gå i stå på grund af uenighed om arbejdsmetoderne, og at det var en god ide at tage arbejdsmetoderne op til revision på et senere tidspunkt, eventuelt at der blev fastsat en frist for revision af arbejdsmetoderne.

Herudover benyttede flere medlemmer dog også lejligheden til at fremhæve punkter, som de mente var utilfredsstillende i det foreliggende forslag. Det drejede sig blandt andet om kandidatlandenes repræsentation i Præsidiet, kandidatlandenes sprog, repræsentation fra de nationale parlamenter i konventssekretariatet, suppleantordningen, vendingen "et betydeligt antal medlemmer" og bestemmelsen om nedsættelse af arbejdsgrupper.

Medlemmer fra flere af ansøgerlandene havde specielt indvendinger i forhold til to punkter. For det første ansøgerlandenes manglende repræsentation i Præsidiet og for det andet de sproglige arbejdsforudsætninger.

Neli KOUTSOVA fra Bulgarien påpegede kritisk, at det forhold, at ansøgerlandene kun havde fået lov til at få en inviteret repræsentant – "en gæst" – med i Præsidiet, viser, hvor lidt betydning man tillægger denne repræsentants tilstedeværelse i Præsidiet. Et slovensk medlem fremhævede, at de 15 nuværende medlemslande havde 12 medlemmer i Præsidiet, mens de 13 ansøgerlande ingen havde. Han påpegede, at det er afgørende, at kandidatlandene ikke bliver diskrimineret i Konventets arbejde, da det er Europas fremtid, der er til diskussion. Kandidatlandene bør derfor have et til to associerede medlemmer i Præsidiet.

Flere medlemmer, bl.a. Inese BIRZNIECE fra Letland, pegede på den symbolske værdi, der lå i, at kandidatlandene fik adgang til at tale på deres eget sprog med oversættelse til et eller to af de nuværende officielle sprog. Det blev fra slovensk side fremhævet, at det i den henseende ikke burde være spørgsmålet om penge, der afgjorde sagen, men derimod viljen til at vise imødekommenhed overfor kandidatlandene.

Henrik Dam KRISTENSEN takkede Ben Fayot for det arbejde, denne havde gjort med at samle de mange ændringsforslag fra de nationale parlamentarikere. Et af de forslag, Ben Fayot havde medtaget i sit kompromisforslag, var det danske forslag om, at de nationale parlamenter blev repræsenteret ved medarbejdere i Konventssekretariatet i Bruxelles. Henrik Dam Kristensen var glad for den store opbakning, der havde været til forslaget fra andre parlamenter, og fremhævede betydningen af, at Konventssekretariatet kan nyde godt af den ekspertise vedrørende parlamenternes samarbejde, der findes blandt embedsmændene i de nationale parlamenter. Han tilføjede, at det vil være godt at have medarbejdere, der føler sig forpligtede over for de nationale parlamenter, ligesom Europa-Parlamentet har medarbejdere, der føler sig forpligtet over for denne institution. Henrik Dam Kristensen mente ikke, en bestemmelse herom hørte hjemme i en forretningsorden, men appellerede til, at man stille og roligt gennem sine repræsentanter i Præsidiet arbejdede for, at de nationale parlamenter blev repræsenteret ved en embedsmand i sekretariatet. Repræsentanter fra parlamenterne i Finland og Grækenland støttede i den efterfølgende debat dette synspunkt.

Alain BARRAU (Frankrig, Nationalforsamlingen) påpegede, at der i bestemmelsen om suppleanter var en selvmodsigelse, som ikke kunne klares ved en revision af arbejdsmetoderne om 2 måneder. Således som bestemmelsens 2. led er formuleret, ser det ud som om et ordinært medlem skal være fraværende en hel mødedag, for at suppleanten kan tage ordet. Det fremgår ellers af bestemmelsens første led, at et medlem, der delvist er forhindret i at deltage i et møde, kan lade sig repræsentere af sin suppleant. Det er vigtigt at få denne bestemmelse ændret, da bestemmelsen ellers vil kunne bevirke, at de nationale parlamenter ikke er repræsenteret med taleret, såfremt medlemmerne kun er væk en halv dag. Italien og Belgien støttede dette synspunkt.

Alain BARRAU fra Frankrig bemærkede, at vendingen "et betydeligt antal medlemmer" var et alt for vagt juridisk begreb. Caspar EINEM fra Østrig var af samme opfattelse. Hvad menes der med dette? Hvem skal bestemme, hvad der ligger i dette udtryk?

Caspar EINEM fra Østrig mente, at bestemmelsen om, at Præsidiet skulle nedsætte Konventets arbejdsgrupper udfra en vurdering af medlemmernes særlige sagkundskab, ville skabe unødige problemer. Fra spansk side var man interesseret i, at der i stedet blev mulighed for, at hver delegation kunne udpege deltagere.

Mødets konklusioner

Josep BORELL, John BRUTON, Ben FAYOT og Gisela STUART pointerede ind imellem medlemmernes kommentarer, at det centrale spørgsmål var, hvorvidt forslaget indholdt nogle arbejdsmetoder, der kan fungere, og at man altid senere kunne tage arbejdsmetoderne op til revision.

Efter høringsrunden gav Josep BORELL udtryk for, at det på baggrund af de fremsatte kommentarer var hans opfattelse, at der grundlæggende var enighed om udkastet til arbejdsmetoder.

Ben FAYOT foreslog, at det på vegne af de nationale parlamenters medlemmer blev tilkendegivet, at disse kunne tilslutte sig forslaget til arbejdsmetoder, dog således at der blev knyttet en erklæring til tilslutningen. I erklæringen skulle følgende punkter fremdrages

Forud for mødet i Det Europæiske Konvent den 21.-22. marts 2002 afholdtes formøde i kredsen af nationale parlamentarikere den 21. marts. Mødets dominerende emne var Præsidiets udkast til arbejdsmetoder, som var fremsat efter udbredt kritik af det oprindelige udkast til forretningsorden. Mødets konklusion var, at det skulle tilkendegives på konventsmødet, at der i kredsen af nationale parlamentarikere er konsensus om at acceptere udkastet til arbejdsmetoder - dog således at der er tilknyttet en erklæring til accepten. I erklæringen skal følgende punkter fremdrages:

• Selvmodsigelsen i bestemmelsen om suppleanter skal fjernes.
• Det er vigtigt, at der i Præsidiet er en ligelig repræsentation af Konventets medlemmer, og derfor skal kandidatlandene have associerede medlemmer i Præsidiet.
• Det skal undersøges, hvorvidt det er muligt at etablere en ordning, hvor medlemmer fra kandidatlandene kan tale på deres eget sprog.
• Vendingen "et betydeligt antal medlemmer" bør fortolkes liberalt og pragmatisk
• Der bør være medarbejdere fra de nationale parlamenter i konventssekretariatet.